Tør vinterhud?
Det er vinter, det er koldt og det blæser … vi har ekstra meget tøj på, når vi er ude og har skruet op for varmen inde.
De fleste af os oplever, at kulde, blæst og lavere temperaturer belaster vores hud. Hudbarrieren svækkes og mister evnen til at beskytte sig, men faktisk er den ekstra centralvarme indendørs også en medvirkende faktor til tør hud i vinterperioden. Når huden udtørres eller dehydreres, som det også hedder, øges risikoen for at udvikle stram(usmidig), sart og irriteret hud, det samme gør risikoen for karsprængninger.
Det er altid lettere at forebygge end reparere og derfor vigtigt, at du er opmærksom på eventuelle ændringer i huden og om de produkter, du har stående på hylden, passer til din hud og til årstiden.
Står der kun den lette fugtighedscreme, du bør overveje at investere i noget lidt mere plejende og beskyttende for at styrke hudbarrieren, det kunne fx være et serum, en olie eller en rigere vintercreme. Husk også at brug af solcreme ikke kun er en ”sommerting”. Rigtig mange solcremer indeholder fugtgivende og plejende ingredienser, og derudover vil indholdet at fysisk UV filter lægge sig som et ekstra fysisk, beskyttende lag på hudoverfladen. Dette vil virke forebyggende mod både udtørring udefra men også hjælpe med at holde på den fugt, der er i huden.
Undgå at bruge for varmt vand i ansigtet og at stå alt for længe under den varme bruser. Vær opmærksom på din ”cleanser”, pas på ikke at forveksle stram hud med ren hud. En cleanser skal afrense huden effektivt, men skånsomt, tilføre huden fugt og berolige huden, den må ikke udtørre og affedte, det vil skabe ubalance.
Regelmæssig brug af peeling anbefales og kan afhjælpe ophobning af for mange døde hudceller. Peeling gør huden mere blød og glat og sikrer en bedre optagelse og udnyttelse af de produkter, du påfører efterfølgende, men glem ikke at de døde hudceller har en funktion, en beskyttende funktion mod udtørring, så peel med måde og med et produkt, der er tilpasset hudtype og – tilstand.
Ønsker du hjælp til den rette ”vinterpleje” af din hud eller er du bare nysgerrig på, hvad vores pharma-cosmeceutiske serie pHformula kan gøre for dig, er du altid velkommen til gratis konsultation hos Henriette. Tidsbestilling på 8741 1111 eller via online booking her >