Før/efterbilleder - Rynkebehandling med Fraktioneret CO2 - laser
Til gallerioversigtenFØR
Et ansigt kan godt se slidt ud, selv om det ikke hænger. Her er problemet uheldige hulninger og rynker og grumset hud på især overlæbe og nedre øjenlåg
EFTER
Efter fedttransplantation til nedre øjenlåg og kinder fortil, samt til furer ved mundvige efterfulgt af 2 gange fraktioneret CO2-laser til huden på øjenlåg og overlæbe, ser ansigtet betydeligt mere frisk og spændstigt ud. Hulhederne på og neden for øjenlågene er væk, lige som rynkerne og de grumsede pigmenteringer på øjenlåg og overlæbe
FØR
Kinden fortil er affladiget og mundvigen ”sur” pga. fordybningen
EFTER
Efter fedttransplantationen er går øjenlåg og kind glat over i hinanden og der er mere fylde over kindbenet fortil. Mundvigen er fyldt ud og overlæbehuden glattet ud. Faktisk er det nu den grumsede pigmentering i huden mellem øjenlåg og overlæbe, der er blevet mest iøjnefaldende. Der er planlagt yderligere CO2-laserbehandling til efteråret
FØR
Patient med mange fine rynker omkring munden
EFTER
Resultat efter 4 fraktionerede CO2-laser behandlinger med 2 måneders mellemrum.
Slitage- & rynkebehandling med CO2-laser
CO2-laseren kan forbedre hudens udseende og spændstighed ved at udløse dannelse af nye elastiske kollagen fibre, men man kan ikke forvente et "perfekt" resultat i form af helt glat hud. Rynkerne vil blive færre og mindre udtalte - hvor meget, afhænger i høj grad af den individuelle huds egenskaber samt udgangspunktet. Efter behandlingen vil huden fortsat ældes på normal vis, men meget kan forebygges med den rette supplerende kosmetiske behandling.