Ansigtsløft

Quote

For et år siden, fik jeg lavet et ansigtsløft på Aros Privathospital.  Forud for operationen havde jeg været til konsultation hos Ole Momsen, og fået god vejledning og grundig information.
På selve dagen, blev jeg lagt til at sove dejligt i 5 timer. Vågnede umiddelbart efter operationen,  varm, veltilpas, ingen kvalme , ingen smerter, og blev kørt på opvågningstuen. Her blev jeg observeret en halv time af den sødeste narkosesygeplejerske, og fundet egnet til at køre videre på sengestuen.
Nu var det aftensygeplejersken der tog over, med omsorgsfuld og professionel pleje.

Jeg mener kun at have haft brug for stærkere smertestillende umiddelbart efter operationen, ellers har jeg klaret mig med Panodil og Ibumetin.
Jeg sov godt hele natten på en lille indslumringspille. Hovedet skulle holdes højt, så det var lidt uvant.

Fik dræn fjernet, og var klar til at gå hjem kl 9. Lidt stram i betrækket og begyndende blå under øjnene, men godt tilpas.  Efter 14 dage var hævelsen og det blå væk, samt kindposerne og den løse hud på halsen, og udseendet mindst 5 år yngre.

Jeg er meget glad for resultatet.



Tilbage til Patienternes udtalelser