Allergi

Allergi er en tilstand, hvor kroppens immunforsvar reagerer unormalt eller for kraftigt på stoffer vi indånder via luften, spiser via maden eller kommer i berøring med via huden. De allergifremkaldende stoffer kaldes allergener og er oftest pollen, dyrehår, svampesporer og støvmider. Hos personer med allergi, reagerer kroppens immunforsvar på disse allergener, hvorved der opstår en allergisk reaktion, typisk i form af irritation i det væv der bliver udsat for allergenet. Derved opstår allergiske symptomer som f.eks. høfeber, allergisk astma og atopisk eksem eller nældefeber.

Allergi er meget udbredt i befolkningen, og forekomsten er stigende. Man antager, at ca. 20-25 % af befolkningen har allergi. Alene pollenallergi rammer 8-900.000 danskere.Allergi er arvelig: risikoen for at et barn udvikler allergi er 20-30% hvis en forældre har allergi og ca. dobbelt så høj hvis begge forældre har allergi.

Allergisymptomerne er som regel mest udtalte i børne- og ungdomsårene og aftager med alderen. Allergilidelser forringer livskvaliteten for mange mennesker og kan have negative konsekvenser både arbejdsmæssigt og socialt og kan medføre både dags- og natlige symptomer. Mange er desuden underbehandlet for deres allergilidelse, f.eks. er 10-20 % af alle der lider af høfeber ikke tilstrækkeligt behandlet, til trods for, at de tager allergimedicin. Ofte kan man i sådanne tilfælde afhjælpe med allergivaccination.

Næse- og bihulesymptomer er hyppigst:
De mest almindelige allergisymptomer stammer fra næse og bihuler og skyldes luftbårne allergener, særligt pollen og husstøvmider: tilstoppet næse, nysen, vandigt sekret i næsen, kløe i næse og øjne, nedsat lugtesans. Er symptomerne sæsonbetingende, er årsagen som regel allergi overfor birkepollen og andre træpollen (forår) og græspollen (sommer). Er symptomerne til stede det meste af året, evt. med forværring om vinteren, er husstøvmider eller dyrehår almindelige årsager til allergien.

Det er afgørende at kende allergisymptomernes omfang og typen af allergi. Diagnosen stilles ud fra en samtale, en undersøgelse og en allergitest. Ved en allergitest (blodprøve eller priktest) identificeres de allergener som kroppen reagerer mod. Undersøgelsen omfatter også en øre-næse-halsundersøgelse, undersøgelse af huden og en undersøgelse af lungefunktionen (spirometri). Ved hudallergi foretages desuden en lappe-test.

Især blandt børn spiller allergi en central rolle for udvikling af astma. Derfor er særligt vigtigt at behandle allergi hos børn og derved kan bremse den allergiske sygdomsudvikling (“den allergiske march”).

Ved pollenallergi: undgå udluftning af soveværelset (i pollensæsonnen), undgå at tørre tøjet udendørs, undgå områder med høj forekomst af pollen.

Ved husstøvmideallergi: vask dyner, puder og sengelinned (60 grader) jævnligt, udskift sengelinned ofte, sørg for hyppig udluftning/gennemtræk og rengøring, og hold temperaturen over 20 grader i hjemmet.

Antihistaminer: virksomt mod den allergiske reaktion. Kan anvendes både som tabletter, øjendråber og næsespray.

Binyrebarkhormon: meget virksomt mod den allergiske reaktion. Anvendes primært som næsespray, men kan gives som salve og på tabletform og indsprøjtning ved mere alvorlige allergiske tilstande. Binyrebarkhormon kan forårsage alvorlige bivirkninger hvis stoffet tages i høje doser over længere perioder. Næsespray indeholder meget lave mængder, og kan derfor generelt anvendes over længere perioder.

Ved allergivaccination behandles den underliggende årsag til allergi og allergisk astma. Behandlingen kan give langvarig bedring i kraft af, at immunsystemet omprogrammeres til at reagere mindre kraftigt på specifikke allergener. Ved at tilføre kroppen små men stigende mængder allergen over en længere periode, fører det til, at immunsystemet gradvis accepterer allergenet hvorved den allergiske reaktion udebliver.

Man kan vaccinere mod allergi for pollen, dyrehår og husstøvmider. Vaccination gives enten som indsprøjtninger under huden, eller som en tabletbehandling.