Spørgsmål til Øre-Næse-Halskirurgerne

Stritører

• Hvorfor har man stritører?
  Stritører betegner en deformitet af ørerne. Tilstanden er som regel medfødt og forholdsvis hyppig. Den almindeligste årsag til stritører er en manglende udvikling af folden på ørebrusken, hvilket medfører, at øret ikke folder langt nok tilbage, men i stedet stritter ud fra hovedet. Den næsthyppigste årsag er en dyb bruskskål ind mod øregangen, hvilket får det meste af øret til at stritte ud fra hovedet. Ofte ses en kombination af begge deformiteter.
  
  Stritørerører kan være årsag til mindsket selvværd, social isolation og drillerier.
  Selvom øredeformiteter er til stede fra fødslen, behandles tilstanden traditionelt først i barne- og voksenårene, en behandling der indebærer operation.
• Hvordan behandler man stritører?
  Hos børn, unge og voksne, er behandlingen af stritører operativ. Deformiteten kan korrigeres ved en operation og foregår typisk i lokalbedøvelse. Via et hudsnit bag øret formes og tildannes ørebrusken, så øret får et naturligt udseende. Hudsnittets placering bag øret gør, at arret i praksis bliver usynligt. Der anlægges en speciel øreforbinding som fjernes efter ca. en uge.
  
  NYT: Som de første i Norden, tilbyder Aros Privathospital en ny og revolutionerende behandling af øredeformiteter hos nyfødte og spædbørn, baseret på systemet EarWell (TM). Behandlingen baseres på formning af ørebrusken med anvendelse af bandagering. Dvs. ingen operation, ingen smerter og ubehag og ingen komplikationer. Behandlingstiden er ca. 6 uger og succesraten er op mod 90%.

Væske i mellemørerne

• Hvorfor udvikler man væske i mellemørerne?
  Mellemøret er forbundet med svælget gennem øretrompeten (det eustakiske rør). Denne forbindelse har blandt andet betydning for at udligne af tryk. Hvis øretrompeten bliver lukket til, opstår der undertryk i mellemøret. Det kan føre til, at slimhinden i mellemøret ændrer sig og der udskilles væske. Det er derfor ofte under forkølelser eller ved mellemørebetændelser, at øretrompeten lukker til. Tilstanden rammer oftest børn, og før skolealderen har over 80% af alle børn haft væske i mellemøret en eller flere gange.
• Hvad er symptomer på væske i mellemørerne?
  Når mellemøret bliver væskefyldt, nedsættes hørelsen, ofte med ubehag og propfornemmelse til følge. Hos små børn kan tilstanden vise sig ved urolig og afbrudt søvn, irritation og uro og evt. forsinket sprogudvikling. Hos de større børn og hos voksne beskrives ofte propfornemmelse, nedsat hørelse og gentagne, korte episoder med ørepine eller prikken i øret
• Hvordan behandles væske i mellemørerne?
  Tilstanden går som regel over af sig selv og i de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at behandle. Man kan forebygge ved at undgå forkølelser/øvre luftvejsinfektioner og eksponering for luftvejsirritanter, fx. tobaksrøg og pollen (hos allergikere).
  
  Vi anbefaler at der behandles med dræn ved: vedvarende væske i mellemøret, hyppige mellemørebetændelser, vedvarende generende undertryk i mellemøret og vedvarende hørenedsættelse samt forsinket sprogudvikling. Et trommehindedræn vil bevirke, at hørelsen bedres og at risikoen for mellemørebetændelser mindskes.
  Hos børn foregår operationen i fuld bedøvelse og hos voksne evt. i lokalbedøvelse. Drænet udstødes af trommehinden i løbet af nogle måneder og hullet i trommehinden heler af sig selv.

Hul på trommehinden

• Hvordan opstår der hul på trommehinden?
  Et hul ("perforation") i trommehinden kan opstå som følge af infektion eller direkte skade. Ofte vokser hullet sammen af sig selv og medfører ingen gener. Hvis hullet derimod ikke heler, kan det resultere i infektioner i mellemøret hvilket viser sig ved flåd fra øret, nedsat hørelse og evt. smerter. Et stort hul i trommehinden kan desuden give nedsat hørelse.
• Hvad er symptomer på hul i trommehinden?
  Et hul ("perforation") i trommehinden kan det resultere i infektioner i mellemøret hvilket viser sig ved flåd fra øret, nedsat hørelse og evt. smerter. Et stort hul i trommehinden kan desuden give nedsat hørelse.
• Hvordan behandles et hul på trommehinden?
  Et nyopstået hul i trommehinden vil ofte hele af sig selv. Under helingen bør man undgå at få vand i øret, pga. risiko for infektion i mellemøret.Operation anbefales hvis hullet ikke heler, særligt hvis det medfører tilbagevendende mellemørebetændelser eller hørenedsættelse. Operationen kaldes en "myringoplastik" eller “tympanoplastik” og foregår som regel i fuld narkose. Der lægges et lille snit i huden over eller bag øret, hvorfra man udhenter et lille stykke muskelhinde eller brusk som efterfølgende anvendes til at lappe hullet i trommehinden med. Resten af operationen foregår typisk gennem øregangen, men et lille snit bag øret kan være nødvendigt. Efterfølgende ilægges gaze og støttende forbinding. I ca. 9 ud af 10 tilfælde kan hullet lukkes men blot en operation.

