Ret op på den sunkne eller flade numse med et baldeløft eller en baldeforstørrelse
Når børnene er født, og alderen har passeret 30 år, forandrer kvindekroppen sig. Fedtet fordeler sig anderledes, og en af de typiske ændringer er, at balderne synker og bliver mindre, og fedtet i stedet sætter sig på lænden og lårene. Disse ændringer kan med tiden resultere i en uharmonisk krop. Efterspørgslen på netop baldeløft og -forstørrelser er steget i de seneste år, fortæller Helle Skyum, speciallæge i plastikkirurgi, Plastikkirurgisk Center på AROS Privathospital.
– Før var det næsten udelukkende øget fylde til barmen, der blev efterspurgt af kvinder i denne aldersgruppe, men nu ser vi et hurtigt tiltagende ønske om at få korrigeret bagdelen. Det skyldes både ændrede skønhedsidealer og en større viden omkring behandlingsmuligheden. Den uheldige fyldefordeling kan godt være medfødt, men er oftest aldersbetinget, og det er klassisk, at vi ser kvinder med flade balder og en bule hele vejen rundt i lænden, forklarer Helle Skyum.
Ved en baldeforstørrelse flyttes fedt til balderne fra et andet sted på kroppen, hvor der er et uønsket fyldeoverskud,. Mere præcist foregår det ved at lave en fedtsugning af fx lænden eller lårene og herefter indsprøjte fedtet i fedtlaget på balderne. Normalvis indsprøjtes mellem 400 og 500 milliliter fedt i hver balde, hvoraf cirka 70 procent af fedtcellerne overlever og bliver på deres nye placering. Den procedure, som AROS Privathospital anvender, er ufarlig og indebærer en forsvindende lille risiko.
– Det er vigtigt at understrege, at vi ikke udfører enorme, overdrevne baldeforstørrelser, som man ser det i andre lande. Vi hjælper til gengæld alle dem, der har enfyldefordeling på kroppen, fortæller Helle Skyum.
Er problemet, at fylden på balderne er sunket ned i den neder del, er den rigtige løsning for patienten et baldetrådløft i stedet for en forstørrelse. Ved et løft indsættes nogle kraftige tråde i toppen af balderne, der forskyder vævet væk fra bunden og trækker det op mod toppen. På den måde genskabes den mere spændstige form, der med årene er gået tabt.
Læs mere om mulighederne for at genskabe sin naturlige fylde i balderne her >
Mød vores dygtige og erfarne team på Plastikkirurgisk Center her >
Tilbage til Nyheder