Udredning og behandling

AROS MenoCare - Udredning og behandling

Overgangsalderen er en naturlig fase i livet, men for mange kan symptomerne fylde så meget, at hverdagen påvirkes. Hos AROS Privathospital møder vi dig med både forståelse og høj faglighed. Her får du lægefaglig rådgivning, grundig udredning og en behandling, der tilpasses netop dine behov – med målet om, at du kan genvinde balancen og føle dig som dig selv igen.

AROS MenoCare er et struktureret og individuelt tilpasset forløb til kvinder i overgangsalderen. Forløbet strækker sig over ét år og består af tre lægefaglige samtaler med tæt opfølgning. På den måde kan vi følge din udvikling nøje, optimere behandlingen og sikre, at du får den støtte og lindring, du har brug for – både fysisk og mentalt.

Vi lægger stor vægt på tryghed og et godt samarbejde. Derfor guider vi dig gennem hele processen – fra det øjeblik, du kontakter os, til vi sammen har lagt en plan, der passer præcist til din situation.

Pris: 5.350,- / Betaling sker ved første opstartssamtale.

Før opstart – Forberedelse

For at kunne tilbyde den bedst mulige behandling starter forløbet med, at du udfylder det internationale spørgeskema Menopause Rating Scale (MRS).

Det giver et klart billede af dine symptomer og deres påvirkning på din hverdag.

Du besvarer samtidig spørgsmål om:

  • Dit generelle helbred
  • Tidligere behandlinger
  • Eventuelle arvelige forhold

Dette danner grundlaget for din personlige plan.

Før konsultation - udfyld skema

Opstartssamtale – Fysisk møde på AROS Privathospital

Den første samtale er en grundig lægefaglig gennemgang af dine symptomer og dit helbred. Her foretager vi bl.a.:

  • Måling af blodtryk
  • Kolesterolprofil
  • Langtidsblodsukker (HbA1c)
  • Vi vurderer om der er behov for yderligere undersøgelser, ex. blodprøver 

Du får en personlig behandlingsplan, som kan omfatte livsstilsrådgivning, medicinske anbefalinger og symptomlindrende tiltag – altid ud fra en helhedsorienteret tilgang.

Under din konsultation - for menopause

Opfølgningssamtale online – 4–6 uger efter opstart

Vi følger op på, hvordan du har reageret på behandlingen.

Inden samtalen udfylder du igen MRS-skemaet, så vi kan vurdere udviklingen og skræddersy eventuelle justeringer.

Formålet er at sikre, at du får den rette støtte – også i hverdagen.

Opfølgningssamtale online – 4–6 uger efter opstart

Årlig helbredsevaluering online – 12 måneder efter opstart

Den afsluttende del af forløbet giver et samlet overblik over din udvikling gennem året.

Vi gennemgår:

  • Forandringer i dine symptomer
  • MRS-resultaterne
  • Behov for tilpasning af behandling
  • Anbefalinger for fremadrettet støtte

Her kan du vælge, om du ønsker at fortsætte hos AROS Privathospital eller overgå til egen læge.

Når symptomerne fylder i hverdagen

Individuel behandling – fordi dine behov, din biologi og din hormonbalance ikke er de samme som andres

Hormonbehandling er ikke en standardløsning, og to kvinder vil sjældent have det samme behov.
Derfor tilpasses behandlingen altid præcist til dig – ud fra dine symptomer, dit helbred og hvordan netop din krop reagerer.

I AROS MenoCare-forløbet er de tre samtaler centrale. De bruges til at:
• forstå dine symptomer i dybden
• vurdere, hvordan du reagerer på behandlingen
• justere dosis eller type af behandling efter behov
• sikre, at du får den optimale støtte gennem hele forløbet

Denne løbende finjustering er en naturlig og vigtig del af processen. Det betyder, at vi følger din udvikling tæt og arbejder målrettet for, at du opnår den bedst mulige lindring, balance og trivsel.

Individuel behandling – fordi dine behov, din biologi og din hormonbalance ikke er de samme som andres

Priser

AROS MenoCare forløb* 5.350,-
*Forløbet omfatter tre lægefaglige samtaler over ét år, så vi kan følge dig tæt, justere behandlingen løbende og sikre en helhedsorienteret indsats.
Transvaginal ultralydsskanning 600,-
Ekstra blodprøvepakke: LH, FSH, Østradiol, S- progesteron, D vitamin, TSH 975,-

Vores eksperter

Huda Majeed

Speciallæge i gynækologi

"Det gav mig en ro at få en grundig udredning og en behandling, der var skræddersyet til mig. For første gang i lang tid føler jeg, at jeg har fået kontrollen over min krop og hjerne tilbage."
- Anne, hormonterapibehandling