Brystforstørrende operation

Quote

Kære ArosPH. 

Jeg fik tilbage i ultimo marts 2012 lavet en brystforstørrende operation hos Jer, som jeg aldrig har givet Jer feedback på. Kort sagt kunne jeg aldrig have været operationen foruden. Jeg er en robust pige på 170 cm. og inden jeg fik lavet brysterne, havde jeg en A/B skål. Jeg fik to stk. dråbeformede silikone implantater i på 170 ml. hver. Jeg vil aldrig fortryde det, da resultatet blev meget bedre end forventet og jeg fik lige præcis det, jeg altid havde ønsket mig: lidt større bryster med et naturligt look. Så TUSIND TAK for det.

Her lidt over 6 år efter er jeg stadig ovenud tilfreds med dem. Den 26. maj blev jeg for første gang mor, og inden jeg blev det, var jeg meget spændt på, om jeg overhovedet kunne amme. Min jordemoder mente, at det kunne blive svært pga. implantaterne og fordi jeg jo havde reelt mindre bryster inden operationen, hvorfor mine bryster muligvis ikke kunne indeholde ret meget mælk. 

Min søn er idag 7 uger gammel og han har, siden fødslen, udelukkende levet af min modermælk - fra begge bryster. Han har endda næsten taget 2 kg på, hvilket er meget mere end hvad en "gennemsnits-baby" tager på. Mærkværdigt nok synes jeg mine bryster er blevet flottere ifm. amningen. 

Ps. Jeg var også yderst tilfreds med opholdet og husker tydeligt de søde sygeplejersker, der var meget opmærksomme og omhyggelige.

Blot en lille hilsen fra en yderst tilfreds (tidligere) kunde.

Tilbage til Patienternes udtalelser