AROS Privathospital er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, det er din garanti for kvalitet og sikkerhed.
Overvejer du at få forstørret læberne, fjernet kropshår eller gennemgå behandlinger som Botox, fillers eller laserbehandling af huden? Så overvejer du måske resultatet og sikkerheden ved disse procedurer. Af hensyn til patientsikkerheden skal kosmetiske procedurer, herunder Botox-behandling, fillers og laserbehandling mm., kun udføres af læger eller deres autoriserede personale – og de skal være registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed for at kunne udføre disse behandlinger. AROS Privathospital er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, det er din garanti for kvalitet og sikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed lancerer i dag en kampagne omkring sikkerhed ved kosmetiske behandlinger, med det formål at gøre brugerne opmærksom på, at man ved kosmetiske behandlinger bør gå til en registreret behandler eller klinik. Mange især den yngre gruppe tænker ikke over dette og går måske nogen gange efter prisen. Dette resulterer desværre i nogle uheldige resultater.
6 gode spørgsmål, inden du vælger en kosmetisk behandler eller klinik
- Er behandleren eller klinikken registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed? Tjek, om behandleren eller klinikken er registreret i deres autorisationsregister.
- Er prisen for god til at være sand? Hvis prisen på behandlingen er meget lav, eller tilbuddet virker til at være lidt for godt, så er det nok for godt til at være sandt.
- Er det en rigtig klinik? Klinikken skal have en adresse, som er til at slå op.
- Er der rent? Når man skal lave kosmetiske behandlinger, skal der være rent. Så hold øje med, at hygiejnen er i orden.
- Er der risici ved behandlingen? Du skal vide, hvad du går ind til, og behandleren skal oplyse dig om risici og mulige bivirkninger ved behandlingen.
- Får du betænkningstid? Ved mindre kosmetiske behandlinger fx filler i læber, botox og peeling af huden skal du have minimum to dages betænkningstid fra konsultation til behandling
Tjek Styrelsen for Patientsikkerheds kampagne, hvor du bl.a. kan finde information om hvordan man kan slå klinikken op i autorisationsregistret eller man kan slå den kosmetiske behandling op i autorisationsregisteret og få oplyst alle de klinikker eller behandlere, der er registeret til at måtte udføre behandlingen.
Se kampagnen her >