Nu 2 uge efter operationen må jeg sige, at det er det bedste jeg har gjort
Jeg har i over 20 år brugt kontaktlinser, det meste af tiden uden gener, men det begyndte at give problemer da jeg fik behov for et læsefelt, og det viste sig næsten umuligt at korrigerer, så jeg både kunne bruge linserne til at læse med, og eksempelvis orienterer mig godt nok, bl.a. når kørte bil. Jeg var voldsomt generet af genskin fra linserne, hvilket også generede når jeg brugte tastatur , har dog kunnet afhjælpes med et hvidt tastatur…
Helt galt er det imidlertid gået de sidste par år, hvor jeg ikke har kunnet se ordentligt når det er mørkt, og slet ikke køre bil i mørke.
Jeg undersøgte mulighederne for at få en linse operation, men jeg har ikke vovet at få det gjort i lokalbedøvelse, så det blev ikke til noget.
Men jeg fandt så, lidt tilfældigt ud af, at jeg på AROS privathospital kunne få lavet min linseoperation i fuldbedøvelse.
Efter et meget grundigt og professionelt forundersøgelsesforløb sammen med min øjenlæge Thomas Olsen, tog jeg mod til mig.
Nu 2 uge efter operationen må jeg sige, at det er det bedste jeg har gjort. Jeg kan både læse og se langt. Ingen briller, heller ikke når jeg arbejder med PC, og jeg er igen begyndt at køre bil uden problemer når det er mørkt.