Hals, svælg, strube

Mandlerne er lokaliseret i svælget, mellem ganebuerne, og består hovedsageligt af lymfevæv. Sammen med lymfevæv andre steder i svælget, udgør de en del af immunforsvaret. Funktionen af mandlerne aftager gradvist i løbet af barne- og ungdomsårene, og kroppen vil være i stand til at bekæmpe virus og bakterier selvom mandlerne fjernes.

Forstørrede mandler kan forårsage søvnforstyrrelser i form af snorken og søvnapnø. Derudover kan mandlerne blive betændte, hvilket kan vise sig ved akut halsbetændelse eller som en mere kronisk tilstand med hyppigt tilbagevendende halssmerter, dårlig ånde og propper i mandlerne.

Halssmerter kan være tegn på alvorlig sygdom, herunder kræft, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge.

Kronisk betændelse i mandlerne kan resultere i tilbagevendende halssmerter, dårlig ånde og propper i mandlerne. Halssmerter kan være tegn på alvorlig sygdom, herunder kræft, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge.

Behandlingen af forstørrede mandler eller kroniske mandelproblemer (mandelproppe, dårlig ånde etc) er ofte operativ. Ved operation foretages enten komplet fjernelse (tonsillectomi) eller delvis fjernelse (tonsillotomi) af mandlerne. Operationen foregår i fuld bedøvelse, via munden. Tonsillotomi anses for at være en mere skånsom metode og anvendes særligt hos børn med forstørrede mandler. Fjernelse af mandlerne er en tryg og sikker operation og komplikationer er sjældne.

Øverst i svælget, bag næsen (næsesvælget) findes et område med lymfevæv, kaldt de adenoide vegetationer, eller børnepolypper. Det udgør en del af kroppens immunforsvar, særligt i børneårene. Hos nogle børn er lymfevævet forstørret i en sådan grad, at det blokerer helt eller delvis for luftpassagen. Desuden kan området være sæde for en kronisk betændelse. Typiske symptomer er kronisk stoppet næse, ”snotnæse”, nasal stemme, snorken og urolig nattesøvn. Desuden kan børnepolypper medføre mellemørebetændelse og væske i mellemørerne.

Hos nogle børn er lymfevævet forstørret i en sådan grad, at det blokerer helt eller delvis for luftpassagen. Desuden kan området være sæde for en kronisk betændelse. Typiske symptomer er kronisk stoppet næse, ”snotnæse”, nasal stemme, snorken og urolig nattesøvn. Desuden kan børnepolypper medføre mellemørebetændelse og væske i mellemørerne.

Hos nogle børn kan få ugers behandling med næsespray med lavdosis binyrebarkhormon afhjælpe generne. Antibiotika er som regel uden særlig effekt. Hvis tilstanden vedvarer, kan børnepolypperne fjernes ved en mindre operation (adenotomi), hvor polypvævet skrabes bort fra næsesvælget. Operationen foregår ambulant, i fuld bedøvelse, og varer cirka 15 min.. Allerede under operationen indledes smertebehandlingen, for at reducere smerterne efter opvågningen. Fjernelse af børnepolypper er en meget tryg og sikker operation. Komplikationer er sjældne. Operationen er blandt de hyppigste på børn i Danmark.

Dårlig ånde er almindeligt forekommende. Det skyldes oftest tilstande i mundhule, svælg eller næse og bihuler, f.eks.: dårlig tand- og mundhygiejne, tandkødsbetændelse, belægninger på tungen, kronisk halsbetændelse, mandelproppe, kronisk betændelse i tungeroden og kroniske bihuleproblemer. Derudover ses dårlig ånde ved lungesygdom, reflux, dvs. tilbageløb fra mavesækken og en række medicinske tilstande, herunder leversygdom, nyresygdom, sukkersyge og stofskiftesygdom samt nogle former for kræft.

Det er velkendt, at visse fødevarer kan forårsage dårlig ånde, f.eks. hvidløg, alkohol, fedtrig kost og visse mejeriprodukter (lugten udskilles fra lungerne). Derudover kan rygning, sult og slankekur (udskillelse af ketonstoffer pga. fedtforbrænding) give dårlig ånde.

Behandling afhænger af årsagen. Generelt anbefales det at opretholde en god mund- og tandhygiejne regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd, børstning af tungen. Desuden anbefales det at fokusere på kosten: regelmæssige måltider, kostsammensætning (obs hvidløg, fedt, mælkeprodukter). Ved problemer med mandlerne (kronisk betændelse, mandelproppe) kan operation med fjernelse af mandlerne komme på tale. Ved kroniske betændelsestilstande i øre-næse-halsområdet, iværksættes en målrettet behandling.

Synkebesvær kan være tegn på alvorlig sygdom, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge. Særligt er det vigtigt at udelukke kræft i mund, svælg, strube og spiserør. I de fleste tilfælde er der tale om en godartet lidelse, herunder betændelses-/irritationstilstande i svælg og strube, muskelspændinger i hals og strube, reflux (tilbageløb fra mavesækken), godartede knuder herunder knuder i skjoldbruskkirtlen og hævelse af slimhinder og lymfevæv (mandler, tungerodsmandler).

