Specialister fra hele Europa går sammen om anbefalinger til behandling af børn med svær astma

Børn med svær astma eller astma, som er svær at behandle, kan dog være svære at identificere, og derfor går der ofte lang tid, inden disse børn bliver færdigudredt og kommer i den rette behandling.

Derfor er speciallæger fra hele Europa gået sammen om nogle anbefalinger, der gerne skal få børn med astma, der er svær at behandle, eller svær astma hurtigere frem til de speciallæger, der har de bedste forudsætninger for at stille en præcis diagnose og få
børnene i den bedst mulige behandling.

»Sagens kerne er, at vi ofte ser, at der kan gå lang tid, før et barn med svær astma kommer i gang med den rette behandling. Der skal bruges tid på at justere medicin og sikre god compliance, men målet er, at den tid bliver så kort som muligt, så vi kan finde
frem til børn med svær astma og hurtigere få denne lille gruppe børn henvist videre i systemet til specialbehandling på steder med højtspecialiserede undersøgelser, som ikke findes på almindelige børneambulatorier,« siger en af de forskere, som har været
med til at udarbejde de nye anbefalinger, Speciallæge i lunge- og allergisygdomme Sune Rubak.

Ifølge Sune Rubak er de praktiserende læger faktisk generelt ret gode til at få kontrol med almindelig astma og ellers få henvist børn med mere genstridig astma til børneastma-ambulatorierne.
Han uddyber, at det er børnene med svær at behandle-astma, som udredes og behandles på alle på børneastma-ambulatorierne, hvor fokus skal være på at optimere tiden frem til, at de sværeste tilfælde viderehenvises til de højtspecialiserede steder.

Et vigtigt element i at stille en skarpere diagnose til børn, der enten har svær astma eller svær at behandle-astma, er som eksempel undersøgelser for eosinofile i blodet, men det bliver gjort for sjældent, og det kan være med til at forsinke hele processen for videre henvisning.
»Vi skal vænne os til, at der skal meget mere screening ind i børneastma-ambulatoriet, og at det skal tidligere ind i forløbet med det enkelte barn med astma. Hvis eosinofile er forhøjet, bør der overvejes indikation for biologisk behandling. Og hvis eosinofile er normale, men den benyttede behandling ikke virker tilstrækkeligt, bør børneastmalægerne også overveje, at der kan være brug for en henvisning til
højtspecialiserede læger, der har mulighed for nogle helt andre undersøgelsesmetoder til at stille diagnosen svær astma,« forklarer Sune Rubak.

Disse undersøgelsesmetoder kan blandt andet være kikkertundersøgelser for eosinofiler i lungerne, CT-skanninger eller andre typer af lungefunktionstests end dem, som man bruger på børneastma-afdelingerne.

Opgaven ligger hos lægerne
Sune Rubak forklarer, at guidelines på området faktisk er ret præcise i deres formuleringer, men at de nye anbefalinger skal få speciallægerne i pædiatri til at tænke over, om deres egne arbejdsgange er optimeret i forhold til målet om at fange børn med
svær astma så hurtigt som muligt.

Det gælder blandt andet i forhold til erkendelsen af, at der kan være behov for specialistbriller andre steder fra, selv om man selv er specialist i netop børneastma. »Vi skal være skarpere på de få tilfælde, hvor behandlingen bliver ved med at drille, og hvor vi ikke kommer i mål. Der vil altid være nogle børn, hvor vi skal justere behandlingen for at komme i mål, men der er også nogle børn, som har decideret svær astma, og som skal i biologisk behandling. Processen med at få dem i den behandling skal vi være bedre til at komme hurtigere igennem,« siger Sune Rubak.

Læs hele artiklen her >