MENU - Kosmetisk Center Modermærker, vorter og gevækster

Modermærker, vorter og gevækster og behandlinger til dette

Modermærker, vorter og gevækster

De fleste ”knaster” i huden er generende, enten direkte fysisk, hvis de kommer i klemme, fx i tøjet eller blot kosmetisk. Nogle er pigmenterede, så som modermærker, andre er farveløse. Nogle har mange, andre har få, men ikke mange ved, at næsten alle ”hudknaster” kan fjernes næsten sporløst – og uden kniv.

Der findes mange slags ”knaster. De færreste opfattes af ejeren som skønhedspletter. Modermærker, gammelmandspletter eller leverpletter, vorter, knopper, skin tags, kolesterolpletter(xanthelasma), fibromer mm.

Alle gevækster i huden kan fjernes. Helst med laser- eller Surgitronbehandling, fordi man med disse metoder ofte kan fjerne dem sporløst, dvs uden ar. Hvis de er store eller dybt liggende, kan de altid fjernes helt kirurgisk(operation). Men det giver ar, som ikke altid bliver usynlige. CO2-laser eller Surgitron er altså at foretrække, eftersom disse to metoder muliggør fjernelse af de fleste pletter og knaster med næsten usynlige ar. Hvis de efterlader ar, er det oftest blot som diskrete, lyse pletter i huden.

PRISLISTE

VÆRD AT VIDE

Andre brunlige, rødlige eller farveløse pletter

Så er der alle de andre brunlige, rødlige eller farveløse pletter og knaster i huden. Nogle er medfødte, men de allerfleste er udtryk for alders- og solskadeforandringer. De tristbrunlige, bløde, evt. vorteagtige, som kan findes over alt på kroppen kaldes med et mindre pænt udtryk gammelmandspletter eller -vorter som udtryk for, at de typisk dukker op i en sen alder. De er ganske ufarlige, men kan være ret så kosmetisk generende. ”Leverpletterne”, de flade, fregneagtige, som "myldrer" frem på håndrygge og underarme og underben samt ansigt er pigmenteringsforstyrrelser i huden forårsaget af overdreven soldyrkelse. De er også ganske ufarlige, men er typisk lokaliseret på meget synlige områder. Se under Pigmentskjolder >

Samarbejde imellem hudlæger og plastikkirurger

I kraft af vores samarbejde mellem AROS’ hudlæger og plastikkirurger kan vi altid tilbyde den optimale behandling af alle former for gevækster i huden. Allervigtigst kan vores hudlæge eller plastikkirurg inden behandling afklare om gevæksten er uskyldig, dvs godartet. Især de pigmenterede gevækster, som kan være modermærke bør vurderes af en speciallæge pga. risikoen for modermærkekræft, og principielt bør alle regulære modermærker (nævi) fjernes ved en operation, så de kan blive undersøgt mikroskopisk for ondartethed(malignitet). Derfor lægger vi vægt på, at alle mistænkelige pigmenterede pletter bliver undersøgt ved kvalificeret dermatologisk speciallæge, inden det besluttes, om de kræver plastikkirurgisk fjernelse ved operation til mikroskopisk undersøgelse, eller det er forsvarligt at fjerne dem ”arfrit” med CO2-laser eller Surgitron

Gevækster på øjenlågene

På øjenlågene optræder nogle specielle, meget skæmmende gevækster. De mest almindelige er gule plamager af kolesterolaflejringer, Xanthelasma, men det kan også være mere blege ”gryn”, såkaldte Syringomer.

Der er naturligvis mange andre, sjældnere hudforandringer, og der er altid muligheden for, at de kan skyldes hudkræft, hvorfor det er vigtigt at få dine "pletter" bedømt af en speciallæge i hudsygdomme eller plastikkirurgi, inden de bliver fjernet.

Ikke alle ”skønhedspletter” er uskyldige

Ikke alle ”skønhedspletter” er uskyldige, og principielt bør alle regulære modermærker (nævi) fjernes ved en operation, så de kan blive undersøgt mikroskopisk for ondartethed(malignitet). De fleste kan genkende et modermærke, og det vigtigste er at være opmærksom på, om et modermærke forandrer sig på en usædvanlig måde, da det kan være tegn på modermærkekræft. På den anden side vil vi gerne benytte lejligheden til at aflive den udbredte myte, at fordi man har et stort modermærke på fx 10 cms diameter, så har man større risiko for modermærkekræft. Det er ikke tilfældet.

Så er der alle de andre brunlige, rødlige eller farveløse pletter og knaster i huden, ”skønhedspletterne”. De allerfleste er udtryk for alders- og solskadeforandringer. De tristbrunlige, bløde, evt. vorteagtige, som kan findes over alt på kroppen kaldes med et mindre pænt udtryk "gammelmandspletter eller -vorter" som udtryk for at de dukker op i en sen alder. De er ganske ufarlige, men kan være ret så kosmetisk generende. ”Leverpletterne”, de flade, fregneagtige, som "myldrer" frem på håndrygge og underarme og underben samt ansigt er forårsaget af overdreven soldyrkelse. De er også ganske ufarlige, men er typisk lokaliseret på meget synlige områder.

Der er naturligvis mange andre, sjældnere hudforandringer, og der er også muligheden for at de kan skyldes hudkræft, hvorfor det er vigtigt at få dine "pletter" bedømt af en speciallæge i hudsygdomme eller plastikkirurgi, inden de bliver fjernet.

Efter min graviditet fik jeg mange mindre udstående modersmærker, særligt på ryggen, som jeg var meget ked af. Jeg henvendte mig til AROS privathospital og fik dem fjernet over 3 gange med Surgitron metoden, helt uden at man kan se spor efter dem i dag. Behandlingen var hurtig og jeg fik en meget sympatisk og kompetent vejledning af Knud Kragballe.