Klumpfornemmelse i halsen kan være tegn på alvorlig sygdom, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge. Særligt er det vigtigt at udelukke kræft i mund, svælg, strube og spiserør. I de fleste tilfælde er der tale om en godartet lidelse, herunder betændelses-/irritationstilstande i svælg og strube, muskelspændinger i hals og strube, reflux (tilbageløb fra mavesækken), godartede knuder herunder knuder i skjoldbruskkirtlen og hævelse af slimhinder og lymfevæv (mandler, tungerodsmandler). Ofte ses også klumpfornemmelse ved forkert stemmebrug og ængstelse, uro og strestilstande.

Knuder på halsen kan være tegn på alvorlig sygdom, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge. Særligt er det vigtigt at udelukke kræft eller forstadier til kræft.

I de fleste tilfælde er der tale om en godartet lidelse. En knude på halsen kan repræsentere en række forskellige tilstande, herunder en forstørret lymfeknude, en fedtknude, en medfødt cyste (lateral halscyste, median halscyste), forandringer i skjoldbruskkirtlen og lignende. En kronisk betændt eller forstørret kæbespytkirtel kan ligeledes vise sig ved hævelse og lokale gener og ubehag.

Længerevarende hæshed kan være tegn på alvorlig sygdom, og bør derfor undersøges af en øre-næse-halslæge. Særligt er det vigtigt at udelukke kræft eller forstadier til kræft.

I de fleste tilfælde er der tale om en godartet tilstand. De hyppigste årsager til hæshed er:

1. Inkomplet lukkefunktion af stemmelæberne: ses ved slimhindeforandringer på stemmelæberne, herunder polypper, sangerknuder, cyster og papillomer, samt ved lammelse af stemmelæben. En hyppig årsag til slimhindeforandringer er overbelastning af stemmen, infektion (f.eks. forkølelse), langvarig hoste, brug af KOL- / astmamedicin og rygning. Desuden kan hæshed og kroniske gener fra hals og strube skyldes kræft og forstadier til kræft, og bør derfor altid undersøges.

2. Påvirkning af slimhindevibrationen på stemmelæberne: ses ved forkert stemmebrug, herunder et svagt lufttryk fra lungerne, for kraftig eller for svag spænding i strube-muskulaturen, eller knuder og arvæv som kan fiksere slimhinden på stemmelæben.

Mange oplever desuden klumpfornemmelse i halsen, rømmetrang, irritationsfornemmelse i halsen.

I forbindelse med undersøgelsen foretages nøje evaluering af stemmen, evt. med en stemmeanalyse. Der foretages kikkertundersøgelse af svælg, strube og stemmebånd, med vurdering af slimhinder og strubefunktion. I nogle tilfælde suppleres med scanninger.

Behandlingen tager udgangspunkt i mulige årsager samt fund ved undersøgelsen. Mange årsager til hæshed og stemmeproblemer, herunder lammelse af stemmelæben, kan behandles ved stemmetræning og medicin. I nogle tilfælde er operation nødvendig. Her er det vigtigt at benytte kirurgiske teknikker som påfører stemmelæberne minimal skade, for at sikre hurtig opheling og begrænset arvævsdannelse, hvilket er af stor betydning for et godt stemmeresultat. Fjernet væv sendes til væveanalyse (histologisk undersøgelse). Træning og genoptræning af stemmen er ofte at stor betydning og varetages af talepædagoger (logopæder).

Adamsæblet er en del af strubens bruskskelet og beskytter den øvre del af luftvejen og stemmebåndene. Under puberteten udvikles adamsæblet forskelligt hos drenge og piger hvilket bl.a. viser sig ved ændringer i stemmens klang (stemmedybde) og det fysiske udseende. Hos mænd, er adamsæblet generelt mere fremtrædende og spidst end hos kvinder, hvor brusken er mere affladet og adamsæblet derfor mindre iøjnefaldende. Et forstørret og markant adamsæble kan, særligt hos kvinder, virke maskulint og derfor opleves som kosmetisk skæmmende.

Under puberteten udvikles adamsæblet forskelligt hos drenge og piger hvilket bl.a. viser sig ved ændringer i stemmens klang (stemmedybde) og det fysiske udseende. Hos mænd, er adamsæblet generelt mere fremtrædende og spidst end hos kvinder, hvor brusken er mere affladet og adamsæblet derfor mindre iøjnefaldende. Et forstørret og markant adamsæble kan, særligt hos kvinder, virke maskulint og derfor opleves som kosmetisk skæmmende.

Et forstørret og markant adamsæble kan, særligt hos kvinder, virke maskulint og derfor opleves som kosmetisk skæmmende. Oftest er det således ønsket om et mere feminint udseende adamsæble, der foranlediger henvendelse.

Reduktion af adamsæblet (chondrolaryngoplastik) er en kosmetisk operation hvor adamsæblet reduceres i størrelse og dermed gøres mindre prominent. Operationen foregår i fuld narkose. Der foretages et lille hudsnit øverst på halsens forside, skjult i en naturlig hudfold, så arret bliver mindst mulig synlig. Den prominerende del af adamsæblet reduceres i størrelse og afglattes. Såret syes med indvendige, selvopløselige sting, og der anlægges lokalbedøvelse i huden så man ikke har ondt/ubehag efter operationen.

Patienterne udtrykker generelt stor tilfredshed med det kosmetiske resultat. Speciallægen der udfører indgrebet er blandt landets mest erfarne inden for dette område.