MENU - Kosmetisk Center Karsprængninger - ben

Karsprængninger - ben - behandlingsmuligheder

Karsprængninger - ben

Telangiektasier, også kendt som karsprængninger, er karakteriseret ved udvidede små blodkar eller kapillærer nær hudens overflade. De viser sig som røde, blå eller lilla linjer, prikker eller pletter og danner ofte et netværksmønster.

Årsagerne til karsprængninger på benene er multifaktorielle og omfatter genetiske dispositioner, hormonelle påvirkninger, aldring, graviditet, overvægt, stillesiddende livsstil og langvarige perioder med stående arbejde. Disse faktorer bidrager til øget belastning på de venøse strukturer, hvilket resulterer i venøs insufficiens, hvor svækkede venevægge og dysfunktionelle venøse ventiler forstyrrer den normale blodcirkulation. Dette fører til en stigning i det intravenøse tryk, og resulterer i ekspansion af overfladiske blodkar og deres synlighed i hudlagene. I værste fald fører det til dannelse af regulære åreknuder, som igen fører til flere karsprængninger.

BOOK TID TIL KONSULTATION

VÆRD AT VIDE

Karsprængninger eller åreknuder?

Selvom karsprængninger på benene normalt er harmløse og ikke forårsager ubehag, kan de være kosmetisk generende for nogle mennesker. Såfremt man også har udviklet åreknuder, kan generne være af mere alvorlig karakter fx tyngde, ubehag og smerte.

I de tilfælde hvor der vurderes at være indikation for kirurgisk behandling af åreknuder, vil denne behandling skulle foretages før en evt. behandling af de resterende, små karsprængninger.

Behandling er afhængig af sværhedsgraden

Behandling af karsprængninger på benene kan involvere forskellige medicinske og kirurgiske procedurer, afhængig af sværhedsgraden af tilstanden, herunder laser terapi, skleroterapi og kirurgisk fjernelse af de berørte blodkar. Forinden behandling påbegyndes, fastlægger vores kvalificerede læger og karkirurger en nøjagtig diagnose og behandlingsplan, baseret på en grundig evaluering af patientens tilstand og individuelle behov.

"Jeg fik en meget kyndig og behagelig behandling hos Alberte. Mine ben var fine igen efter blot et par behandlinger. Det nev lidt første gang, men man vender sig hurtigt til det. Nu kan jeg gå i korte kjoler igen. En klar anbefaling herfra!"

Viga, 38 år - Nd:YAG laser behandling af karsprængninger