Næse og bihuler

Næsehulen deles af en skillevæg som fortil består af brusk, og længere bagtil består af knogle. Hvis næseskillevæggen er skæv, kan det medføre nedsat luftpassage gennem det ene eller begge næsebor. En skæv næseskillevæg kan være betinget af en skade, være medfødt, eller opstået pga. skæv vækst af brusk/knogle. Ikke sjældent ses en kompensatorisk forstørrelse af den nederste næsemusling i næsehulen på modsatte side af skillevæggens skævhed.

Hvis næseskillevæggen er skæv, kan det medføre nedsat luftpassage gennem det ene eller begge næsebor. Selvom næsetæthed kan forekomme som et banalt symptom, er tilstanden ofte forbundet med betydeligt ubehag hos det enkelte individ, ikke sjældent i en sådan grad at livskvaliteten påvirkes.

Selv beskedne skævheder fortil i næsen kan give symptomer. Symptomerne er ofte konstante, men kan veksle og variere. Desuden kan en skæv næseskillevæg disponere til bihuleproblemer , søvnproblemer, forstyrrelser i lugtesansen samt udtørring af næseslimhinden evt. med skorpedannelse og næseblødninger til følge. Idet man tvinges til i højere grad at trække vejret gennem munden, bliver indåndingsluften ikke tilstrækkeligt filtreret, fugtet og opvarmet. Dette kan resultere i gener fra mund, svælg, strube og lunger, særligt pga. udtørring og irritation af slimhinderne.

Dersom en skæv næseskillevæg skønnes at være hovedårsagen til dine gener, er en operation som regel nødvendig. Operationen udføres i fuld bedøvelse, enten ambulant eller under indlæggelse. Vi opererer indvendigt i næsen, primært via det højre næsebor, således at der ikke efterlades synlige ar. Slimhinden løsnes fra næseskillevæggen og de skæve områder korrigeres. Målet er at bringe skillevæggen tilbage i midtlinjen og fjerne skævheder. Hvis de nedre næsemuslinger er forstørrede, korrigeres de som regel også.

Næsetæthed er et meget almindeligt symptom som ses ved en lang række forskellige sygdomme og tilstande.
Oftest skyldes næsetæthed betændelse og irritation af slimhinden i næsen, en tilstand som også betegnes rhinitis. Blandt de hyppigste årsager til rhinitis er forkølelse og allergi, særligt pollen- og husstøvmideallergi. Andre årsager til rhinitis og dermed næsetæthed er støv, bilos, tobaksrøg og andre stoffer som kan irritere slimhinden i næsen. Rhinitis ses desuden ved akut og kronisk bihulebetændelse, nogle systemiske sygdomme, forstyrrelser i stofskiftet samt som bivirkning til en række medikamenter. Men ikke sjældent forekommer rhinitis uden nogen åbenbar årsag.

Næsetæthed kan også skyldes blokeringer af luftpassagen pga. næsens ydre og indre form. Det kan dreje sig om en skæv næseskillevæg eller et skævt næseskellet, som kan være medfødt eller erhvervet, f.eks. efter en skade. Desuden kan luftpassagen blokeres pga. forstørrede næsemuslinger. Polypper og andre godartede slimhinde- og bindevævsforandringer kan også forårsage næsetæthed. Undertiden kan årsagen være kræft eller forstadier til kræft. Derfor er det vigtigt at opsøge læge, særligt ved nyopstået ensidig næsetæthed, blødning eller smerter.
Hos børn er hyppige årsager til næsetæthed infektion, allergi og børnepolypper samt fremmedlegeme i næsen.

Selvom næsetæthed kan forekomme som et banalt symptom, er tilstanden ofte forbundet med betydeligt ubehag hos det enkelte individ, ikke sjældent i en sådan grad at livskvaliteten påvirkes. Man tvinges til i højere grad at trække vejret gennem munden, hvilket kan give udtørring af slimhinderne i mund og svælg.

Desuden filtreres, fugtes og opvarmes indåndingsluften dårligere, hvilket kan resultere i symptomer fra strube og lunger. Kronisk næsetæthed, særligt pga. rhinitis, er også forbundet med bihuleproblemer, søvnproblemer og nedsat lugtesans. Nedsat koncentrationsevne med mulige konsekvenser for arbejdsliv og skolegang er ikke ualmindeligt.

Selvom næsetæthed kan forekomme som et banalt symptom, er tilstanden ofte forbundet med betydeligt ubehag hos det enkelte individ, ikke sjældent i en sådan grad at livskvaliteten påvirkes. Man tvinges til i højere grad at trække vejret gennem munden, hvilket kan give udtørring af slimhinderne i mund og svælg.

Desuden filtreres, fugtes og opvarmes indåndingsluften dårligere, hvilket kan resultere i symptomer fra strube og lunger. Kronisk næsetæthed, særligt pga. rhinitis, er også forbundet med bihuleproblemer, søvnproblemer og nedsat lugtesans. Nedsat koncentrationsevne med mulige konsekvenser for arbejdsliv og skolegang er ikke ualmindeligt.

