Ny international gennemgang: kvinder i overgangsalderen føler sig afvist og uinformerede

Hvad undersøgelsen gik ud på
Den 21. juli 2026 offentliggjorde forskerne Anna Kalbarczyk og Rosemary Morgan fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health en gennemgang af, hvordan sundhedssystemer håndterer overgangsalderen. Den er udgivet i The Lancet Obstetrics, Gynaecology & Women’s Health.

Forskerne screenede 4.056 publikationer og endte med at inkludere 89 studier i analysen. Hovedvægten ligger på Storbritannien, USA og Australien. Formålet var ikke at afgøre hvilken behandling der virker bedst, men noget andet og sjældnere undersøgt: om sundhedsvæsenet overhovedet er indrettet til at møde kvinder i overgangsalderen.

Tre problemer går igen på tværs af lande
Gennemgangen peger på tre gennemgående mønstre. Behandlingen er fragmenteret. Kvinder bliver sendt mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet, uden at nogen holder den samlede tråd i forløbet. Sundhedspersonalet mangler uddannelse i menopause. Forskerne finder, at specifik træning i overgangsalderen ofte ikke er en del af uddannelsen, og at kliniske retningslinjer anvendes inkonsistent, altså at ens symptomer kan føre til vidt forskellig behandling afhængigt af, hvem man møder.

Der er vedvarende ulighed i adgangen til behandling. Forskellene følger etnicitet, økonomi, kultur og geografi. Kulturelt tilpasset behandling til marginaliserede grupper er utilstrækkelig.

Kvindernes egen oplevelse
Det mest citerede fra gennemgangen er, hvordan kvinderne selv beskriver mødet med sundhedsvæsenet. Forfatterne sammenfatter det sådan, at kvinder føler sig "afvist, uden støtte og uden viden om overgangsalderen og de behandlingsmuligheder, der findes."

Det er værd at hæfte sig ved det sidste led. Problemet er ikke kun, at kvinder ikke får behandling. Det er, at de ikke får at vide, hvad der overhovedet er muligt.

Hvad forskerne anbefaler
Kalbarczyk og Morgan peger på fire ting:

• Bedre uddannelse af sundhedsprofessionelle i menopause
• Klare roller i sundhedsvæsenet, så det er tydeligt hvem der har ansvaret for forløbet
• Patientcentreret og kulturelt kompetent behandling
• Fokus på lighed i adgangen til behandling

Fælles for anbefalingerne er, at de handler om organisering, ikke om nye lægemidler. Behandlingerne findes. Det er vejen hen til dem, der er problemet.

Gælder det også i Danmark?
Her skal man være præcis. Gennemgangen bygger på studier fra især Storbritannien, USA og Australien. Danmark indgår ikke, og konklusionerne kan derfor ikke uden videre overføres til danske forhold.

Men der findes danske tal, der peger i samme retning på omfanget af problemet. I KISO-undersøgelsen, som omfatter 153.800 danske kvinder mellem 45 og 59 år, svarede 97 procent af deltagerne, at de oplevede gener i overgangen. 43 procent angav moderate til svære hedeture, og 54 procent angav søvnproblemer. Symptomerne toppede typisk et til to år efter sidste menstruation. Svarprocenten var 27 procent, og deltagerne var skævt sammensat, så tallene beskriver de kvinder der svarede, ikke hele befolkningen. Der er altså tale om en meget stor gruppe kvinder, og de generes i mange tilfælde alvorligt.

Hormonbehandling er det bedst dokumenterede
En af pointerne i gennemgangen er, at kvinder ikke kender deres muligheder. Derfor det vigtigste at vide om den behandling, der har den stærkeste dokumentation bag sig. Systemisk hormonbehandling er den bedst dokumenterede behandling mod hedeture og nattesved. Et Cochrane-review af 24 randomiserede forsøg med 3.329 kvinder fandt 75 procent færre hedeture sammenlignet med placebo. Modsat kosttilskud og planteøstrogener er hormonbehandlingens effekt undersøgt i kontrollerede forsøg.

Der findes ikke én hormonbehandling. Type, dosis og form vælges ud fra dig. I Danmark anbefaler vi østrogen gennem huden, altså plaster, gel eller spray, frem for tabletter, og har du din livmoder, suppleres behandlingen med gestagen.

Som ved al medicinsk behandling er der fordele og forhold, der skal vejes op mod hinanden. Din alder, hvor lang tid der er gået siden din menopause, og din øvrige sygehistorie spiller ind på, hvad der er det rigtige valg for dig. Det er netop den vurdering, samtalen med speciallægen handler om.

Personlig støtte gennem overgangsalderen hos AROS MenoCare
Hos AROS har vi et team af erfarne speciallæger i gynækologi, Huda Majeed og Jean Media, med indgående kendskab til menopause og mulighederne for behandling. De hjælper dig med at forstå dine symptomer og vurdere, hvilken behandling der passer til dig ud fra dine behov og din sygehistorie.

Med AROS MenoCare er du tilknyttet den samme speciallæge gennem hele forløbet. Vi tager os tid til at lytte og udarbejder sammen med dig en individuel plan. Forløbet strækker sig over ét år med tre lægefaglige samtaler og opfølgning, hvor vi følger dine symptomer og tilpasser en eventuel hormonbehandling undervejs.

Læs mere om AROS MenoCare og mød vores erfarne speciallæger her >