Gigt- og bindevævssygdomme – klinisk undersøgelse og udredning for gigt og bindevævssygdomme samt forstyrrelser i bevægeapparatet, der ikke skyldes nervesygdom (neurologisk sygdom).
Gigtsygdomme er oftest kroniske og benævnes også som sygdomme i bevægeapparatet, eller reumatiske sygdomme. Fælles for disse sygdomme er, at de vedrører knogler, muskler, sener og led, og at de medfører gener. Traditionelt opdeles gigtsygdomme i såkaldt inflammatoriske/autoimmune sygdomme og såkaldt “larm af smerter”, træthed, stive led og nedsat funktionsevne.
Gigt opleves og udvikler sig forskelligt fra person til person. Ved mistanke til leddegigt skal man eksempelvis have haft hævede led i mindst 5 uger før man med nogenlunde sikkerhed vil kunne stille diagnosen. For andre sygdomme, eksempelvis sygdomme i blodkar og muskler kan diagnosen stilles hurtigere. Nogle symptomer opstår pludseligt(akut), andre gigtsygdomme kan man have i årevis, inden der kan stilles en sikker diagnose. Derfor har vi specialiseret os i individuelt tilpasset undersøgelse. Ofte vil det være nødvendigt at få taget supplerende blodprøver, både for at sikre diagnosen og for at afklare om der ligger andre sygdomme bag symptombilledet.
Vores gigtlæge er speciallæge i klinisk Immunolog og har siden 2010 udelukket beskæftiget sig med kliniske gigtsygdomme og derudover i perioden forsket i disse. Han har samlet mere end 13 års erfaring inden for det reumatologiske område. Vi tilbyder klinisk undersøgelse, ultralydsundersøgelse når der er mistanke til gigt eller bindevævssygdom. Vi undersøger og behandler smertetilstande og funktionsforstyrrelser i nakke, ryg, bækken, arme og ben. Disse områder af kroppen kan samlet kaldes bevægeapparatet. Reumatologiske sygdomme kaldes på dansk ofte også for gigt, eller bindevævssygdomme.
Den kliniske immunolog vil tale med dig om hvornår dine gigtsymptomer er opstået, eksempelvis i form af ledhævelse, ledforandringer, smertemønstre og den specielle træthed gigtpatienter oplever (på engelsk benævnt: fatigue) og funktionsniveau. En grundig gennemgang af sygdomsforløbet er vigtig for at kunne stille den rigtige diagnose, og for at kunne udelukke andre og nogen gange alvorlige sygdomme der kan starte med ledsmerter. Dernæst vil speciallægen undersøge de områder af din krop, hvor du har smerter og andet ubehag, herunder ultralydsundersøgelse af led. For at udelukke alvorlige sygdom, kan det også være nødvendigt at undersøge andre områder af kroppen.
Efter første konsultation vil det ofte være muligt at bestemme årsagen til dine smerter og pege på den rigtige behandling. Hvis den kliniske immunolog ikke kan stille en præcis diagnose på dagen, vil der laves en plan for de blodprøver og andre undersøgelser, eksempelvis røntgen eller MR-scanning der skønnes nødvendige. Nogen gange er det nødvendigt at foretage en såkaldt diagnostisk ledpunktur.
Behandling omfatter samtale og vejledning i hensigtsmæssig brug af kroppen, herunder forslag til øvelser, fodtøj og kost. Der vejledes om hvorvidt fysioterapeutisk behandling vil kunne være til gavn. Der kan være behov for lokale blokader i led , eksempelvis fingerled, skulderled, knæ. arme, for bedre at kunne starte den bevægetræning, som skal hele og styrke din krop efter overbelastning.
Hvis smerter forårsages af betændelsesreaktion i leddene, kan der være behov for at bringe denne betændelse til ro. Kortere eller længerevarende behandling med medicin der dæmper betændelse – såkaldt anti-inflammatorisk medicin – kan således være en vigtig del af vejen mod fornyet trivsel. Såfremt det skønnes at der vil være behov for behandlingsforløb med medicinsk behandling med sygdomsmodificerende medicin, såkaldt DMARD-behandling. Vil der blive sendt henvisning til en specialiseret reumatologisk afdeling der enten har regionsfunktion eller i sjældne tilfælde højt specialiseret funktion.
Få hurtig afklaring af:
- Ledhævelse, eksempelvis i fingerled og tåled
- Nakke- og skuldersmerter, nedsat bevægelse.
- Smerter i arme og hænder
- Smerter i ryg, lænd og bækken
- Smerter i hofter, ben og fødder
