Af skade bliver man klogere

Stor ros og tak til Liuba Penova Mattes for at tage så godt imod mig og hjælpe mig med sin store faglighed. Jeg kan varmt anbefale at gå til hende.
Af skade bliver man klogere. Jeg har på den hårde måde lært, at hvis man én gang har lidt tab eller skade ved en handling, så gentager man ikke samme fejl igen. Med dette skriv håber jeg at advare andre imod selv at kaste sig ud i brug af filler købt på nettet.
Jeg lider af kronisk hovedpine og har gennem tiden prøvet mange forskellige behandlinger, herunder også botoxindsprøjtninger. Derfor tænkte jeg, at jeg turde forsøge med filler for at afhjælpe mine tunge øjenlåg, i håb om at det ville lette, når filleren blev lagt ind over og mellem øjnene.
Tre måneder senere, da filleren begyndte at opløses, gik det alvorligt galt. Først dannede der sig en pose under øjnene, og fem dage efter var hele mit ansigt hævet op og brændte. Liuba tog imod mig og forklarede, at jeg var heldig – for var det samlet sig inde i hovedet i stedet for i ansigtet, kunne jeg måske have endt på intensiv. Hun gav mig antibiotika, binyrebarkhormon og flere behandlinger med hyaluronidase for at afhjælpe skaden.
Det var en hård, men vigtig lektie. Køb aldrig filler eller andre produkter på nettet og forsøg ikke selv at udføre behandlingerne. Det er en skræk og advarsel til alle, der måtte få tanken. Lad de uddannede gøre det, de er dygtige til – med sikre produkter, de kan stå inde for.
Endnu en stor tak til Liuba Penova Mattes og AROS.