Behandling af næsetæthed kan involvere ændringer i indemiljøet i hjemmet/på arbejde, medicinsk behandling samt operation, ofte kombineret. Kirurgisk behandling forbeholdes dog oftest de tilfælde hvor anden relevant behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Næsemuslinger er slimhindeklædte knoglefremspring lokaliseret på sidevæggen i næsehulen på hver side. Særligt de nedre næsemuslinger indeholder svulmelegemer som hele tiden veksler i størrelse. I visse situationer kan de hæve ganske betydeligt og blokere for luftpassagen gennem næsen. Dette ses ofte i forbindelse med betændelsesforandringer af slimhinderne, betegnet rhinitis, så som forkølelse, allergi, overforbrug af næsespray (f.eks. Otrivin og Zymelin) og irritation af næseslimhinderne.

Hos nogle personer er næsemuslingerne kronisk forstørrede. Desuden er det ikke ualmindeligt at personer med en skæv næseskillevæg har en kompensatorisk fortykket nedre næsemusling på den modsatte side af skævheden.

Forstørrede næsemuslinger kan reducere luftpassagen gennem det ene eller begge næsebor. De primære symptomer er tæt næse og følelsen af at være tilstoppet. Selvom næsetæthed kan forekomme som et banalt symptom, er tilstanden ofte forbundet med betydeligt ubehag hos det enkelte individ, ikke sjældent i en sådan grad at livskvaliteten påvirkes.
Desuden ses en sammenhæng med bihule- og søvnproblemer samt forstyrrelser i lugtesansen. Idet man tvinges til i højere grad at trække vejret gennem munden, bliver indåndingsluften ikke tilstrækkeligt filtreret, fugtet og opvarmet. Dette kan resultere i gener fra mund, svælg, strube og lunger, særligt pga. udtørring og irritation af slimhinderne.

Dersom de nedre næsemuslinger skønnes at være hovedårsagen til dine gener, anbefaler vi primært lokalbehandling i form af steroidholdig næsespray (binyrebarkhormon) og regelmæssige saltvandsskylninger af næsehulerne. Hvis du har allergi bør dette også behandles. Dersom du ikke opnår tilstrækkelig effekt af denne behandling, kan en operation blive nødvendig. Operation på de nedre næsemuslinger udføres i fuld bedøvelse og foregår gennem næseborene, uden at efterlade synlige ar. Via et lille snit forrest på hver næsemusling reduceres størrelsen af svulmelegemet, og den forreste del af næsemuslingens knoglekerne fjernes. Derved øges pladsforholdene i næsen og luftpassagen forbedres. Hvis du har fået påvist en skæv næseskillevæg som også skønnes at være af betydning for din næsetæthed, korrigeres denne almindeligvis også. Operationen kan foregå ambulant eller under indlæggelse.

Bihulerne er luftfyldte hulrum i ansigtsknoglerne. De benævnes pandehuler, kæbehuler, sibensceller og kilebenshulen. Bihulerne er klædt af slimhinde og forbundet med næsehulen via små åbninger. Næsens og bihulernes funktion er bl.a. opvarmning, rensning og fugtning af indåndingsluften.
Akut bihulebetændelse skyldes oftest infektion med virus. Udover forkølelsessymptomer, så som næsetæthed og øget næsesekret, er hovedpine og tryk/pres i ansigtet samt nedsat lugtesans og evt. feber almindeligt. Symptomerne bedres som regel uden specifik behandling. Næsespray som Zymelin og Otrivin kan afhjælpe. I få procent inficeres bihulerne tillige af bakterier, hvilket typisk resulterer i mere udtalte symptomer. I disse tilfælde er antibiotikabehandling samt steroid næsespray ofte nødvendigt.
Kronisk bihulebetændelse er kendetegnet ved symptomer af mere langvarig karakter, typisk måneder til år. Tilstanden ses hos ca. 10% af alle voksne. Typiske symptomer er tæt næse, øget sekret, tryk/pres i ansigtet/bihulerne, og nedsat eller ændret lugtesans. I nogle tilfælde er kronisk bihulebetændelse domineret af “polypper” som kan blokere næsehulerne og forårsage tæt næse, sekret og nedsat lugtesans.
Kronisk bihulebetændelse har mange forskellige årsager: bakterieinfektion, allergi, ubalancer i immunforsvaret, hormonelle forhold og medikamenter. Desuden kan forstørrede næsemuslinger og en skæv næseskillevæg disponere, ligesom en tandinfektion kan forplante sig til bihulerne. I mange tilfælde kan der imidlertid ikke påvises specifikke årsager.

Akut bihulebetændelse: Udover forkølelsessymptomer, så som næsetæthed og øget næsesekret, er hovedpine og tryk/pres i ansigtet samt nedsat lugtesans og evt. feber almindeligt. Symptomerne bedres som regel uden specifik behandling. Næsespray som Zymelin og Otrivin kan afhjælpe. I få procent inficeres bihulerne tillige af bakterier, hvilket typisk resulterer i mere udtalte symptomer. I disse tilfælde er antibiotikabehandling samt steroid næsespray ofte nødvendigt.
Kronisk bihulebetændelse er kendetegnet ved symptomer af mere langvarig karakter, typisk måneder til år. Tilstanden ses hos ca. 10% af alle voksne. Typiske symptomer er tæt næse, øget sekret, tryk/pres i ansigtet/bihulerne, og nedsat eller ændret lugtesans. I nogle tilfælde er kronisk bihulebetændelse domineret af “polypper” som kan blokere næsehulerne og forårsage tæt næse, sekret og nedsat lugtesans.

