Effektivt og samtidig beroligende

Quote

Der gik ca. halvanden uge fra første kontakt og undersøgelse, til jeg fik svar. Når først angsten for diagnosen er der, er det vigtigt, at der sker noget, fortæller Antoni. Jeg havde fået henvisning til speciallæge, men pga. den lange ventetid kunne jeg kontakte privathospitalet AROS, og her blev jeg beroliget på meget kort tid. Ja, selvom halvanden uge da også kan føles lang, smiler Antoni. Men tandlægen havde set pletter i min mund, og som ryger vidste jeg måske godt, at det kunne være en alvorlig sag. Læge Thomas Kjærgaard tog mig alvorligt. På den korte tid, som oven i købet var lige op til jul, blev jeg grundigt undersøgt, og prøverne viste heldigvis, at jeg ikke havde alvorlig sygdom.

Hele forløbet på AROS foregik hurtigt og i en omsorgsfuld og professionel atmosfære. Jeg var forbløffet over, at man på trods af det effektive forløb gav sig tid til både at besvare mine spørgsmål, berolige og rådgive om fremadrettet levevis. Han ville rent faktisk hjælpe mig!

Det blev jeg glad for, og jeg vil til enhver tid råde andre til at kontakte AROS Privathospital, hvis de føler sig utrygge eller bare vil speede forløbet op.

Antoni F. Kandulski, undersøgelse af mundhuleforandringer af øre-næse-halsspecialist Thomas Kjærgaard

Tilbage til Patienternes udtalelser