Nedsat hørelse

• Hvad er årsagen til nedsat hørelse?
  Alder er den mest almindelige årsag til nedsat hørelse. Andre almindelige årsager er: ørevoks, betændelse i øregangen og væske i mellemøret. Støj en hyppig årsag til varige skader i det indre øre. Otosklerose er arveligt betinget og medfører skade i mellemøre og indre øre. Pludselig nedsat hørelse kan opstå efter en skade på kraniet eller i forbindelse med sygdomme som for eksempel mellemørebetændelse, Meniéres sygdom eller “sudden deafness”. Derudover kan hørenedsættelse skyldes arvelige øresygdomme.
• Hvordan kan man behandle nedsat hørelse
  Hvis årsagen til høretabet ligger i mellemøret, kan en operation i nogle tilfælde føre til en bedring af hørelsen, f. eks. ved væske i mellemøret og hul på trommehinden. Skyldes høretabet en ørebetændelse, vil man evt. behandle med antibiotika.
  Ved hørenedsættelse pga. skade i det indre øre, f.eks. støjskader, arvelig eller aldersbetinget hørenedsættelse, kan man i mange tilfælde behandle med høreapparat. Behandlingen afhænger bl.a. omfanget og typen af hørenedsættelse.

Tinnitus

• Hvad er tinnitus?
  Tinnitus opleves ofte som susen, hylen eller brusen i det ene eller begge ører. Tilstanden kan være konstant eller periodisk og er ofte ledsaget af hørenedsættelse. Tilstanden er meget almindelig hos ældre. Tinnitus er en udbredt tilstand og opleves generende hos ca. 10-15 % af befolkningen.
• Hvad er årsagen til tinnitus?
  Der er mange årsager til tinnitus og en del af disse kan behandles: ørevoks, stress, kronisk mellemørebetændelse, væske i mellemøret , hul på trommehinden, otosklerose, Meniéres sygdom, medicin, støjskade, hørenedsættelse, svulst på hørenerven, åreforkalkning.
• Kan tinnitus behandles?
  Behandlingen afhænger af årsagen til tinnitus. I nogle tilfælde er behandlingen operation, i andre tilfælde kan der anvendes høreapparat med god effekt.

Svimmelhed

• Hvad er årsagen til svimmelhed?
  Svimmelhed/balanceforstyrrelser er meget almindeligt forekommende i befolkningen og hyppigheden stiger med alderen. Der er mange årsager til svimmelhed. Oftest skyldes det sygdomme i balanceorganet (det indre øre), som f.eks. øresten og virus på balancenerven. Derudover kan visse neurologiske sygdomme, migræne, nakkeskader, hjerte-karsygdom og stofskiftesygdomme forårsage svimmelhed.
  
  Selvom svimmelhed ofte er helt ufarligt, kan symptomerne både være meget ubehagelige og give anledning til utryghed og frygt for at fejle noget alvorligt. Akut opstået svimmelhed kan også være tegn på andre, mere alvorlige tilstande uden for balanceorganet, som f.eks. blodprop i hjernen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en undersøgelse hurtigst muligt.
• Hvad er virus på balancenerven?
  Virus på balancenerven er en godartet sygdom i balanceorganet i det indre øre. I modsætning til øresten (BPPV), medfører virus på balancenerven meget kraftig svimmelhed, som ofte først aftager efter dage til uger. Enkelte kan have symptomer i flere måneder. Tilstanden medfører, at man helt eller delvist mister balancefunktionen på det pågældende øre pga. en mulig permanent skade på balancenerven. Følgende symptomer er karakteristisk for virus på balancenerven: ofte akut indsættende (som et lyn fra en klar himmel), kraftig svimmelhed og kvalme, ingen påvirkning af hørelse. Akut opstået svimmelhed kan også være tegn på andre, mere alvorlige tilstande, som f.eks. blodprop i hjernen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en undersøgelse hurtigst muligt.
• Hvad er symptomer på virus på balancenerven?
  I modsætning til øresten (BPPV), medfører virus på balancenerven meget kraftig svimmelhed, som ofte først aftager efter dage til uger. Enkelte kan have symptomer i flere måneder. Tilstanden medfører, at man helt eller delvist mister balancefunktionen på det pågældende øre pga. en mulig permanent skade på balancenerven. Følgende symptomer er karakteristisk for virus på balancenerven: ofte akut indsættende (som et lyn fra en klar himmel), kraftig svimmelhed og kvalme, ingen påvirkning af hørelse. Akut opstået svimmelhed kan også være tegn på andre, mere alvorlige tilstande, som f.eks. blodprop i hjernen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en undersøgelse hurtigst muligt.
• Hvordan behandles virus på balancenerven
  Behandling af virus på balancenerven består primært af balancetræning som er målrettet træning af balanceorganet. Man vil under træningen føle svimmelhed og kvalme – og nogle vil have konstant svimmelhed. Svimmelheden og balanceusikkerheden vil dog med tiden fortage sig med korrekt træning. Det tager typisk mere end 3 måneder at komme sig over tilstanden.

Øresten

• Hvordan behandles øresten /BPPV?
  Øresten går i nogle tilfælde over af sig selv, men behandling kan være nødvendigt, særligt i tilfælde af tilbagevendende symptomer. Tilstanden kan behandles effektivt uden medicin eller operation. Der foretages særlige rotationer og manøvrer af krop og hoved, hvorved ørestenen kan manipuleres på plads. Derudover instrueres i øvelser som kan forebygge mod nye anfald af øresten.
• Hvad er symptomerne på resten / BPPV?
  Øresten (BPPV) er en godartet sygdom som medfører anfaldsvis svimmelhed. Ofte opstår symptomerne i forbindelse med, at man lægger sig eller vender sig i sengen. Svimmelheden er typisk af sekunder til minutters varighed. De kan være voldsomme og forværres ofte ved bevægelse. Udover svimmelhed oplever mange kvalme og evt. opkastninger. Selvom tilstanden kan være yderst ubehagelig, er den ufarlig. Tilstanden ses i alle aldre men er meget sjælden hos børn. Akut opstået svimmelhed kan også være tegn på andre, mere alvorlige tilstande, som f.eks. blodprop i hjernen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en undersøgelse hurtigst muligt.

