MENU - Vores specialer AROS Rygcenter - forsikring

AROS Rygcenter - Al rygfaglig ekspertise samlet under et tag
Lænderygsmerter er en hyppig årsag til sygemeldinger blandt personer i den arbejdsdygtige alder (20-60 år). Faktorer som alder, vægt, rygning og føleforstyrrelser har ingen betydning for behandlingsresultatet. Derimod spiller patientens tro på et positivt resultat en afgørende rolle. Derfor er en hurtig vurdering af specialister essentiel.
For at sikre tværfaglig behandling har vi på AROS Privathospital udviklet et koncept, der samler vurdering og behandling af lænderygsmerter. Det gælder både patienter med og uden symptomer på nervepåvirkning samt uanset symptomvarighed.
Alle patienter starter med en konsultation hos en reumatolog. Herefter kan speciallæger i reumatologi og neurokirurgi samt fysioterapeuter under ét tag tilbyde en skræddersyet behandling, hvad enten behovet er træning, medicinsk eller kirurgisk. AROS Privathospital fungerer som tovholder for hele forløbet.
Har du spørgsmål så kontakt os gerne på 8741 1111 eller på dsl@arosph.dk eller udfyld formularen på siden og vi kontakter dig.
Fakta om lænderygsmerter og traditionel behandling
I Danmark er behandlingen af lænderygsmerter ofte monofaglig og fokuserer primært på kirurgiske vurderinger. I det offentlige findes få tværfaglige centre med begrænset kapacitet, blandt andet i Glostrup, Middelfart og Silkeborg. Dette kan forklare det stigende antal rygoperationer i Danmark, selvom kirurgi ikke har vist sig bedre end andre behandlinger på lang sigt. Studier peger også på, at nogle patienter, der vurderes som kandidater til kirurgi, kan have gavn af konservativ behandling.