Overordnet kan behandlingen inddeles i en medicinsk og en kirurgisk behandling. Formålet med begge behandlinger er at reducere graden af hævelse og betændelse af slimhinderne i næse og bihuler samt genetablere afløbene fra bihulerne til næsehulen.
Akut bihulebetændelse: Symptomerne bedres som regel uden specifik behandling. Næsespray som Zymelin og Otrivin kan afhjælpe. I få procent inficeres bihulerne tillige af bakterier, hvilket typisk resulterer i mere udtalte symptomer. I disse tilfælde er antibiotikabehandling samt steroid næsespray ofte nødvendigt.
Kronisk bihulebetændelse behandles primært medicinsk, men operation kan komme på tale.
Den medicinske behandling indebærer steroidholdig næsespray (binyrebarkhormon), saltvandsskylninger af næsehulerne og i visse tilfælde antibiotikabehandling og steroidbehandling (binyrebarkhormon) på tabletform. Desuden kan allergimedicin samt forebyggende tiltag i nærmiljøet være relevant. Mange opnår tilstrækkelig symptomlindring på den medicinske behandling alene.
Dersom man ikke opnår tilstrækkelig effekt af den medicinske behandling, kan en bihuleoperation blive nødvendig. Operationen udføres i fuld bedøvelse og foregår via næseborene, uden at efterlade synlige ar. Ved hjælp af kikkerter og specialinstrumenter åbnes og udvides afløbene fra de forreste bihuler. En sådan genetablering af afløbene skal sikre, at slim og sekret igen får frit afløb. Hvis der samtidig er forekomst af næsepolypper, fjernes disse også. Hvis du har en skæv næseskillevæg eller forstørrede næsemuslinger som også skønnes at være af betydning for symptomerne, korrigeres dette almindeligvis i samme seance.

Komplikationer i forbindelse med narkose og operation forekommer sjældent.

En bihuleoperation kaldes også FESS (Functional Endoscopic Sinus Surgery). Operationen udføres i fuld bedøvelse og foregår via næseborene, uden at efterlade synlige ar. Ved hjælp af kikkerter og specialinstrumenter åbnes og udvides afløbene fra bihulerne. En sådan genetablering af afløbene skal sikre, at slim og sekret igen får frit afløb. Hvis der samtidig er forekomst af næsepolypper, fjernes disse også. Hvis du har en skæv næseskillevæg eller forstørrede næsemuslinger som også skønnes at være af betydning for symptomerne, korrigeres dette almindeligvis i samme seance. Komplikationer i forbindelse med narkose og operation forekommer sjældent.

Dufte registreres af et specialiseret nervevæv der er lokaliseret i slimhinden øverst i næsehulerne. Skader af slimhinden, f.eks. pga. betændelse, kan resultere i tab af nervevæv og dermed nedsat lugtesans.
Op mod 10% af alle danskere har nedsat lugtesans og hyppigheden stiger med alderen. Udover aldersbetinget svækkelse af lugtesansen, er andre almindelige årsager næse- og bihulebetændelse herunder kraftige forkølelser og influenza. Derudover har infektion med COVID-19 vist sig at påvirke lugt- og smagssans hos en stor andel af de smittede individer. Sjældnere årsager er hovedtraumer (hjernerystelser etc.), arvelighed og visse typer medicin. I sjældne tilfælde kan lugtesansen også påvirkes efter næse- og bihuleoperation.

Undersøgelsen indebærer en kortlægning af dine symptomer samt mulige disponerende faktorer, herunder allergi. Der foretages en øre-næse-halsundersøgelse som bl.a. indebærer en kikkertundersøgelse af næsehulerne, evt. suppleret med blodprøver, allergitests og en næse-bihulescanning. Der foretages en test af lugtesansen, baseret på et panel af forskellige dufte. På baggrund af dette udarbejdes en behandlings- og genoptræningsplan.

Hvis der ved undersøgelsen påvises næse- bihulebetændelse, vil behandlingen primært sigte mod dette. Træning af lugtesansen vil også kunne afhjælpe. Oplever du nedsat lugtesans eller smagssans, f.eks efter en infektion som COVID-19, anbefaler vi genoptræning af lugtesansen. Du kan træne din lugtesans ved at lugte til forskellige dufte, gerne æteriske olier (citron, rose, nellike, eukalyptus). Start med 4-5 forskellige dufte og træn gerne 1-2 gange daglig. Efter 1-2 måneder kan du skifte til andre duftstoffer.

Ja. Flere undersøgelser har vist, at infektion med COVID-19 kan resultere i nedsat smags- og lugtesans. I mange tilfælde er tilstanden reversibel, og lugtesansen vender efterhånden tilbage.