Skæv næseskillevæg

• Hvad er årsagen til, at næseskillevæggen bliver skæv?
  Næsehulen deles af en skillevæg som fortil består af brusk, og længere bagtil består af knogle. Hvis næseskillevæggen er skæv, kan det medføre nedsat luftpassage gennem det ene eller begge næsebor. En skæv næseskillevæg kan være betinget af en skade, være medfødt, eller opstået pga. skæv vækst af brusk/knogle. Ikke sjældent ses en kompensatorisk forstørrelse af den nederste næsemusling i næsehulen på modsatte side af skillevæggens skævhed.
• Hvad er symptomerne på skæv næseskillevæg?
  Hvis næseskillevæggen er skæv, kan det medføre nedsat luftpassage gennem det ene eller begge næsebor. Selvom næsetæthed kan forekomme som et banalt symptom, er tilstanden ofte forbundet med betydeligt ubehag hos det enkelte individ, ikke sjældent i en sådan grad at livskvaliteten påvirkes.
  
  Selv beskedne skævheder fortil i næsen kan give symptomer. Symptomerne er ofte konstante, men kan veksle og variere. Desuden kan en skæv næseskillevæg disponere til bihuleproblemer , søvnproblemer, forstyrrelser i lugtesansen samt udtørring af næseslimhinden evt. med skorpedannelse og næseblødninger til følge. Idet man tvinges til i højere grad at trække vejret gennem munden, bliver indåndingsluften ikke tilstrækkeligt filtreret, fugtet og opvarmet. Dette kan resultere i gener fra mund, svælg, strube og lunger, særligt pga. udtørring og irritation af slimhinderne.
• Hvordan behandler man en skæv næseskillevæg?
  Dersom en skæv næseskillevæg skønnes at være hovedårsagen til dine gener, er en operation som regel nødvendig. Operationen udføres i fuld bedøvelse, enten ambulant eller under indlæggelse. Vi opererer indvendigt i næsen, primært via det højre næsebor, således at der ikke efterlades synlige ar. Slimhinden løsnes fra næseskillevæggen og de skæve områder korrigeres. Målet er at bringe skillevæggen tilbage i midtlinjen og fjerne skævheder. Hvis de nedre næsemuslinger er forstørrede, korrigeres de som regel også.

Næsetæthed

• Hvad er årsagen til næsetæthed / nedsat luftpassage gennem næsen?
  Næsetæthed er et meget almindeligt symptom som ses ved en lang række forskellige sygdomme og tilstande.
  Oftest skyldes næsetæthed betændelse og irritation af slimhinden i næsen, en tilstand som også betegnes rhinitis. Blandt de hyppigste årsager til rhinitis er forkølelse og allergi, særligt pollen- og husstøvmideallergi. Andre årsager til rhinitis og dermed næsetæthed er støv, bilos, tobaksrøg og andre stoffer som kan irritere slimhinden i næsen. Rhinitis ses desuden ved akut og kronisk bihulebetændelse, nogle systemiske sygdomme, forstyrrelser i stofskiftet samt som bivirkning til en række medikamenter. Men ikke sjældent forekommer rhinitis uden nogen åbenbar årsag.
  
  Næsetæthed kan også skyldes blokeringer af luftpassagen pga. næsens ydre og indre form. Det kan dreje sig om en skæv næseskillevæg eller et skævt næseskellet, som kan være medfødt eller erhvervet, f.eks. efter en skade. Desuden kan luftpassagen blokeres pga. forstørrede næsemuslinger. Polypper og andre godartede slimhinde- og bindevævsforandringer kan også forårsage næsetæthed. Undertiden kan årsagen være kræft eller forstadier til kræft. Derfor er det vigtigt at opsøge læge, særligt ved nyopstået ensidig næsetæthed, blødning eller smerter.
  Hos børn er hyppige årsager til næsetæthed infektion, allergi og børnepolypper samt fremmedlegeme i næsen.
• Hvad er symptomer på næsetæthed / nedsat luftpassage gennem næsen?
  Selvom næsetæthed kan forekomme som et banalt symptom, er tilstanden ofte forbundet med betydeligt ubehag hos det enkelte individ, ikke sjældent i en sådan grad at livskvaliteten påvirkes. Man tvinges til i højere grad at trække vejret gennem munden, hvilket kan give udtørring af slimhinderne i mund og svælg.
  
  Desuden filtreres, fugtes og opvarmes indåndingsluften dårligere, hvilket kan resultere i symptomer fra strube og lunger. Kronisk næsetæthed, særligt pga. rhinitis, er også forbundet med bihuleproblemer, søvnproblemer og nedsat lugtesans. Nedsat koncentrationsevne med mulige konsekvenser for arbejdsliv og skolegang er ikke ualmindeligt.
• Kan næsetæthed medføre andre symptomer?
  Selvom næsetæthed kan forekomme som et banalt symptom, er tilstanden ofte forbundet med betydeligt ubehag hos det enkelte individ, ikke sjældent i en sådan grad at livskvaliteten påvirkes. Man tvinges til i højere grad at trække vejret gennem munden, hvilket kan give udtørring af slimhinderne i mund og svælg.
  
