Sklerosering af karsprængninger på ben

Før behandlingen kan påbegyndes, bliver typen af dine karsprængninger og kredsløbet i benene vurderet ved en konsultation. Hvis der er åreknuder, anbefales først og fremmest at disse fjernes ved en åreknudebehandling, da åreknuder øger trykket i de overfladiske årer (vener) på benene, og derfor indirekte kan resultere i ny- eller gendannelse af røde og blå karudvidelser, selv efter en succesfuld behandling.

Herudover frarådes det at være helt solbrun, når man skal behandles, da dette gør det sværere at se og ramme karsprængningerne. Er du gravid eller ammer, skal du informere din læge om dette, da skleroterapi ikke anbefales under disse omstændigheder.
Efter konsultationen og en grundig vejledning og afstemning af forventninger, skal du have god tid til at overveje din beslutning. Behandlingen kan gennemføres tidligst efter en betænkningstid på 48 timer efter din konsultation, jf. Styrelsen for Patientsikkerhed.

Under behandlingen vil en medicinsk væske blive injiceret ind i de overfladiske karsprængninger med en lille, tynd kanyle. Proceduren kræver ikke bedøvelse, men man kan opleve en let og kortvarig prikken eller svien og huden over karrene vil være rød, lettere irriteret og hævet umiddelbart efter behandlingen.

Denne type behandling tager ca. 3 kvarter.

Efter skleroseringen kan huden være let hævet i det område, der er blevet behandlet, og har man fået behandling ved anklerne kan disse også hæve en smule. De tykkeste blå kar er ofte mere tydelige de første par måneder efter behandlingen, end de var inden behandlingen. De forsvinder dog når de hvide blodlegemer har fjernet karresterne. Der kan herefter være en let brunlig misfarvning tilbage, som skyldes en aflejring af jern i huden fra de nedbrudte røde blodlegemer. Som regel vil denne misfarvning forsvinde i løbet af et par måneder, men den kan i nogle gange ses i længere tid, og i sjældne tilfælde kan det resultere i en vedvarende misfarvning.  De første 2 uger efter behandlingen bør man være tilbageholdende med anstrengende fysiske udfoldelser, specielt løb, for at undgå at karrene genåbner sig. Det kan også anbefales at anvende støttestrømper, når man står og går, samt undgå udsættelse for sollys.

Efter proceduren kan patienten genoptage sine normale aktiviteter.

Der kan forekomme lette bivirkninger som midlertidig rødme, hævelse, blå mærker eller kløe på injektionsstedet, men de forsvinder normalt inden for få dage eller uger.
10% af patienterne oplever sviende smerte i de første par dage efter behandlingen. Det er meget sjældent værre end at Panodil kan klare det.

Der kan desuden ses pigmenteringsforandringer: Dette er forandringer som er opstået inden behandlingen som følge af karsprængningerne, og de bliver ofte mere synlige når karsprængningerne mindskes eller forsvinder. Disse pigmenteringer vil ofte gå i sig selv i løbet af et par måneder. Man kan af og til se bittesmå lyserøde karspor i huden hvor karsprængningerne har været. Som regel forsvinder disse farveforandringer helt, men af og til kan det være den pris man må betale for at blive karsprængningerne kvit. Der kan forekomme en brunfarvning af huden omkring injektionsområderne, samt de behandlede kar, men dette består blot af blodpigment som ligger i huden. Oplever man brunfarvning vil denne oftest fortage sig i løbet af 3-12 måneder, men hos nogle få vil den være vedvarende.

Sår og deraf følgende ardannelse i huden er en yderst sjælden bivirkning, hvor patienter med meget tynd og skrøbelig hud har let øget risiko.

Afhængigt af antallet og størrelsen af de behandlede kar kan flere sessioner af skleroterapi være nødvendigt for at opnå det ønskede resultat, da nogle kar åbner sig igen og andre ikke lukker sig helt efter en behandling. Det kan forventes at omkring 60% af de behandlede kar forsvinder efter bare én behandling. Forvent 1-4 behandlinger.

Behandlingen kan gentages efter 8 uger.

Kærsprængningerne kommer sædvanligvis ikke igen, men nye karsprængninger kan danne sig gennem hele livet. Hvor hurtigt nye karsprængninger opstå afhænger af mange faktorer bl.a. alder, livsstil, fysik og eventuelle sygdomme.