AROS Privathospital  - erfaring, dialog, samarbejde & høj kvalitet

AROS Privathospital - erfaring, dialog, samarbejde & høj kvalitet

AROS Privathospital er et privathospital drevet og ejet af uafhængige speciallæger. Vi tilbyder speciallægebehandling inden for mere end 20 specialer, der spænder bredt over medicinske, kirurgiske og diagnostiske fagområder, og vi arbejder målrettet på løbende at udvide vores faglige områder i takt med patienternes behov og den sundhedsfaglige udvikling.

Vores ambition er at skabe et moderne sundhedshus, hvor høj faglighed, dialog og tværfagligt samarbejde danner grundlaget for sikre, effektive og trygge patientforløb. En smidig organisering med korte beslutningsveje og fokus på samarbejde giver gode rammer for både faglig kvalitet og nærvær i mødet med patienten.

Personlige og sammenhængende patientforløb

Hos AROS Privathospital lægger vi stor vægt på kontinuitet og nærhed i behandlingen. Som udgangspunkt er patienten tilknyttet den samme speciallæge gennem hele forløbet – fra første konsultation til afsluttende kontrol. Det sikrer overblik, klar kommunikation og et tillidsfuldt samarbejde mellem patient og behandler.

Vi tilbyder udelukkende speciallægebehandling baseret på veldokumenterede og opdaterede metoder. Vores fleksible organisering gør det muligt at tilpasse behandlingsforløb individuelt og sikrer, at relevante specialer inddrages, når det er nødvendigt. Samtidig giver vores måde at arbejde på bedre sammenhæng mellem vurdering, behandling og opfølgning.

Bredt specialespektrum og tværfagligt samarbejde

AROS Privathospital rummer i dag et bredt udvalg af specialer, hvilket giver mulighed for helhedsorienterede løsninger under ét tag. Det tværfaglige samarbejde mellem vores speciallæger er en central del af vores måde at arbejde på og er afgørende for kvaliteten i både udredning og behandling.

I mange forløb samarbejder flere specialer tæt. Eksempelvis arbejder onkologiske speciallæger sammen med plastikkirurger i rekonstruktive forløb, neurologer og neurokirurger samarbejder om komplekse lidelser i hjerne og nervesystem, og øre-næse-hals-specialister indgår i tværfaglige forløb med søvnafdelingen ved udredning og behandling af søvnrelaterede lidelser. Denne tilgang sikrer, at patienten får adgang til flere faglige perspektiver i ét samlet og koordineret forløb.

Se alle vores specialer her >

Kosmetisk Center AROS

Kosmetisk Center AROS er en integreret del af AROS Privathospital og indgår naturligt i hospitalets tværfaglige struktur. Centret bygger på et tæt samarbejde mellem speciallæger og behandlere inden for blandt andet plastikkirurgi, kæbekirurgi, karkirurgi, dermatologi samt øvrige relevante fagområder.

Denne organisering sikrer, at kosmetiske og rekonstruktive behandlinger altid kan vurderes i en bredere sundhedsfaglig sammenhæng og med fokus på sikkerhed, dokumentation og helhed. Behandlingerne udføres med respekt for den enkelte patients ønsker og forudsætninger og baseres på veldokumenterede metoder og mange års speciallægeerfaring.

Læs mere om Kosmetisk Center >

Speciallæge- og behandlerekspertise, der følger med tiden

På AROS Privathospital arbejder speciallæger og behandlere med høj faglighed og et fælles ansvar for kvalitet og patientsikkerhed. Vores læger og øvrige medarbejdere deltager løbende i nationale og internationale kurser, konferencer og efteruddannelse, så vores kliniske praksis altid afspejler den nyeste viden og gældende faglige standarder.

Den samlede bredde af specialer, det tætte samarbejde på tværs og en kultur præget af ansvar, ordentlighed og faglig sparring giver stærke forudsætninger for præcise vurderinger, målrettede behandlinger og sammenhængende patientforløb – også når der er tale om komplekse problemstillinger.

Trygge rammer og hurtig adgang til behandling

Tryghed er en grundlæggende værdi på AROS Privathospital. Vi gør en stor indsats for, at både patienter og pårørende føler sig velinformerede og godt tilpas gennem hele forløbet. Vores faciliteter i Aarhus er indrettet med fokus på ro, diskretion og høj komfort.

Vi har som udgangspunkt ingen ventetider, og patienter kan i relevante tilfælde benytte ordningen Frit Sygehusvalg hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke kan tilbyde udredning eller behandling inden for én måned.  Læs mere om det frie sygehusvalg her >

AROS Privathospital er godkendt af Sygeforsikringen “danmark” og modtager desuden patienter med private sundheds- og helbredsforsikringer.