  Desuden filtreres, fugtes og opvarmes indåndingsluften dårligere, hvilket kan resultere i symptomer fra strube og lunger. Kronisk næsetæthed, særligt pga. rhinitis, er også forbundet med bihuleproblemer, søvnproblemer og nedsat lugtesans. Nedsat koncentrationsevne med mulige konsekvenser for arbejdsliv og skolegang er ikke ualmindeligt.
• Hvordan behandles næsetæthed / nedsat luftpassage gennem næsen?
  Behandling af næsetæthed kan involvere ændringer i indemiljøet i hjemmet/på arbejde, medicinsk behandling samt operation, ofte kombineret. Kirurgisk behandling forbeholdes dog oftest de tilfælde hvor anden relevant behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Næsemuslinger

• Hvad er næsemuslinger?
  Næsemuslinger er slimhindeklædte knoglefremspring lokaliseret på sidevæggen i næsehulen på hver side. Særligt de nedre næsemuslinger indeholder svulmelegemer som hele tiden veksler i størrelse. I visse situationer kan de hæve ganske betydeligt og blokere for luftpassagen gennem næsen. Dette ses ofte i forbindelse med betændelsesforandringer af slimhinderne, betegnet rhinitis, så som forkølelse, allergi, overforbrug af næsespray (f.eks. Otrivin og Zymelin) og irritation af næseslimhinderne.
  
  Hos nogle personer er næsemuslingerne kronisk forstørrede. Desuden er det ikke ualmindeligt at personer med en skæv næseskillevæg har en kompensatorisk fortykket nedre næsemusling på den modsatte side af skævheden.
• Hvilke symptomer giver forstørrede næsemuslinger?
  Forstørrede næsemuslinger kan reducere luftpassagen gennem det ene eller begge næsebor. De primære symptomer er tæt næse og følelsen af at være tilstoppet. Selvom næsetæthed kan forekomme som et banalt symptom, er tilstanden ofte forbundet med betydeligt ubehag hos det enkelte individ, ikke sjældent i en sådan grad at livskvaliteten påvirkes.
  Desuden ses en sammenhæng med bihule- og søvnproblemer samt forstyrrelser i lugtesansen. Idet man tvinges til i højere grad at trække vejret gennem munden, bliver indåndingsluften ikke tilstrækkeligt filtreret, fugtet og opvarmet. Dette kan resultere i gener fra mund, svælg, strube og lunger, særligt pga. udtørring og irritation af slimhinderne.
• Hvordan behandles forstørrede næsemuslinger?
  Dersom de nedre næsemuslinger skønnes at være hovedårsagen til dine gener, anbefaler vi primært lokalbehandling i form af steroidholdig næsespray (binyrebarkhormon) og regelmæssige saltvandsskylninger af næsehulerne. Hvis du har allergi bør dette også behandles. Dersom du ikke opnår tilstrækkelig effekt af denne behandling, kan en operation blive nødvendig. Operation på de nedre næsemuslinger udføres i fuld bedøvelse og foregår gennem næseborene, uden at efterlade synlige ar. Via et lille snit forrest på hver næsemusling reduceres størrelsen af svulmelegemet, og den forreste del af næsemuslingens knoglekerne fjernes. Derved øges pladsforholdene i næsen og luftpassagen forbedres. Hvis du har fået påvist en skæv næseskillevæg som også skønnes at være af betydning for din næsetæthed, korrigeres denne almindeligvis også. Operationen kan foregå ambulant eller under indlæggelse.

