Få et friskt udseende med en korrektion af nedre øjenlåg
Når talen falder på øjenlågsoperationer, tænker de fleste på korrektioner af de øvre øjenlåg, der hænger ned over øjenvipperne. Disse operationer er da også de mest almindelige, men ifølge Ole Momsen, der er leder af Plastikkirurgisk Klinik på AROS Privathospital, kan det være mindst lige så besværende og kosmetisk skæmmende, hvis de nedre øjenlåg hænger i poser. Dels kan de hænge så kraftigt, at øjenlåget helt slipper øjeæblet, hvilket udtørrer og generer øjet, dels giver poser og render under øjnene et permanent træt udseende. De nedre øjenlåg udgør dermed både et sygdomsmæssigt og kosmetisk problem.
– De nedre øjenlåg kan hænge i en sådan grad, at det er voldsomt irriterende med konstant irritation af øjeæblet og rindende øjne. Operationen er i så fald dækket af den offentlige sygesikring, og vi laver rigtig mange af disse operationer på ventelistepatienter fra det offentlige, hvor man ser patienter, der har måttet vente i mere end et år.
De mere kosmetisk begrundede operationer, hvor buler og hudoverskud er målet for operationen, udfører vi også mange af, men her må man selv betale for at slippe af med det trætte udseende. Især de kosmetiske operationer er en ømfindtlig procedure, da der er risiko for at fjerne for meget hud, hvilket er svært at gøre om og kan resultere i permanent tilstand med for meget luft ind til øjet. Operation bør derfor kun udføres af øvede kirurger, anbefaler Ole Momsen.
Operationen foregår som oftest med lokalbedøvelse, men på AROS Privathospital kan patienterne tilvælge fuld narkose. Hængende nedre øjenlåg kommer med alderen og rammer hovedsageligt ældre mennesker, når de små muskler omkring øjet bliver trætte og slappe. Patienter med en sundhedsforsikring kan hoppe ventelisterne på de offentlige sygehuse over og kontakte AROS Privathospital direkte for hurtig og effektiv behandling.
Se før- og efterbilleder af patienter, der har fået udført korrektion af nedre øjenlåg >