Ny forskning viser, at tidlig moderne hormonbehandling i overgangsalderen kan være både sikker og effektiv og forbedre livskvaliteten for mange kvinder.

Ny forskning viser, at tidlig moderne hormonbehandling i overgangsalderen kan være både sikker og effektiv og forbedre livskvaliteten for mange kvinder.

Når hormonbehandling startes tidligt – typisk inden for de første 10 år efter menopausen og før 60-årsalderen – viser forskningen, at fordelene for langt de fleste kvinder overstiger risiciene. Behandlingen kan ikke alene lindre gener som hedeture, søvnbesvær og tørhed i slimhinderne, men kan også have en forebyggende effekt på knogleskørhed og i nogle tilfælde på hjerte-kar-sygdom.

De alarmerende resultater fra 2002 skabte stor usikkerhed, fordi analysen fokuserede på relative tal og en ældre gruppe kvinder, hvilket senere viste sig at give et misvisende billede. I dag ved vi mere, og længere nede på siden finder du en grundig gennemgang af, hvad studiet viste – og hvad vi nu ved.

Moderne behandling gives i lavere doser og med bioidentiske hormoner, som minder mere om kroppens egne hormoner end de præparater, man tidligere brugte. Med denne tilgang og en individuel vurdering af den absolutte risiko oplever tusindvis af kvinder markant bedring – både fysisk og psykisk – når de får den rette behandling. Samtidig viser forskning, at korrekt behandling ikke kun lindrer symptomer, men også kan have forebyggende fordele, for eksempel mod knogleskørhed og andre aldersrelaterede sygdomme.

Undersøgelsen fra 2002

I begyndelsen af 1990’erne blev det store amerikanske forskningsprojekt Women’s Health Initiative (WHI) sat i gang for at undersøge, om hormonbehandling kunne forebygge hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed og kræft. Resultaterne, der blev offentliggjort i 2002, skabte stor bekymring, fordi man fandt en øget risiko for brystkræft hos kvinder, der fik kombineret østrogen og gestagen.

Det, som senere viste sig at være afgørende, var måden resultaterne blev præsenteret på: man fokuserede på den relative risiko frem for den absolutte risiko. Studiet viste en 24 % relativ stigning i risikoen for brystkræft hos en undergruppe af kvinder i hormonbehandling, men i absolutte tal var forskellen meget lille – cirka 5 ud af 1.000 kvinder i behandlingsgruppen fik brystkræft mod 4 ud af 1.000 i kontrolgruppen. Det svarer til en stigning på blot 0,1 procentpoint. Den store forskel på disse to måder at præsentere resultater på skabte unødig panik og fik mange kvinder til at stoppe behandlingen. ( Til sammenligning: Regelmæssigt indtag af 1 glas vin øger brystkræftrisikoen med ca. -5-9% (kilde: Kræftens Bekæmpelse.)

En anden vigtig pointe er, at studiets deltagere i gennemsnit var 63 år og ofte mange år efter menopausen, da de begyndte behandlingen. Resultaterne kan derfor ikke overføres til kvinder, der starter behandling tidligere, tæt på menopausen. Derudover anvendte man dengang hormonpræparater (konjugerede hesteøstrogener og medroxyprogesteronacetat), som ikke svarer til de bioidentiske hormoner og behandlingsformer, der anvendes i dag.*

Undersøgelsen fra 2002

Kort tidslinje – WHI og hormonbehandling

  1. 1993 – WHI-studiet starter (68.000 kvinder, gennemsnit 63 år).

  2. 2002 – Resultater offentliggøres før studiet færdiggøres på en pressekonference: Fokus på øget relativ risiko, panik opstår.

  3. Efter 2002 – Det viser sig, at resultaterne gælder ældre kvinder langt efter menopausen, og at andre hormoner blev brugt dengang.

  4. 2010 og frem – Ny forskning: Tidlig hormonbehandling (inden for 10 år efter menopausen) kan være sikker og have flere fordele end risici.

I dag – Moderne behandling med bioidentiske hormoner, lavere doser og fokus på absolut risiko giver et mere balanceret billede – og tusindvis af kvinder oplever betydelig bedring både fysisk og psykisk med den rette behandling.

