Ked af dobbelthage? FDA godkender nyt produkt, det gør AROS Privathospital ikke!
AROS Privathospital har den seneste uge fået flere forespørgsler omkring behandling af dobbelthage med produktet Kybella™, om det er en behandlingsmetode, vi kommer til at tilbyde i fremtiden?
Den pludselige forespørgsel skyldes, at FDA, de amerikanske sundhedsmyndigheder, netop har godkendt produktet Kybella™, der skal afhjælpe dobbelthager. Midlet er kun godkendt i USA og kun til behandling af ”hage-fedt”. Indholdsstoffet ”deoxycholinsyre” har kunnet anvendes i Danmark i flere år, men er først nu med FDAs godkendelse blevet bredere kendt.
Når deoxycholinsyre indsprøjtes i væv, ødelægger det fedtcellernes cellemembran, hvorved fedtcellerne destrueres og forsvinder.
"Det er vigtigt at huske, at Kybella™ kun er godkendt til behandling af fedt under hagen. Vi ved ikke, om Kybella er hverken sikker eller effektiv ved anvendelse i andre områder. Behandlingen bør kun udføres af professionelle, og patienterne bør fuldt ud forstå de risici, der er forbundet med brug af stoffet, før man overvejer behandling", siger dr. Amy G. Egan fra FDAs forskningsafdeling.
Plastikkirurg Ole Momsens mening om Kybella™
”En ting er, at proceduren er relativt omfattende. En enkelt behandling kan bestå af op til 50 injektioner, og den skal gentages adskillige gange med månedlige intervaller, alene dette gør en klassisk fedtsugning af området i stedet, både mere attraktiv og mere overskuelig. En fedtsugning(liposuction) kan udføres på en times tid i lokal bedøvelse. Det efterlader ingen ar, kun 2-3 prikker i huden, og den få uger varende hævelse og misfarvning kan fra dag 1 skjules med et halstørklæde”.
”En anden væsentlig ting…det er rigtigt, at deoxycholinsyre ødelægger fedtcellernes cellemembran lokalt, når det indsprøjtes, men det ødelægger også andre celler f.eks. nerve- og hudceller, hvis ikke behandlingen udføres korrekt og af en dermatolog eller plastikkirurg med indgående kendskab til både hud, fedt og til produktet. Kybella™ kan i værste fald have alvorlige bivirkninger, herunder nerveskade i kæben. Dette kan bevirke et permanent skævt smil eller svage/svækkende ansigtsmuskler. Der kan ligeledes opstå synkeproblemer”.
”For AROS Privathospital er det vigtig ikke kun at kunne tilbyde den bedste, men også den mest sikre løsning til vores patienter. Der dukker hele tiden nye og smarte ”quick fix” metoder op, metoder der sjældent er gennemtestet, og derfor kan være forbundet med ukendte risici og bivirkninger”.
Læs mere om fedtsugning i ansigtet på her >>