"Hønserøve" søges til gratis behandling - UDLØBET

HØNSERØVE” SØGES TIL GRATIS BEHANDLING….

 

Kosmetologisk Klinik mangler billedmateriale og søger derfor modeller til GRATIS behandling af rynker over læben.

 

Vi ved godt, at ”hønserøv” lyder grimt, men ”rygerynker” lyder ikke ret meget pænere, og man kan også sagtens have ”rygerynker”(dybere rynker over læben) uden nogensinde at have røget.

 

Alle får rynker med alderen, de fleste er smukke, glade rynker, smilerynker der giver ansigtet karakter, fortæller at vi har levet et liv med glæde og grin.

 

Med "rygerynkerne" er det ikke helt sådan. De får os til at se ældre ud, får munden til at se både sur og mindre ud. De ødelægger ”læbekanten”, læbestiften sidder ikke længere så pænt, den ”løber ud” i rynkerne. Rynkerne er mimiske, det betyder, at de kommer af muskelsammentrækning/bevægelse i ansigtet. Vi bevæger vores mund, når vi f.eks. spiser, taler eller kysser.

 

Overdreven soldyrkning og selvfølgelig rygning er væsentlige faktorer, men også alder og genetik spiller en stor rolle. Har mor mange rynker over læben, er der stor chance for, at du også får dem.

 

For at komme i betragtning som ”model”, skal følgende betingelser være opfyldt:

 

RYNKER

Du skal selvfølgelig have ”rygerynker” af en vis grad, en vis dybde.

 

KØB AF DERMAROLLER HOME KIT KR. 1695,00

For bedste resultat skal huden “førbehandles” hjemme, gerne 2 - 4 uger før behandling på klinikken. Du skal derfor være indforstået med at skulle købe et Dermaroller Home Kit. Kittet købes på klinikken.

 

INVESTERING AF TID

Du skal være villig til at investere den tid det tager at gennemføre et behandlingsforløb. Du skal som udgangspunkt have 3 behandlinger med ca. 3 - 4 ugers mellemrum. Hver behandling varer ca. 60 min. inkl. cremebedøvelse.

 

DEDIKATION

Det er vigtigt, at du er dedikeret til ”projektet”, overholder dine behandlingstider og følger vejledningen om hjemmepleje.

 

FOTOTILLADELSE

Der tages før- og efterbilleder, og vi har retten til at bruge disse på webside, Facebook, Instagram samt i nyhedsbreve. Billederne forbliver selvfølgelig anonyme, og kun området omkring munden vises.

 

HVORDAN OG HVORNÅR?

Behandlingen udføres med den originale eDermastamp®. Metoden udnytter ganske enkelt hudens egen naturlige helingsproces. Ved brug af et lille ”stempel” med 6 justerbare nåle laves små mikroskopiske ”punkteringer”(huller) på hudens overflade, huden påføres en kontrolleret skade. Skaden stimulerer hudens egne ”selvreparerende” mekanismer og ”booster” den naturlige kollagenproduktion og derved hudfornyelse og -foryngelse. Produktionen af den ekstra kollagen reducerer linjer og rynker, forbedrer struktur, fasthed og fugtindhold. Huden/hudoverfladen forbliver intakt, og der ses ingen overgange mellem behandlet og ikke-behandlet område. Alle normale aktiviteter kan genoptages efter behandling, men der må dog forventes rødme og evt. hævelse.

 

Normalpris: Kr. 1.400,00 pr. behandling.

 

Opstart: Februar 2018

 

INTERESSERET?

Send foto uden makeup til mail: hl@lose.dk. De udvalgte "modeller" får direkte besked.

 

Tilbage til Nyheder