Bihulebetændelse

• Hvad er årsagen til bihulebetændelse?
  Bihulerne er luftfyldte hulrum i ansigtsknoglerne. De benævnes pandehuler, kæbehuler, sibensceller og kilebenshulen. Bihulerne er klædt af slimhinde og forbundet med næsehulen via små åbninger. Næsens og bihulernes funktion er bl.a. opvarmning, rensning og fugtning af indåndingsluften.
  Akut bihulebetændelse skyldes oftest infektion med virus. Udover forkølelsessymptomer, så som næsetæthed og øget næsesekret, er hovedpine og tryk/pres i ansigtet samt nedsat lugtesans og evt. feber almindeligt. Symptomerne bedres som regel uden specifik behandling. Næsespray som Zymelin og Otrivin kan afhjælpe. I få procent inficeres bihulerne tillige af bakterier, hvilket typisk resulterer i mere udtalte symptomer. I disse tilfælde er antibiotikabehandling samt steroid næsespray ofte nødvendigt.
  Kronisk bihulebetændelse er kendetegnet ved symptomer af mere langvarig karakter, typisk måneder til år. Tilstanden ses hos ca. 10% af alle voksne. Typiske symptomer er tæt næse, øget sekret, tryk/pres i ansigtet/bihulerne, og nedsat eller ændret lugtesans. I nogle tilfælde er kronisk bihulebetændelse domineret af “polypper” som kan blokere næsehulerne og forårsage tæt næse, sekret og nedsat lugtesans.
  Kronisk bihulebetændelse har mange forskellige årsager: bakterieinfektion, allergi, ubalancer i immunforsvaret, hormonelle forhold og medikamenter. Desuden kan forstørrede næsemuslinger og en skæv næseskillevæg disponere, ligesom en tandinfektion kan forplante sig til bihulerne. I mange tilfælde kan der imidlertid ikke påvises specifikke årsager.
• Hvad er symptomerne på bihulebetændelse?
  Akut bihulebetændelse: Udover forkølelsessymptomer, så som næsetæthed og øget næsesekret, er hovedpine og tryk/pres i ansigtet samt nedsat lugtesans og evt. feber almindeligt. Symptomerne bedres som regel uden specifik behandling. Næsespray som Zymelin og Otrivin kan afhjælpe. I få procent inficeres bihulerne tillige af bakterier, hvilket typisk resulterer i mere udtalte symptomer. I disse tilfælde er antibiotikabehandling samt steroid næsespray ofte nødvendigt.
  Kronisk bihulebetændelse er kendetegnet ved symptomer af mere langvarig karakter, typisk måneder til år. Tilstanden ses hos ca. 10% af alle voksne. Typiske symptomer er tæt næse, øget sekret, tryk/pres i ansigtet/bihulerne, og nedsat eller ændret lugtesans. I nogle tilfælde er kronisk bihulebetændelse domineret af “polypper” som kan blokere næsehulerne og forårsage tæt næse, sekret og nedsat lugtesans.
• Hvordan behandles bihulebetændelse?
  Overordnet kan behandlingen inddeles i en medicinsk og en kirurgisk behandling. Formålet med begge behandlinger er at reducere graden af hævelse og betændelse af slimhinderne i næse og bihuler samt genetablere afløbene fra bihulerne til næsehulen.
  Akut bihulebetændelse: Symptomerne bedres som regel uden specifik behandling. Næsespray som Zymelin og Otrivin kan afhjælpe. I få procent inficeres bihulerne tillige af bakterier, hvilket typisk resulterer i mere udtalte symptomer. I disse tilfælde er antibiotikabehandling samt steroid næsespray ofte nødvendigt.
  Kronisk bihulebetændelse behandles primært medicinsk, men operation kan komme på tale.
  Den medicinske behandling indebærer steroidholdig næsespray (binyrebarkhormon), saltvandsskylninger af næsehulerne og i visse tilfælde antibiotikabehandling og steroidbehandling (binyrebarkhormon) på tabletform. Desuden kan allergimedicin samt forebyggende tiltag i nærmiljøet være relevant. Mange opnår tilstrækkelig symptomlindring på den medicinske behandling alene.
  Dersom man ikke opnår tilstrækkelig effekt af den medicinske behandling, kan en bihuleoperation blive nødvendig. Operationen udføres i fuld bedøvelse og foregår via næseborene, uden at efterlade synlige ar. Ved hjælp af kikkerter og specialinstrumenter åbnes og udvides afløbene fra de forreste bihuler. En sådan genetablering af afløbene skal sikre, at slim og sekret igen får frit afløb. Hvis der samtidig er forekomst af næsepolypper, fjernes disse også. Hvis du har en skæv næseskillevæg eller forstørrede næsemuslinger som også skønnes at være af betydning for symptomerne, korrigeres dette almindeligvis i samme seance.
  
  Komplikationer i forbindelse med narkose og operation forekommer sjældent.
• Hvordan foregår en bihuleoperation?
  En bihuleoperation kaldes også FESS (Functional Endoscopic Sinus Surgery). Operationen udføres i fuld bedøvelse og foregår via næseborene, uden at efterlade synlige ar. Ved hjælp af kikkerter og specialinstrumenter åbnes og udvides afløbene fra bihulerne. En sådan genetablering af afløbene skal sikre, at slim og sekret igen får frit afløb. Hvis der samtidig er forekomst af næsepolypper, fjernes disse også. Hvis du har en skæv næseskillevæg eller forstørrede næsemuslinger som også skønnes at være af betydning for symptomerne, korrigeres dette almindeligvis i samme seance. Komplikationer i forbindelse med narkose og operation forekommer sjældent.

Nedsat lugtesans

• Hvad er årsagen til nedsat lugtesans?
  Dufte registreres af et specialiseret nervevæv der er lokaliseret i slimhinden øverst i næsehulerne. Skader af slimhinden, f.eks. pga. betændelse, kan resultere i tab af nervevæv og dermed nedsat lugtesans.
  Op mod 10% af alle danskere har nedsat lugtesans og hyppigheden stiger med alderen. Udover aldersbetinget svækkelse af lugtesansen, er andre almindelige årsager næse- og bihulebetændelse herunder kraftige forkølelser og influenza. Derudover har infektion med COVID-19 vist sig at påvirke lugt- og smagssans hos en stor andel af de smittede individer. Sjældnere årsager er hovedtraumer (hjernerystelser etc.), arvelighed og visse typer medicin. I sjældne tilfælde kan lugtesansen også påvirkes efter næse- og bihuleoperation.
• Hvordan undersøges lugtesansen?
  Undersøgelsen indebærer en kortlægning af dine symptomer samt mulige disponerende faktorer, herunder allergi. Der foretages en øre-næse-halsundersøgelse som bl.a. indebærer en kikkertundersøgelse af næsehulerne, evt. suppleret med blodprøver, allergitests og en næse-bihulescanning. Der foretages en test af lugtesansen, baseret på et panel af forskellige dufte. På baggrund af dette udarbejdes en behandlings- og genoptræningsplan.
• Hvordan behandles nedsat lugtesans?
  Hvis der ved undersøgelsen påvises næse- bihulebetændelse, vil behandlingen primært sigte mod dette. Træning af lugtesansen vil også kunne afhjælpe. Oplever du nedsat lugtesans eller smagssans, f.eks efter en infektion som COVID-19, anbefaler vi genoptræning af lugtesansen. Du kan træne din lugtesans ved at lugte til forskellige dufte, gerne æteriske olier (citron, rose, nellike, eukalyptus). Start med 4-5 forskellige dufte og træn gerne 1-2 gange daglig. Efter 1-2 måneder kan du skifte til andre duftstoffer.
• Kan COVID-19 forårsage nedsat / tabt lugtesans?
  Ja. Flere undersøgelser har vist, at infektion med COVID-19 kan resultere i nedsat smags- og lugtesans. I mange tilfælde er tilstanden reversibel, og lugtesansen vender efterhånden tilbage.

