Advarsel angående Belkyra
I de senere år har mange mindre klinikker annonceret med kemisk fjernelse af fedt i ansigt, typisk under hagen, med indsprøjtning af ”fedtfjerneren” Belkyra. Metoden blev af firmaet lanceret som et let og uskadeligt alternativ til en fedtsugningsoperation.
Som vi allerede skrev d. 6.1. 2016 tager vi afstand fra anvendelsen af Belkyra, fordi det reelt er en syre, som slår alt levende væv, det kommer i kontakt med, ihjel. Belkyra slår altså ikke blot fedtceller, men også muskler, nerver og hud ihjel.
Dette er vist i videnskabelige artikler som:
”Deoxycholic Acid and the Marginal Mandibular nerve: a Cadaver Study”, published in Journal of Aesthetic Plastic Surgery, 2018.
I artiklen beskrives skader på ansigtsnerver forårsaget af Deoxycholsyre alias Belkyra.
Klik her for at læse hele artiklen >
Nu er der så rapporteret så mange skader på huden efter Belkyra indsprøjtninger, at firmaet bag har set sig nødsaget til at rykke ud med en skriftlig advarsel om risikoen for vævsskader
Risiko for nekrose på injektionsstedet - klik her for at læse mere >