MENU - Vores specialer AROS Rygcenter
AROS Rygcenter - Tværfaglig vurdering. Målrettet behandling. Mindre kirurgi.
Har du ondt i lænden? Du er langt fra den eneste. Lænderygsmerter er en af de mest almindelige årsager til sygemelding i Danmark – og mange ender desværre med operation, selv når det kunne være undgået.
På AROS Privathospital har vi samlet reumatolog, neurokirurg og fysioterapeut under ét tag. Vi vurderer hurtigt og tværfagligt, så du får en skræddersyet behandling med fokus på træning og funktion – og kun kirurgi, hvis det virkelig er nødvendigt.
Lænderygsmerter: Problemstilling og behandling
Lænderygsmerter er en hyppig årsag til sygemeldinger blandt personer i den arbejdsdygtige alder (20-60 år). Faktorer som alder, vægt, rygning og føleforstyrrelser har ingen betydning for behandlingsresultatet. Derimod spiller patientens tro på et positivt resultat en afgørende rolle. Derfor er en hurtig vurdering af specialister essentiel.
I Danmark er behandlingen af lænderygsmerter ofte monofaglig og fokuserer primært på kirurgiske vurderinger. I det offentlige findes få tværfaglige centre med begrænset kapacitet, blandt andet i Glostrup, Middelfart og Silkeborg. Dette kan forklare det stigende antal rygoperationer i Danmark, selvom kirurgi ikke har vist sig bedre end andre behandlinger på lang sigt. Studier peger også på, at nogle patienter, der vurderes som kandidater til kirurgi, kan have gavn af konservativ behandling.