Ultralydseftersyn af brystimplantater

Moderne brystimplantater kan holde i mange år. Der er mange eksempler på implantater, der også efter mere end 20 år er helt intakte. Men andre gange oplever vi implantater, der er gået i stykker efter bare få år, og selv inden for de anerkendte mærker som Eurosilicone, Mentor og McGann findes implantater, der ikke er intakte efter 10-15 år.

Da en udskiftningsoperation både er dyr og ikke uden risiko, i værste fald betændelse og tab af implantaterne, kan vi ikke anbefale at man rutinemæssigt, for en sikkerheds skyld får sine implantater udskiftet efter fx 10 eller 15 år. Vi tilbyder i stedet vores patienter at få deres implantater ultralydstjekket, enten hvert fjerde år efter at implantaterne er blevet 10 år gamle, eller hvis man oplever symptomer fra sit bryst så som stramning, hævelse eller ømhed omkring implantaterne. Det sidste er blevet vigtigt efter at man har opdaget at der på verdensplan er dukket en meget sjælden form for lymfekræft op, som kan associeres med brystimplantater. Sygdommen, der kaldes ALCL ytrer sig ved enten fortykkelse i kapslen omkring implantatet eller væskeansamling omkring implantatet. Det skal med det samme understreges at risikoen for ALCL er mindre end 0,01% og altså 500 gange mindre end enhver kvindes risiko for brystkræft, så det er en meget sjælden sygdom.

En erfaren ultralydslæge kan med næsten 100% sikkerhed se, hvis et implantat er gået i stykker. Ultralydslægen kan også afklare om der er væske omkring implantaterne, og den omgivende kapsels tykkelse, samt udtage vævsprøver til diagnosticering.

Der er lidt større usikkerhed i ultralydsvurderingen: intakt implantat, idet meget små kapselbrist kan være umulige at detektere med ultralyd.
Vi har ingen ventetid og din sikkerhed er i top!


Ultralydseftersyn foregår i samarbejde med Ultralydsklinikken.

Læs mere om Ultralydseftersyn her >