Helle Skyum - en erfaren speciallæge i plastikkirurgi med stor passion
Helle Skyum er speciallæge i plastikkirurgi. Helle har siden 2011 været fast tilknyttet AROS Privathospital, hvor hun har arbejdet bredt inden for både det rekonstruktive og kosmetiske område. Hun har tilegnet sig stor erfaring inden for de fleste områder af den kosmetiske plastikkirurgi.
Helle udtaler:
”Jeg har arbejdet i det plastikkirurgiske speciale de sidste 18 år og været speciallæge de sidste 11 år. i de 11 år har jeg arbejdet på forskellige sygehus afdelinger men også arbejdet med den kosmetiske del af specialet ved siden af. Jeg tænker ofte over hvor heldig jeg har været at have et arbejde hvor jeg arbejder med alt fra kræftbehandling, rekonstruktion efter forskellige sygdomme eller vægttab, større sår behandling men også korrektioner, som hjælper folk funktionelt, og når udseendet påvirker livskvaliteten. Det er et meget kreativt arbejde, hvor vi flytter og drejer for at opnå et optimalt resultat både funktionelt og æstetisk, hvilket er meget tilfredsstillende. For mig er det også givende at jeg får lov til arbejdet med mennesker af alle mulige typer både mht. alder, køn, og socialt. Det betyder meget for mig at give dem der kommer efter hjælp et godt forløb og et resultat de bliver tilfredse med.
Jeg har ikke et specialområde, men brænder for at kunne dækket bredt rent udredningsmæssigt og kirurgisk. Jeg har arbejdet rigtig meget med udredning og behandling af hudkræft herunder modermærke kræft, behandling af komplicerede sår af forskellig art, og har stor erfaring inden for den almindelige plastikkirurgi dvs. korrektioner af hud efter vægttab inkl. massivt vægttab, brystløft, brystreduktion, fedtsugninger, fedttransplantationer og brystkorrektioner inkl. brystforstørrelse mv.
Det er også en af grundene til at jeg har arbejdet på AROS i nu snart 12 år og stadig er meget glad for det. Her kan jeg tilbyde kunder og patienter den behandling jeg synes er den rigtige. Der er plads til alle typer også dem der kræver lidt ekstra for at få et godt forløb. Der er en rigtig god stemning og plads til lidt sjov, hvilket er vigtigt for i en travl hverdag. Det betyder meget for mig at vi er flere speciallæger både inden for plastikkirugien, men også andre specialer. Det giver for mig en god mulighed for, at vi kan dele viden og læring af hinanden, hvilket i den sidste ende kommer de patienter, vi behandler til gode. ”
Vi er superglade for at have Helle med på vores team på AROS.
Vil du læse mere om Helle og møde resten af vores erfarne team på Plastikkirurgisk Center - så klik dig ind her >