Trine Vad Grøn SoMe og webcontent manager
Kort om
Trine fortæller:
"Jeg var helt knust, da jeg måtte indse, at jeg ikke fysisk kunne holde til at være sygeplejerske på en tung sengeafdeling mere. Mit job på AROS har gjort, at jeg har fået arbejdsglæden igen.
AROS er en rummelig arbejdsplads, der har gjort det muligt for mig at arbejde på nedsat tid, så jeg på trods af min arbejdsskade kan yde mit bedste, og være en del af både et fagligt og socialt fællesskab. Jeg elsker at komme på arbejde, da dagene aldrig er ens. AROS Privathospital er hele tiden under udvikling. Jeg har derfor altid gang i nogle spændende projekter, masser af udfordringer der gør, at jeg hele tiden udvikler og udvider mine kompetencer. På AROS bliver jeg en del af et fællesskab, hvor der er “højt” til loftet og store frihedsgrader i jobbet. Interaktion med mine kollegaer giver mig ny energi og motivation i mit daglige arbejde."
Erfaring
Trine Vad Grøn er uddannet sygeplejerske fra VIA University College i Århus i 2009.
Hun har i flere år arbejdet på en abdominalkirurgisk afdeling L2/KVA(kirurgisk visitationsafsnit) på Aarhus Kommunehospital og efterfølgende som vikar for sygeplejerskernes vikarbureau.
I 2015 fik Trine en arbejdsskade og har måtte opgive det rygbelastende arbejde som sygeplejerske, og valgte derfor at sadle om. Hun har efterfølgende uddannet og dygtiggjort sig indenfor online marketing (SoMe, website og video).
I 2020 startede Trine på AROS Privathospital som SoMe og webcontent manager. Hun brænder stadig meget for sygeplejefaget og jobbet hos AROS gør det muligt for hende at bibeholde en tilknytning til branchen.