Vi kan kompetent vurdere om et brunt mærke er farligt eller kun har kosmetisk betydning Knud Kragballe, Speciallæge og professor i hudsygdomme
Kort om modermærker og pigmentskjolder

En pæn pigmentering af huden har stor betydning for vores velvære. Forstyrrelser af hudens pigmentdannelse kan derfor medføre nedsat livskvalitet. Hudens brune pigment (melanin) dannes i overhuden. Mængden af pigment øges af solens stråler, hvilket under normale omstændigheder resulterer i en ensartet pigmentering. Men solskader og forskellige hudsygdomme kan resultere i ujævn og skjoldet pigmentering, som er kosmetisk generende, især hvis pigmentændringerne findes i ansigtet.

Pigmentpletter eller pigmentknopper kan være melasma (pigmentskjolder), modermærke, modermærkekræft, seboroisk keratose (gammelmandsvorte), solskade, almindelig hudkræft, fregne, svampeinfektion eller følge af eksem.

Fordi disse pigmenteringer har vidt forskellige årsager, er det vigtigt med en vurdering hos en hudlæge for at  stille en præcis diagnose, hvilket er forudsætningen for at vælge den bedst mulige behandling.

Behandlingerne omfatter kirurgi, laserstråler, Surgitron (radiobølger) og medicin, herunder blegecremer, antibiotika og solcremer.  På AROS Privathospital råder vi over et team af plastikkirurger, hudlæger, lasersygeplejersker og kosmetologer, som tilsammen kan tilbyde en specifik behandling tilpasset den enkelte patient.

Klinik for modermærker og pigmentskjolder - Speciallæger & tilknyttede medarbejdere