Hans udførlige journalnoter sikrede, at sundhedsforsikringen dækkede

Quote

Lars Rolighed er en fantastisk kompetent og yderst empatisk og lyttende læge/kirurg, der brænder for at hjælpe patienter. Ved forundersøgelsen til 2100 kr. gennemgik han alle mine omfattende prøvesvar minutiøst og var modsat det offentlige sygehus enig i, at en eller flere af mine biskjoldbruskkirtler var syge. 

Lars har sat sig meget grundigt ind i sygdommen hyperparathyroidisme og er en pioner i Danmark. Han fandt hurtigt en syg kirtel med ultralyd, som dyre spect skanninger ikke kunne finde i det offentlige. Hans udførlige journalnoter sikrede, at sundhedsforsikringen dækkede. 

Operationen i august 2023 forløb perfekt, og blodprøver og vævsprøver bekræftede, at kirtlen var syg, og at jeg var kureret. 
Lars fulgte omhyggeligt op bagefter og gav mig sit telefonnummer - en omsorg, jeg aldrig har oplevet før fra en læge. 

AROS sekretariat er lidt tungt at danse med, og kommunikationen kunne forbedres. For eksempel fik jeg aldrig en skriftlig bekræftelse af en dato, noget skyldes nok sommerferien. 
Plejepersonalet og resten af operationsteamet var virkelig søde og rare. Derfor giver jeg 5 stjerner til Lars og hans team.

 

Tilbage til Patienternes udtalelser