Ører, hørelse og svimmelhed

Stritører betegner en deformitet af ørerne. Tilstanden er som regel medfødt og forholdsvis hyppig. Den almindeligste årsag til stritører er en manglende udvikling af folden på ørebrusken, hvilket medfører, at øret ikke folder langt nok tilbage, men i stedet stritter ud fra hovedet. Den næsthyppigste årsag er en dyb bruskskål ind mod øregangen, hvilket får det meste af øret til at stritte ud fra hovedet. Ofte ses en kombination af begge deformiteter.

Stritørerører kan være årsag til mindsket selvværd, social isolation og drillerier.
Selvom øredeformiteter er til stede fra fødslen, behandles tilstanden traditionelt først i barne- og voksenårene, en behandling der indebærer operation.

Hos børn, unge og voksne, er behandlingen af stritører operativ. Deformiteten kan korrigeres ved en operation og foregår typisk i lokalbedøvelse. Via et hudsnit bag øret formes og tildannes ørebrusken, så øret får et naturligt udseende. Hudsnittets placering bag øret gør, at arret i praksis bliver usynligt. Der anlægges en speciel øreforbinding som fjernes efter ca. en uge.

NYT: Som de første i Norden, tilbyder Aros Privathospital en ny og revolutionerende behandling af øredeformiteter hos nyfødte og spædbørn, baseret på systemet EarWell (TM). Behandlingen baseres på formning af ørebrusken med anvendelse af bandagering. Dvs. ingen operation, ingen smerter og ubehag og ingen komplikationer. Behandlingstiden er ca. 6 uger og succesraten er op mod 90%.

Mellemøret er forbundet med svælget gennem øretrompeten (det eustakiske rør). Denne forbindelse har blandt andet betydning for at udligne af tryk. Hvis øretrompeten bliver lukket til, opstår der undertryk i mellemøret. Det kan føre til, at slimhinden i mellemøret ændrer sig og der udskilles væske. Det er derfor ofte under forkølelser eller ved mellemørebetændelser, at øretrompeten lukker til. Tilstanden rammer oftest børn, og før skolealderen har over 80% af alle børn haft væske i mellemøret en eller flere gange.

Når mellemøret bliver væskefyldt, nedsættes hørelsen, ofte med ubehag og propfornemmelse til følge. Hos små børn kan tilstanden vise sig ved urolig og afbrudt søvn, irritation og uro og evt. forsinket sprogudvikling. Hos de større børn og hos voksne beskrives ofte propfornemmelse, nedsat hørelse og gentagne, korte episoder med ørepine eller prikken i øret

Tilstanden går som regel over af sig selv og i de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at behandle. Man kan forebygge ved at undgå forkølelser/øvre luftvejsinfektioner og eksponering for luftvejsirritanter, fx. tobaksrøg og pollen (hos allergikere).

Vi anbefaler at der behandles med dræn ved: vedvarende væske i mellemøret, hyppige mellemørebetændelser, vedvarende generende undertryk i mellemøret og vedvarende hørenedsættelse samt forsinket sprogudvikling. Et trommehindedræn vil bevirke, at hørelsen bedres og at risikoen for mellemørebetændelser mindskes.
Hos børn foregår operationen i fuld bedøvelse og hos voksne evt. i lokalbedøvelse. Drænet udstødes af trommehinden i løbet af nogle måneder og hullet i trommehinden heler af sig selv.

Et hul ("perforation") i trommehinden kan opstå som følge af infektion eller direkte skade. Ofte vokser hullet sammen af sig selv og medfører ingen gener. Hvis hullet derimod ikke heler, kan det resultere i infektioner i mellemøret hvilket viser sig ved flåd fra øret, nedsat hørelse og evt. smerter. Et stort hul i trommehinden kan desuden give nedsat hørelse.

Et hul ("perforation") i trommehinden kan det resultere i infektioner i mellemøret hvilket viser sig ved flåd fra øret, nedsat hørelse og evt. smerter. Et stort hul i trommehinden kan desuden give nedsat hørelse.

Et nyopstået hul i trommehinden vil ofte hele af sig selv. Under helingen bør man undgå at få vand i øret, pga. risiko for infektion i mellemøret.Operation anbefales hvis hullet ikke heler, særligt hvis det medfører tilbagevendende mellemørebetændelser eller hørenedsættelse. Operationen kaldes en "myringoplastik" eller “tympanoplastik” og foregår som regel i fuld narkose. Der lægges et lille snit i huden over eller bag øret, hvorfra man udhenter et lille stykke muskelhinde eller brusk som efterfølgende anvendes til at lappe hullet i trommehinden med. Resten af operationen foregår typisk gennem øregangen, men et lille snit bag øret kan være nødvendigt. Efterfølgende ilægges gaze og støttende forbinding. I ca. 9 ud af 10 tilfælde kan hullet lukkes men blot en operation.

Alder er den mest almindelige årsag til nedsat hørelse. Andre almindelige årsager er: ørevoks, betændelse i øregangen og væske i mellemøret. Støj en hyppig årsag til varige skader i det indre øre. Otosklerose er arveligt betinget og medfører skade i mellemøre og indre øre. Pludselig nedsat hørelse kan opstå efter en skade på kraniet eller i forbindelse med sygdomme som for eksempel mellemørebetændelse, Meniéres sygdom eller “sudden deafness”. Derudover kan hørenedsættelse skyldes arvelige øresygdomme.