Forstørrede mandler og kronisk halsbetændelse

• Hvilken funktion har mandlerne?
  Mandlerne er lokaliseret i svælget, mellem ganebuerne, og består hovedsageligt af lymfevæv. Sammen med lymfevæv andre steder i svælget, udgør de en del af immunforsvaret. Funktionen af mandlerne aftager gradvist i løbet af barne- og ungdomsårene, og kroppen vil være i stand til at bekæmpe virus og bakterier selvom mandlerne fjernes.
• Hvad er symptomerne på forstørrede mandler?
  Forstørrede mandler kan forårsage søvnforstyrrelser i form af snorken og søvnapnø. Derudover kan mandlerne blive betændte, hvilket kan vise sig ved akut halsbetændelse eller som en mere kronisk tilstand med hyppigt tilbagevendende halssmerter, dårlig ånde og propper i mandlerne.
  
  Halssmerter kan være tegn på alvorlig sygdom, herunder kræft, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge.
• Hvad er symptomerne på kronisk halsbetændelse?
  Kronisk betændelse i mandlerne kan resultere i tilbagevendende halssmerter, dårlig ånde og propper i mandlerne. Halssmerter kan være tegn på alvorlig sygdom, herunder kræft, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge.
• Hvordan foregår en tonsillectomi / fjernelse af mandlerne?
  Behandlingen af forstørrede mandler eller kroniske mandelproblemer (mandelproppe, dårlig ånde etc) er ofte operativ. Ved operation foretages enten komplet fjernelse (tonsillectomi) eller delvis fjernelse (tonsillotomi) af mandlerne. Operationen foregår i fuld bedøvelse, via munden. Tonsillotomi anses for at være en mere skånsom metode og anvendes særligt hos børn med forstørrede mandler. Fjernelse af mandlerne er en tryg og sikker operation og komplikationer er sjældne.

Børnepolypper

• Hvad er børnepolypper?
  Øverst i svælget, bag næsen (næsesvælget) findes et område med lymfevæv, kaldt de adenoide vegetationer, eller børnepolypper. Det udgør en del af kroppens immunforsvar, særligt i børneårene. Hos nogle børn er lymfevævet forstørret i en sådan grad, at det blokerer helt eller delvis for luftpassagen. Desuden kan området være sæde for en kronisk betændelse. Typiske symptomer er kronisk stoppet næse, ”snotnæse”, nasal stemme, snorken og urolig nattesøvn. Desuden kan børnepolypper medføre mellemørebetændelse og væske i mellemørerne.
• Hvad er symptomerne på børnepolypper?
  Hos nogle børn er lymfevævet forstørret i en sådan grad, at det blokerer helt eller delvis for luftpassagen. Desuden kan området være sæde for en kronisk betændelse. Typiske symptomer er kronisk stoppet næse, ”snotnæse”, nasal stemme, snorken og urolig nattesøvn. Desuden kan børnepolypper medføre mellemørebetændelse og væske i mellemørerne.
• Hvordan behandles børnepolypper?
  Hos nogle børn kan få ugers behandling med næsespray med lavdosis binyrebarkhormon afhjælpe generne. Antibiotika er som regel uden særlig effekt. Hvis tilstanden vedvarer, kan børnepolypperne fjernes ved en mindre operation (adenotomi), hvor polypvævet skrabes bort fra næsesvælget. Operationen foregår ambulant, i fuld bedøvelse, og varer cirka 15 min.. Allerede under operationen indledes smertebehandlingen, for at reducere smerterne efter opvågningen. Fjernelse af børnepolypper er en meget tryg og sikker operation. Komplikationer er sjældne. Operationen er blandt de hyppigste på børn i Danmark.

Dårlig ånde

• Hvorfor får man dårlig ånde?
  Dårlig ånde er almindeligt forekommende. Det skyldes oftest tilstande i mundhule, svælg eller næse og bihuler, f.eks.: dårlig tand- og mundhygiejne, tandkødsbetændelse, belægninger på tungen, kronisk halsbetændelse, mandelproppe, kronisk betændelse i tungeroden og kroniske bihuleproblemer. Derudover ses dårlig ånde ved lungesygdom, reflux, dvs. tilbageløb fra mavesækken og en række medicinske tilstande, herunder leversygdom, nyresygdom, sukkersyge og stofskiftesygdom samt nogle former for kræft.
  
  Det er velkendt, at visse fødevarer kan forårsage dårlig ånde, f.eks. hvidløg, alkohol, fedtrig kost og visse mejeriprodukter (lugten udskilles fra lungerne). Derudover kan rygning, sult og slankekur (udskillelse af ketonstoffer pga. fedtforbrænding) give dårlig ånde.
• Hvordan behandles dårlig ånde?
  Behandling afhænger af årsagen. Generelt anbefales det at opretholde en god mund- og tandhygiejne regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd, børstning af tungen. Desuden anbefales det at fokusere på kosten: regelmæssige måltider, kostsammensætning (obs hvidløg, fedt, mælkeprodukter). Ved problemer med mandlerne (kronisk betændelse, mandelproppe) kan operation med fjernelse af mandlerne komme på tale. Ved kroniske betændelsestilstande i øre-næse-halsområdet, iværksættes en målrettet behandling.

