Jobmuligheder på AROS privathospital

Jobmuligheder på AROS privathospital

Vi elsker passionerede medarbejdere! AROS Privathospital er et privathospital drevet og ejet af uafhængige speciallæger. Vi tilbyder speciallægebehandling inden for stadig flere specialer, og det er vores mission at kunne dække de fleste behov for topkvalificeret speciallæge- behandling inden for få år.

For hvert speciale, vi udvider med, er det vort mål at give vores patienter den bedst mulige personlige service og behandling. Vores dygtige medarbejdere er derfor vores største ressource.

AROS søger en dygtig anæstesisygeplejerske til opvågningen

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på patientomsorg, kvalitet og arbejdsglæde? AROS Privathospital udvider og søger en erfaren anæstesisygeplejerske til opvågningen på 25–30 timer om ugen med mulighed for cirka én ugentlig dag med anæstesi.

Du får en varieret hverdag på tværs af kirurgiske specialer og et tæt samarbejde med engagerede kolleger i et mindre team med godt humør og plads til initiativ. Vi tilbyder grundig introduktion, arbejdsplanlægning ud fra individuelle ønsker og som oftest fri i weekenderne – og altid på helligdage. Tiltrædelse den 1. december 2026 eller efter aftale.

Læs mere her >