Før/efterbilleder - Brystvorterekonstruktion
Til gallerioversigtenFØR
Det vigtigste element i rekonstruktion af en brystvorte er selve farven
EFTER
Patienten her ønskede ikke en rekonstruktion af selve brystvorten, men alene tatovering af farven
FØR
Patient efter fjernelse af brystvæv og direkte proteserekonstruktion inden rekonstruktion af brystvorter
EFTER
Behandlingsvalget kan, når brystvorterne skal rekonstrueres på begge bryster enklest udføres med tatovering alene. Tatoveringen udføres i så fald med særlig farvelægning af selve brystvorten, en såkaldt 3D-tatovering.
FØR
Her har patienten valgt en totrins brystvorterekonstruktion med først rekonstruktion af selve brystvorterne med omflytning af den lokale hud, dernæst tatovering af helheden.
EFTER
Her ses resultatet 5 måneder senere efter de to operationer. Brystvorterekonstruktion fravælges af nogle patienter, men det er enkle operationer, som har stor betydning for helhedsresultatet.
FØR
Patient, der har fået fjernet en brystvorte pga. hudkræft. Ses her efter fedttransplantation til rekonstruktion af den normale fylde.
EFTER
Brystvorten rekonstrueres i to omgange. Først genskabes selve vorten ved transplantation af halvdelen af den højre brystvorte. Tre mdr. senere rekonstrueres den omgivende brystvortehud med tatovering.
FØR
Patient, der har fået fjernet en brystvorte pga. hudkræft. Ses her efter fedttransplantation til rekonstruktion af den normale fylde.
EFTER
Brystvorten rekonstrueres i to omgange. Først genskabes selve vorten ved transplantation af halvdelen af den højre brystvorte. Tre mdr. senere rekonstrueres den omgivende brystvortehud med tatovering.
FØR
Patient, der har gennemgået dobbeltsidig rekonstruktion med eget væv taget fra maveregionen inkl. rekonstruktionen af selve brystvorterne. Ses her før den afsluttende tatovering af det farvede element.
EFTER
Den afsluttende tatovering tilfører det sidste, afgørende element i at skabe en troværdig brystrekonstruktion.
FØR
Patienten har gennemgået en brystrekonstruktion med protese og mangler nu kun at få rekonstrueret brystvorten
EFTER
Brystvorten er her rekonstrueret med først transplantation af toppen af den venstre brystvorte, og dernæst, 3 måneder senere tatovering af farven omkring brystvorten. Er den modsidige brystvorte stor nok til at en del af den kan transplanteres, giver det det mest naturlige resultat
FØR
Når den modsidige brystvorte som her er relativt stor er det en oplagt fordel at bruge en del af denne til rekonstruktion af selve brystvorten ved transplantation. Bemærk den meget udflydende farve af den omgivende brystvortehud
EFTER
Ved den efterfølgende tatovering er valgt at tatovere begge brystvorter for at kunne opnå et sufficient farvematch, fordi den højre brystvorte var så svag i farven
FØR
Patient som kun mangler tatoveringsdelen af brystvorterekonstruktionen. Selve brystvorten er rekonstrueret med omformning af huden lokalt på brystet.
EFTER
Tatoveringen er her udført så farvenuancen iml. selve brystvorten og omgivelserne genskabes, en såkaldt 3D-tatovering.
FØR
Når selve brystvorten som her er lille, kan rekonstruktion af denne kun foretages ved omflytning af den lokale hud på det rekonstruerede bryst.
EFTER
Her ses det umiddelbare resultat efter først rekonstruktion af selve brystvorten og dernæst tatovering af farven på og omkring vorten. Hvis den rekonstruerede brystvorte ikke skal falme alt for hurtigt, er det vigtigt at den i de første måneder er relativt kraftigt farvet.
FØR
Patient med venstre bryst rekonstrueret med væv fra maveregionen. Højre bryst blev reduceret og det kompliceredes af et delvis tab af brystvorten.
EFTER
Der udføres derfor 3D tatovering på begge sider. Her ses resultatet 3 mdr. e. tatoveringen.
FØR
Patient efter brystrekonstruktion med protese efterfulgt af rekonstruktion af selve brystvorten med en lapplastik. Nu henvist til tatovering.
EFTER
3 mdr. efter tatovering ses meget bedre balance og harmoni af de to bryster. Ved tatoveringen er opnået en matchende farvetone af brystvorten som helhed.
Brystvorterekonstruktion
Rekonstruktion af selve brystvorten foretages enten ved transplantation af halvdelen af den modsidige brystvorte eller ved rejsning af en lokal hudlap. Transplantationsmetoden giver klart det mest symmetriske og naturtro resultat. Der er meget få, som har nogen som helst gener fra den modsidige "donorbrystvorte", og denne har bevaret følesans. Lap-metoden finder anvendelse, når den modsidige brystvorte er for lille til at være "donor", eller hvis patienten er imod at den skal anvendes.