Klinisk mammografi - Få hurtig udredning af brystkræft

Screening er et tilbud til kvinder mellem 50 og 69 år uden symptomer. Klinisk mammografi bruges til at undersøge en konkret forandring i brystet eller følge op på et fund ved screening. Opdager du en ny forandring, bør du kontakte egen læge, også hvis du for nylig har været til screening.

Du finder listen over de forandringer, der bør undersøges, under “Hvornår er en klinisk mammografi relevant” længere oppe på siden.

Det afgørende er, at forandringen er ny for dig. Ømhed, der kommer og går med din cyklus, og som sidder i begge bryster, er almindeligt. Noget, der er kommet til, kun sidder i det ene bryst, eller ændrer sig hen over nogle uger, bør du få set på. Har du haft en knude i lang tid uden ændring, er den oftest godartet, men den bør være vurderet af en læge mindst én gang.

Du behøver ikke vente og se, om det går væk af sig selv. Kontakt din egen læge, når du har lagt mærke til noget. Mange brystforandringer viser sig at være godartede, og lægen kan vurdere, om der er brug for en nærmere undersøgelse.

Fortæl os, hvor og hvornår du sidst er blevet undersøgt. Tidligere mammografi- og screeningsbilleder kan hjælpe lægen med at se, om en forandring er ny eller har ændret sig. Spørg, når du aftaler tid, om der er brug for at få billederne og beskrivelsen sendt frem.

Ved røntgenundersøgelsen holdes brystet kortvarigt mellem to plader for at få tydelige billeder. Trykket kan føles ubehageligt, men varer kun få sekunder ad gangen. Sig gerne til, hvis brystet er ømt, eller du er bekymret for undersøgelsen.

Ja. Hos kvinder under 30 år begynder lægen som regel med at undersøge brystet og lave en ultralydsskanning. Lægen vurderer derefter, om der også er brug for mammografi.

Ja. Fortæl det, når du aftaler tid, så lægen kan tilrettelægge undersøgelsen efter din situation. Oplys også, hvis du tager blodfortyndende medicin.

Ja. Mænd bør også kontakte egen læge, hvis de mærker en ny knude eller opdager en anden forandring i brystet. Lægen vurderer, om der er brug for ultralyd, mammografi eller andre undersøgelser.

Spørg ved undersøgelsen, hvornår og hvordan du får svar. Hvis der bliver taget en vævsprøve, skal den først undersøges på et laboratorium. Derfor kan du få svar på billederne og vævsprøven på forskellige tidspunkter.

Lægen vurderer ud fra undersøgelsen, hvad næste skridt er. Det kan være en vævsprøve eller i nogle tilfælde en supplerende MR-skanning. Hvis du har brug for en brystkirurgisk vurdering, kan du læse om Mammakirurgisk Klinik på AROS Privathospital, hvor Nidal Al-Suliman er overlæge og speciallæge i brystkirurgi. Læs om brystsygdomme og brystkirurgi på AROS>

Hvis du tidligere har haft brystkræft, afhænger dine undersøgelser af den opfølgningsplan, du har fået. Hvis flere i din familie har haft brystkræft, kan din egen læge vurdere, om der er grund til at henvise dig til genetisk rådgivning eller et særligt kontrolforløb.

Har du udsigt til mere end en måneds ventetid på et offentligt sygehus, har du ret til at vælge et privathospital, der har aftale om den konkrete undersøgelse. Patientkontoret i din region kan hjælpe dig med at afklare dine muligheder. Læs mere her om Frit sygehusvalg >