Kort tidslinje – WHI og hormonbehandling

* Uddybning omkring hormontyper

I 1990’erne og starten af 2000’erne brugte man i hormonbehandling primært præparater som konjugerede hesteøstrogener (udvundet af hesteurin) og medroxyprogesteronacetat (et syntetisk gestagen). Disse stoffer har en kemisk struktur, som adskiller sig fra kroppens egne hormoner, og derfor kan deres effekt og bivirkningsprofil være anderledes.


I dag bruger man i langt højere grad bioidentiske hormoner, dvs. hormoner, der er kemisk identiske med dem, kroppen selv producerer (for eksempel estradiol og mikroniseret progesteron). Disse moderne præparater optages og nedbrydes i kroppen på en mere naturlig måde og giver derfor ofte færre bivirkninger og mere præcise behandlingsmuligheder.

Kilder og artikler

  • Meta-analyse: Reduktion af dødelighed og hjerte-kar-sygdom (Jan 2023)
    En sammenfatning af 30 RCT-studier viser, at hormonbehandling mindsker samlet dødelighed med op til 39 % og 32 % reduktion i koronar hjertesygdom, når behandlingen initieres før 60 år eller inden for 10 år efter overgangsalderen. 
    Læs mere >

  • Sciencedirect/GRE journal – Reappraisal af WHI (2023)
    En dybdegående gennemgang fremhæver, at resultaterne fra WHI skal forstås i kontekst med ældre deltagergruppe og forældede hormonpræparater. 
    Læs mere >

  • En ny vurdering af 21 års WHI-forskning: At sætte resultaterne i kontekst for klinisk praksis – (august 2023)
    Læs mere >

 

  • Podcast - Kvinders seksuelle sundhed, overgangsalderen og hormonbehandling (HRT) | Rachel Rubin, M.D (Maj 2025)
    Rachel Rubin, en af USA’s førende eksperter i kvinders seksuelle sundhed, sætter fokus på de hormonelle forandringer før og efter overgangsalderen. Hun forklarer, hvordan ubalancer påvirker krop og helbred, og giver indsigt i moderne hormonbehandling – herunder lokal vaginal behandling – som kan forbedre livskvaliteten markant for mange kvinder. Hun afdækker også kontroverserne omkring hormonbehandling (HRT), især den skadelige arv fra Women’s Health Initiative-studiet, og giver vejledning i sikker og individuelt tilpasset brug af hormoner hos kvinder. 
    Lyt til podcasten her >

 

AROS MenoCare – din trygge vej gennem overgangsalderen

Oplever du hormonelle forandringer og symptomer? Overgangsalderen kan påvirke både krop og hverdag – men du behøver ikke stå alene. AROS MenoCare er et personligt og lægefagligt forløb udviklet til kvinder, der ønsker professionel støtte, symptomlindring og klarhed i en ny livsfase.

Forløbet strækker sig over ét år og indeholder tre målrettede samtaler, tæt opfølgning og en individuel plan baseret på dine symptomer og behov. Vi tager os tid til at lytte, forstå dine gener og afklare, hvad netop du har brug for. Med den nyeste viden inden for hormonbehandling og sikre, moderne behandlingsprincipper tilbyder vi skræddersyet rådgivning, så du kan få mere ro, bedre livskvalitet og føle dig tilpas i din krop igen.

Alt varetages af erfarne og højt specialiserede gynækologer. 
Ring på 8741 1111 for at booke en samtale.

Læs mere om forløbet her >

Når symptomerne fylder i hverdagen

Priser

AROS MenoCare forløb* 5.350,-
*Forløbet omfatter tre lægefaglige samtaler over ét år, så vi kan følge dig tæt, justere behandlingen løbende og sikre en helhedsorienteret indsats.
Transvaginal ultralydsskanning 600,-
Ekstra blodprøvepakke: LH, FSH, Østradiol, S- progesteron, D vitamin, TSH 975,-

Vores eksperter

Huda Majeed

Speciallæge i gynækologi