Synkebesvær

• Hvad er årsagen til synkebesvær
  Synkebesvær kan være tegn på alvorlig sygdom, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge. Særligt er det vigtigt at udelukke kræft i mund, svælg, strube og spiserør. I de fleste tilfælde er der tale om en godartet lidelse, herunder betændelses-/irritationstilstande i svælg og strube, muskelspændinger i hals og strube, reflux (tilbageløb fra mavesækken), godartede knuder herunder knuder i skjoldbruskkirtlen og hævelse af slimhinder og lymfevæv (mandler, tungerodsmandler).
• Hvad er årsagen til synkebesvær
  Klumpfornemmelse i halsen kan være tegn på alvorlig sygdom, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge. Særligt er det vigtigt at udelukke kræft i mund, svælg, strube og spiserør. I de fleste tilfælde er der tale om en godartet lidelse, herunder betændelses-/irritationstilstande i svælg og strube, muskelspændinger i hals og strube, reflux (tilbageløb fra mavesækken), godartede knuder herunder knuder i skjoldbruskkirtlen og hævelse af slimhinder og lymfevæv (mandler, tungerodsmandler). Ofte ses også klumpfornemmelse ved forkert stemmebrug og ængstelse, uro og strestilstande.

Knuder på halsen

• Hvad er årsagen til knude på halsen?
  Knuder på halsen kan være tegn på alvorlig sygdom, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge. Særligt er det vigtigt at udelukke kræft eller forstadier til kræft.
  
  I de fleste tilfælde er der tale om en godartet lidelse. En knude på halsen kan repræsentere en række forskellige tilstande, herunder en forstørret lymfeknude, en fedtknude, en medfødt cyste (lateral halscyste, median halscyste), forandringer i skjoldbruskkirtlen og lignende. En kronisk betændt eller forstørret kæbespytkirtel kan ligeledes vise sig ved hævelse og lokale gener og ubehag.

Hæshed

• Hvad er årsagen til hæshed?
  Længerevarende hæshed kan være tegn på alvorlig sygdom, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge. Særligt er det vigtigt at udelukke kræft eller forstadier til kræft.
  
  I de fleste tilfælde er der tale om en godartet tilstand. De hyppigste årsager til hæshed er:
  
  1. Inkomplet lukkefunktion af stemmelæberne: ses ved slimhindeforandringer på stemmelæberne, herunder polypper, sangerknuder, cyster og papillomer, samt ved lammelse af stemmelæben. En hyppig årsag til slimhindeforandringer er overbelastning af stemmen, infektion (f.eks. forkølelse), langvarig hoste, brug af KOL- / astmamedicin og rygning. Desuden kan hæshed og kroniske gener fra hals og strube skyldes kræft og forstadier til kræft, og bør derfor altid undersøges.
  
  2. Påvirkning af slimhindevibrationen på stemmelæberne: ses ved forkert stemmebrug, herunder et svagt lufttryk fra lungerne, for kraftig eller for svag spænding i strube-muskulaturen, eller knuder og arvæv som kan fiksere slimhinden på stemmelæben.
  
  Mange oplever desuden klumpfornemmelse i halsen, rømmetrang, irritationsfornemmelse i halsen.
• Hvordan undersøges for hæshed?
  I forbindelse med undersøgelsen foretages nøje evaluering af stemmen, evt. med en stemmeanalyse. Der foretages kikkertundersøgelse af svælg, strube og stemmebånd, med vurdering af slimhinder og strubefunktion. I nogle tilfælde suppleres med scanninger.
• Hvordan behandles hæshed?
  Behandlingen tager udgangspunkt i mulige årsager samt fund ved undersøgelsen. Mange årsager til hæshed og stemmeproblemer, herunder lammelse af stemmelæben, kan behandles ved stemmetræning og medicin. I nogle tilfælde er operation nødvendig. Her er det vigtigt at benytte kirurgiske teknikker som påfører stemmelæberne minimal skade, for at sikre hurtig opheling og begrænset arvævsdannelse, hvilket er af stor betydning for et godt stemmeresultat. Fjernet væv sendes til væveanalyse (histologisk undersøgelse). Træning og genoptræning af stemmen er ofte at stor betydning og varetages af talepædagoger (logopæder).

Forstørret adamsæblet

• Hvad er adamsæblet?
  Adamsæblet er en del af strubens bruskskelet og beskytter den øvre del af luftvejen og stemmebåndene. Under puberteten udvikles adamsæblet forskelligt hos drenge og piger hvilket bl.a. viser sig ved ændringer i stemmens klang (stemmedybde) og det fysiske udseende. Hos mænd, er adamsæblet generelt mere fremtrædende og spidst end hos kvinder, hvor brusken er mere affladet og adamsæblet derfor mindre iøjnefaldende. Et forstørret og markant adamsæble kan, særligt hos kvinder, virke maskulint og derfor opleves som kosmetisk skæmmende.
• Hvorfor kan adamsæblet være forstørret?
  Under puberteten udvikles adamsæblet forskelligt hos drenge og piger hvilket bl.a. viser sig ved ændringer i stemmens klang (stemmedybde) og det fysiske udseende. Hos mænd, er adamsæblet generelt mere fremtrædende og spidst end hos kvinder, hvor brusken er mere affladet og adamsæblet derfor mindre iøjnefaldende. Et forstørret og markant adamsæble kan, særligt hos kvinder, virke maskulint og derfor opleves som kosmetisk skæmmende.
• Kan man behandle et forstørret / fremtrædende adamsæble
  Et forstørret og markant adamsæble kan, særligt hos kvinder, virke maskulint og derfor opleves som kosmetisk skæmmende. Oftest er det således ønsket om et mere feminint udseende adamsæble, der foranlediger henvendelse.
  
