Øjenkirurgisk tilbyder behandling af bl.a. grå stær, linseoperationer for nærsynethed, langsynethed, alderssyn, bygningsfejl
Vi tilbyder behandling af bl.a. grå stær, linseoperationer for nærsynethed, langsynethed, alderssyn, bygningsfejl og andre problemstillinger Øjenkirurgisk Klinik AROS

Vi tilbyder behandling af bl.a. grå stær, linseoperationer for nærsynethed, langsynethed, alderssyn, bygningsfejl og andre problemstillinger

Øjenkirurgisk Klinik på Aros Privathospital tilbyder undersøgelse og behandling af mange af de almindeligt forekommende øjenlidelser, specielt inden for grå stær og linseoperation.

Øjenklinikken ledes af professor, dr. med. Thomas Køllner Olsen, som tilbyder en personlig behandling under hele forløbet. Professor Thomas Køllner Olsen har stor erfaring fra sit mangeårige arbejde som overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Moderne muligheder for godt syn uden briller.
Den moderne øjen- og synskirurgi har udviklet sig betydeligt i de senere år. Dette skyldes store tekniske forbedringer i udstyr til undersøgelse og operation og fremkomsten af nye kunstige linse-implantater. Ved en moderne linseoperation er det således muligt at "lave om" på øjets optik, så patienterne opnår et godt syn uden briller efter operation. Dette gælder først og fremmest synet på afstand, men efter fremkomsten af flerstyrke - (multifokale) linser, der tilbyder forskellige former for indbygget læsefelt, er det i mange tilfælde muligt at opnå et godt syn på både afstand og nær, med andre ord: helt uden briller!

Dette kommer først og fremmest de mange patienter med grå stær til gode, men også patienter, som har et generende brillehandikap - i form af nærsynethed, langsynethed, alderssyn med eller uden bygningsfejl - kan med fordel få en linseoperation. Mulighederne for at opnå fuldkommen brillefrihed kommer dog an på en individuel vurdering, hvor øjets tilstand, vurdering af risici, behov og personlige forventninger lægges sammen til en helhedsvurdering af egnethed.

Samarbejde med Memira Eyecenter er ophørt

Øjenklinikken på Aros Privathospital har tidligere haft et samarbejde med Memira omkring linsepatienter, men siden juli 2021 er Thomas Køllner Olsen udtrådt af dette samarbejde for at kunne tilbyde patienterne en personlig undersøgelse og behandling med den nyeste diagnostik og kirurgi i sin egen klinik.

NB: Memira driver fortsat klinik i lejede lokaler på Aros Privathospital, men det er som sagt uden klinisk samarbejde med professor Thomas Køllner Olsen. Vi beklager den forvirring, det kan medføre.

Øjenkirurgisk Klinik - Speciallæger & tilknyttede medarbejdere