Martin Heje, Speciallæge i plastikkirurgi Bred erfaring indenfor det kosmetiske subspeciale og stor erfaring indenfor rekonstruktiv plastikkirurgi. Over 20 års erfaring.

Martin Heje Speciallæge i plastikkirurgi

Kort om

Martin Heje har en bred uddannelse indenfor plastikkirurg med mange års erfaring indenfor den kosmetiske del af det plastikkirurgiske speciale. Han har ligeledes stor erfaring indenfor den rekonstruktive plastikkirurgi med særligt fokus på behandling af hudens kræftsygdomme, men også genopbygning efter brystkræft og behandling af misdannelser hos børn samt hudkorrektion efter større vægttab.

Han er uddannet speciallæge i plastikkirurgi på universitetshospitalerne i Århus og Odense og blev speciallæge i 2000. Siden har han deltaget i en lang række internationale møder og kongresser indenfor kosmetisk og rekonstruktiv plastikkirurgi.

I en længere årrække var han ansvarlig for tilrettelæggelsen af den plastikkirurgiske speciallægeuddannelse på Århus Universitetshospital. Derudover har han siddet i de nationale uddannelsesudvalg indenfor plastikkirurgien igennem de seneste 19 år. Han var fra 2006-2008 præsident for Nordisk Plastikkirurgisk Forening (SCAPLAS) og siden 2008 været dansk medlem af foreningens bestyrelse.

Før sit engagement på Privathospitalet AROS har han i en 12 års periode fungeret som plastikkirurgisk konsulent for Privathospitalet Dalgas, Danske Privathospitaler og Grymers Privathospital. Han arbejder fortsat som deltidsoverlæge i det offentlige sygehusvæsen. Derudover har han været redaktør på den plastikkirurgiske del af Læge -Patienthåndbogen, som findes på internettet.

Erfaring

Lægevidenskabelig Embedseksamen, Aarhus Universitet 1987.

Speciallæge i Plastikkirurgi 2000

Afdelingslæge ved Plastikkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital 2000

Afdelingslæge ved Plastikkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 2000-2008

Uddannelsesansvarlig Overlæge ved Plastikkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2008-2019

Plastikkirurgisk konsulent ved Danske Privathospitaler og Grymers Privathospital 2002-2012

 

Væsentligste kurser og studiebesøg

Rigshospitalet i Oslo, Norge. 2000. Korrektion af læbe-gumme-ganespalter

St Thomas Hospital, London, England. 2016. Næserekonstruktion

Queen Victoria Hospital, East Grinstead, England. 2015. Plastikkirurgisk uddannelse i UK

Newcastle University Hospital, England. 2017 og 2018. Dynamisk rekonstruktion af ansigtslammelse

Advances in Aesthetic Plastic Surgery: The cutting Edge V. New York, USA. 2004 og 2006

ISAPS Nordic light Course, Stockholm, Sverige. 2005

CATFAS II, Controversies, Art and Technology in Facial Aesthetic Surgery, Gent, Belgien. 2007

Functional & Aesthetic Rhinoplasty 23rd Stuttgart Advanced Cours, Stuttgart, Tyskland. 2015

 

Medlemsskaber

Den Almindelige Danske Lægeforening
Dansk Kirurgisk Selskab
Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi
Dansk Mikrokirurgisk Selskab
International Society for Plastic and Reconstructive Surgery
Bestyrelsesmedlem af Nordisk Plastikkirurgisk Forening
Medlem af Nordic Society for Vascular Anomalies

 

Kurser

Deltager og foredragsholder på nationale og international kurser og kongresser i plastikkirurgi.