Hvis årsagen til høretabet ligger i mellemøret, kan en operation i nogle tilfælde føre til en bedring af hørelsen, f. eks. ved væske i mellemøret og hul på trommehinden. Skyldes høretabet en ørebetændelse, vil man evt. behandle med antibiotika.
Ved hørenedsættelse pga. skade i det indre øre, f.eks. støjskader, arvelig eller aldersbetinget hørenedsættelse, kan man i mange tilfælde behandle med høreapparat. Behandlingen afhænger bl.a. omfanget og typen af hørenedsættelse.

Tinnitus opleves ofte som susen, hylen eller brusen i det ene eller begge ører. Tilstanden kan være konstant eller periodisk og er ofte ledsaget af hørenedsættelse. Tilstanden er meget almindelig hos ældre. Tinnitus er en udbredt tilstand og opleves generende hos ca. 10-15 % af befolkningen.

Der er mange årsager til tinnitus og en del af disse kan behandles: ørevoks, stress, kronisk mellemørebetændelse, væske i mellemøret , hul på trommehinden, otosklerose, Meniéres sygdom, medicin, støjskade, hørenedsættelse, svulst på hørenerven, åreforkalkning.

Behandlingen afhænger af årsagen til tinnitus. I nogle tilfælde er behandlingen operation, i andre tilfælde kan der anvendes høreapparat med god effekt.

Svimmelhed/balanceforstyrrelser er meget almindeligt forekommende i befolkningen og hyppigheden stiger med alderen. Der er mange årsager til svimmelhed. Oftest skyldes det sygdomme i balanceorganet (det indre øre), som f.eks. øresten og virus på balancenerven. Derudover kan visse neurologiske sygdomme, migræne, nakkeskader, hjerte-karsygdom og stofskiftesygdomme forårsage svimmelhed.

Selvom svimmelhed ofte er helt ufarligt, kan symptomerne både være meget ubehagelige og give anledning til utryghed og frygt for at fejle noget alvorligt. Akut opstået svimmelhed kan også være tegn på andre, mere alvorlige tilstande uden for balanceorganet, som f.eks. blodprop i hjernen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en undersøgelse hurtigst muligt.

Virus på balancenerven er en godartet sygdom i balanceorganet i det indre øre. I modsætning til øresten (BPPV), medfører virus på balancenerven meget kraftig svimmelhed, som ofte først aftager efter dage til uger. Enkelte kan have symptomer i flere måneder. Tilstanden medfører, at man helt eller delvist mister balancefunktionen på det pågældende øre pga. en mulig permanent skade på balancenerven. Følgende symptomer er karakteristisk for virus på balancenerven: ofte akut indsættende (som et lyn fra en klar himmel), kraftig svimmelhed og kvalme, ingen påvirkning af hørelse. Akut opstået svimmelhed kan også være tegn på andre, mere alvorlige tilstande, som f.eks. blodprop i hjernen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en undersøgelse hurtigst muligt.

I modsætning til øresten (BPPV), medfører virus på balancenerven meget kraftig svimmelhed, som ofte først aftager efter dage til uger. Enkelte kan have symptomer i flere måneder. Tilstanden medfører, at man helt eller delvist mister balancefunktionen på det pågældende øre pga. en mulig permanent skade på balancenerven. Følgende symptomer er karakteristisk for virus på balancenerven: ofte akut indsættende (som et lyn fra en klar himmel), kraftig svimmelhed og kvalme, ingen påvirkning af hørelse. Akut opstået svimmelhed kan også være tegn på andre, mere alvorlige tilstande, som f.eks. blodprop i hjernen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en undersøgelse hurtigst muligt.

Behandling af virus på balancenerven består primært af balancetræning som er målrettet træning af balanceorganet. Man vil under træningen føle svimmelhed og kvalme – og nogle vil have konstant svimmelhed. Svimmelheden og balanceusikkerheden vil dog med tiden fortage sig med korrekt træning. Det tager typisk mere end 3 måneder at komme sig over tilstanden.

Øresten går i nogle tilfælde over af sig selv, men behandling kan være nødvendigt, særligt i tilfælde af tilbagevendende symptomer. Tilstanden kan behandles effektivt uden medicin eller operation. Der foretages særlige rotationer og manøvrer af krop og hoved, hvorved ørestenen kan manipuleres på plads. Derudover instrueres i øvelser som kan forebygge mod nye anfald af øresten.

Øresten (BPPV) er en godartet sygdom som medfører anfaldsvis svimmelhed. Ofte opstår symptomerne i forbindelse med, at man lægger sig eller vender sig i sengen. Svimmelheden er typisk af sekunder til minutters varighed. De kan være voldsomme og forværres ofte ved bevægelse. Udover svimmelhed oplever mange kvalme og evt. opkastninger. Selvom tilstanden kan være yderst ubehagelig, er den ufarlig. Tilstanden ses i alle aldre men er meget sjælden hos børn. Akut opstået svimmelhed kan også være tegn på andre, mere alvorlige tilstande, som f.eks. blodprop i hjernen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en undersøgelse hurtigst muligt.