AROS tilbyder sikre lånemuligheder til alle behandlinger

Cirka hver tiende kvinde planlægger eller overvejer plastikkirurgi eller anden kosmetisk behandling, men personalet hos AROS Privathospital oplever ofte, at drømmen om et friskere udseende bliver bremset af økonomien. Derfor tilbyder hospitalet attraktive finansieringsmuligheder til alle typer af behandling med egenbetaling.

– Det er hovedsageligt plastikkirurgiske patienter, som anvender lånemulighederne, men de gælder i virkeligheden for alle patienter. Beløbet kan være uoverskueligt at betale på én gang, men meget mere tilgængeligt, når det bliver delt op i mindre dele, fortæller Birgitte Sembach, der er regnskabschef ved AROS Privathospital.

Finansieringsløsningen lanceres i samarbejde med Resurs Bank, der har eksisteret på det svenske marked i over 40 år, og som har været specialiseret i privathospitaler siden 2010. Med en Sundhedskonto fra Resurs Bank, ansøger patienterne ikke om et typisk lån, men en kredit, som AROS Privathospital så trækker beløbet fra. På den måde skylder man kun det, som behandlingen koster. Man kan vælge at tilbagebetale lånet rentefrit* over 3, 6, eller 12 måneder, eller at betale tilbage på op til fem år til forholdsvist lave renter.

– Sammenlignet med andre banker kan vi tilbyde konkurrencedygtige lån, fordi vi har et forspring i at kende kunderne rigtig godt. Vi ved, hvilke risici denne kundegrupper indebærer, og derfor er vi meget præcise i vores kreditvurdering. Ved kosmetisk plastikkirurgi er målgruppen 25- til 60-årige kvinder, som er et ret købestærkt publikum, fortæller Danny Akselbo, der er ansvarlig for Sundhedskonto ved Resurs Bank.

Eksempel:
* Kreditbeløb: 25.000 kr. Månedlig afdrag: 2.174,83 kr. Løbetid: 12 måneder. Debitorrente: 0%. ÅOP 8,3%. Samlet kreditomkostning: 1.098 kr. Samlet beløb til betaling 26.098 kr. Aftalen har 14 dages fortrydelsesret og tilbydes i samarbejde med Resurs Bank.        

DU KAN ANSØGE OM LÅN HER

Tilbage til Nyheder