Vandladningsbesvær hos mænd

Blærehalskirtlen eller prostata omkranser som en muffe den øverste del af urinrøret ovenfor blærens lukkemuskel og nedenfor blærehalsen. Prostata er en kirtel, der danner sædvæske, som gør sæden tilpas flydende. Med alderen vokser prostata hos de fleste mænd, og kan således komme til at bevirke en øget modstand mod vandladningen ved at presse på urinrøret.
vandladningsbesvær

1. Urinblæren
2. Skambenet
3. Forstørret prostata
4. Urinrørets åbning

Problemer med vandladningen på grund af prostataforstørrelse ses allerede fra 50 års alderen, og undersøgelser har vist, at omkring halvdelen af alle mænd over 60 år har vandladningssymptomer, som kan henføres til en forstørret prostata. Symptomerne vil typisk være et eller flere af følgende:

Startbesvær og slap stråle

Hyppige vandladninger i dagtiden

Natlige vandladninger

Bydende vandladningstrang evt. med inkontinens

Mangelfuld blæretømning evt. med infektion

Smerter ved vandladningen

Symptomerne på prostataforstørrelse kan have en betydelig indflydelse på ens livskvalitet både i form af dårlig nattesøvn og hyppige toiletbesøg i løbet af dagen. Problemerne kan alt efter sværhedsgraden afhjælpes enten ved medicinsk eller kirurgisk behandling, og moderne behandling er både skånsom og effektiv.

Ved lettere symptomer foretrækkes oftest medicinsk behandling, enten som enkeltstofbehandling eller kombination af flere stoffer. En sådan behandling skal ofte justeres med tiden.

Er problemet mere udtalt, vil der være behov for en operation, hvor den del af prostata, som giver anledning til afløbshindringen, fjernes. Dette gøres ved en kikkertoperation (kaldet TUR-P) gennem urinrøret. Operationen foregår i fuld bedøvelse, og der fjernes så meget prostatavæv, at afløbsproblemet ophæves. Der anvendes en elektrisk "høvl" med såkaldt bi-polær strøm. Dette gør, at operationen kan foretages i vævsvenligt saltvand, og at risikoen for blødning og andre komplikationer nedsættes, idet vævet dels skrælles og dels fordampes bort.

Som ved al anden kirurgi indebærer TUR-P visse risici. Der kan opstå infektion i form af blærebetændelse i efterforløbet, ligesom der kan komme efterblødning i forbindelse med afstødning af sårskorper. Sidstnævnte optræder oftest 2-3 uger efter operationen og kan i enkelte tilfælde være så kraftig, at blæren fyldes med blod, og vandladningen standser. Dette kræver indlæggelse.

I meget sjældne (½-1 %) tilfælde kan lukkemusklen beskadiges, så det bliver vanskeligt at holde på vandet. Hos 10-12 % kan der på længere sigt optræde forsnævring i urinrøret medførende dårlig strålekraft.

Endelig vil de fleste efter operationen opleve "tør sædafgang", hvor der ikke kommer sæd ud af urinrøret ved udløsning.

Ved komplikationer eller spørgsmål efter operationen, skal De rette henvendelse til AROS, egen læge eller ved akutte situationer udenfor AROS' åbningstid til vagtlægen.

Det anbefales at undgå tunge løft og cykling de første 4 uger efter operationen, men de fleste vil allerede efter få dage kunne genoptage arbejde og almindelige fysiske gøremål.