  Reduktion af adamsæblet (chondrolaryngoplastik) er en kosmetisk operation hvor adamsæblet reduceres i størrelse og dermed gøres mindre prominent. Operationen foregår i fuld narkose. Der foretages et lille hudsnit øverst på halsens forside, skjult i en naturlig hudfold, så arret bliver mindst mulig synlig. Den prominerende del af adamsæblet reduceres i størrelse og afglattes. Såret syes med indvendige, selvopløselige sting, og der anlægges lokalbedøvelse i huden så man ikke har ondt/ubehag efter operationen.
  
  Patienterne udtrykker generelt stor tilfredshed med det kosmetiske resultat. Speciallægen der udfører indgrebet er blandt landets mest erfarne inden for dette område.

• Hvad er allergi?
  Allergi er en tilstand, hvor kroppens immunforsvar reagerer unormalt eller for kraftigt på stoffer vi indånder via luften, spiser via maden eller kommer i berøring med via huden. De allergifremkaldende stoffer kaldes allergener og er oftest pollen, dyrehår, svampesporer og støvmider. Hos personer med allergi, reagerer kroppens immunforsvar på disse allergener, hvorved der opstår en allergisk reaktion, typisk i form af irritation i det væv der bliver udsat for allergenet. Derved opstår allergiske symptomer som f.eks. høfeber, allergisk astma og atopisk eksem eller nældefeber.
• Er allergi er hyppig?
  Allergi er meget udbredt i befolkningen, og forekomsten er stigende. Man antager, at ca. 20-25 % af befolkningen har allergi. Alene pollenallergi rammer 8-900.000 danskere.Allergi er arvelig: risikoen for at et barn udvikler allergi er 20-30% hvis en forældre har allergi og ca. dobbelt så høj hvis begge forældre har allergi.
• Hvad er symptomerne på allergi?
  Allergisymptomerne er som regel mest udtalte i børne- og ungdomsårene og aftager med alderen. Allergilidelser forringer livskvaliteten for mange mennesker og kan have negative konsekvenser både arbejdsmæssigt og socialt og kan medføre både dags- og natlige symptomer. Mange er desuden underbehandlet for deres allergilidelse, f.eks. er 10-20 % af alle der lider af høfeber ikke tilstrækkeligt behandlet, til trods for, at de tager allergimedicin. Ofte kan man i sådanne tilfælde afhjælpe med allergivaccination.
  
  Næse- og bihulesymptomer er hyppigst:
  De mest almindelige allergisymptomer stammer fra næse og bihuler og skyldes luftbårne allergener, særligt pollen og husstøvmider: tilstoppet næse, nysen, vandigt sekret i næsen, kløe i næse og øjne, nedsat lugtesans. Er symptomerne sæsonbetingende, er årsagen som regel allergi overfor birkepollen og andre træpollen (forår) og græspollen (sommer). Er symptomerne til stede det meste af året, evt. med forværring om vinteren, er husstøvmider eller dyrehår almindelige årsager til allergien.
• Hvordan undersøges for allergi?
  Det er afgørende at kende allergisymptomernes omfang og typen af allergi. Diagnosen stilles ud fra en samtale, en undersøgelse og en allergitest. Ved en allergitest (blodprøve eller priktest) identificeres de allergener som kroppen reagerer mod. Undersøgelsen omfatter også en øre-næse-halsundersøgelse, undersøgelse af huden og en undersøgelse af lungefunktionen (spirometri). Ved hudallergi foretages desuden en lappe-test.
• Hvordan behandles allergi?
  Især blandt børn spiller allergi en central rolle for udvikling af astma. Derfor er særligt vigtigt at behandle allergi hos børn og derved kan bremse den allergiske sygdomsudvikling (“den allergiske march”).
  
  Ved pollenallergi: undgå udluftning af soveværelset (i pollensæsonnen), undgå at tørre tøjet udendørs, undgå områder med høj forekomst af pollen.
  
  Ved husstøvmideallergi: vask dyner, puder og sengelinned (60 grader) jævnligt, udskift sengelinned ofte, sørg for hyppig udluftning/gennemtræk og rengøring, og hold temperaturen over 20 grader i hjemmet.
  
  Antihistaminer: virksomt mod den allergiske reaktion. Kan anvendes både som tabletter, øjendråber og næsespray.
  
  Binyrebarkhormon: meget virksomt mod den allergiske reaktion. Anvendes primært som næsespray, men kan gives som salve og på tabletform og indsprøjtning ved mere alvorlige allergiske tilstande. Binyrebarkhormon kan forårsage alvorlige bivirkninger hvis stoffet tages i høje doser over længere perioder. Næsespray indeholder meget lave mængder, og kan derfor generelt anvendes over længere perioder.
  
  Ved allergivaccination behandles den underliggende årsag til allergi og allergisk astma. Behandlingen kan give langvarig bedring i kraft af, at immunsystemet omprogrammeres til at reagere mindre kraftigt på specifikke allergener. Ved at tilføre kroppen små men stigende mængder allergen over en længere periode, fører det til, at immunsystemet gradvis accepterer allergenet hvorved den allergiske reaktion udebliver.
  
  Man kan vaccinere mod allergi for pollen, dyrehår og husstøvmider. Vaccination gives enten som indsprøjtninger under huden, eller som en tabletbehandling.