Coolsculpting - Komplikationer & historien om supermodellen Eva Evangelistas uheldige forløb
Siden supermodellen Eva Evangelista i sidste uge stod frem med sin historie og billeder af sine komplikationer efter Coolsculpting, en populær ikke-kirurgisk metode til reduktion af uønskede fedtpuder, har vi fået flere henvendelser vedr. vores mening/syn på denne behandlingsform.
Coolsculpting er world wide det mest populære ”fryseapparat” til fedtreduktion. Metoden kaldes generelt cryolipolyse og går ud på at fryse uønskede fedtdepoter væk. På Plastikkirurgisk Center AROS testede vi for nogle år siden, men forkastede den igen pga. for dårlige og uforudsigelige resultater i sammenligning med vores klassiske fedtsugningsmetode.
Komplikationen, som Eva Evangelistas har pådraget sig kaldes Paradoxical Adipose Hyperplasia (PAH). Det er en sjælden, men kendt komplikation til cryolipolyse. Den optræder så vidt vides kun hos patienter, der har fået foretaget cryolipolyse og oftere hos mænd end kvinder. PAH er en paradoks(Paradoxical) reaktion på cryolipolyse, idet der i stedet for en skrumpning af fedtvævet(Adipose) sker en vækst(Hyperplasia). Symptomerne er således frembuling i et eller flere af de behandlede områder. De fremvoksende fedtbuler er typisk ømme, og huden kan være rødmende. Fremvæksten sker typisk over et par måneder.
Der er ikke beskrevet spontan skrumpning, men i flere tilfælde er rapporteret gode resultater ved behandling med klassisk fedtsugning.
Selvom cryolipolyse er ved at være en udbredt behandlingsmetode i Danmark, har vi endnu ikke skulle behandle PAH på AROS, men er selvfølgelig klar til det, hvis det dukker op.
De flere rapporter om PAH har selvfølgelig bekræftet rigtigheden i kun at behandle uønskede fedtdepoter med klassisk, veldokumenteret fedtsugningsteknik, som har en velkendt, lav komplikationsrisiko i kvalificerede hænder. På Plastikkirurgisk Center AROS stræber vi ikke efter at tilbyde de nyeste behandlingsteknikker, men altid at tilbyde det bedste og mest sikre for vores patienter.
Vil du læse mere om fedtsugning eller Plastikkirurgisk Center - så klik her >
Vil du læse om Eva Evangelistas historie - så klik her >
Tilbage til Nyheder