I december 2010 vejede jeg 156,5 kilo og var komplet strippet for selvværd. I dag er jeg 33 år, vejer omkring 80 kilo og min sidste operation er overstået. Mit hoved har haft svært ved at følge med den drastiske forandring af kroppen, men jeg er godt på vej til at finde mig til rette i en mere moden og selvsikker udgave af mig selv.

Jeg opsøgte dengang min læge for at få hjælp til at tabe mig. Han henviste mig straks til en gastric bypass-operation, da kriterierne for at få bevilget operationen blev markant skrappere ved indgangen til 2011. Jeg nåede at blive opereret inden nytår, og ti måneder efter havde jeg tabt halvdelen af min kropsvægt.

Mit vægttab gjorde, at jeg havde meget overskydende hud. Efter to år med en konstant vægt blev jeg henvist til at få fjernet hud på maven, og i november 2014 blev jeg opereret på AROS Privathospital i Aarhus. Et år senere fik jeg rekonstrueret brysterne, og et halvt år herefter var det bagdelens tur. Den blev løftet 13 centimeter. Den 18. januar i år fik jeg foretaget min sidste operation, hvor de fjernede ti centimeter hud fra områderne omkring hver BH-strop. I alt lettede AROS Privathospital mig for 3,7 kilo hud. Alle operationerne blev udført af plastikkirurg Charlotte Weile, og hun er bare så dygtig. Jeg kan ikke andet end at rose AROS  Privathospital til skyerne. Personalet udviser altid den ekstra omsorg og service.

På trods af min fysiske transformation er den største forandring sket inde i mit hoved. Jeg har haft en turbulent fortid med en kæreste, som ikke var sød ved mig, hvilket i kombination med min overvægt resulterede i meget lavt selvværd. Da jeg pludselig vejede halvt så meget, kunne min hjerne ikke følge med, og jeg fik hjælp af en psykolog til at lære mit nye jeg at kende. Det har for eksempel været svært at vænne mig til komplimenter, at mænd nu kigger efter mig, fordi de kan lide, hvad de ser, og ikke bare fordi jeg er tyk.

Jeg har efterhånden fået en hel anden tro på mig selv og er gået fra en usikker pige til en moden kvinde. Jeg har fået en fantastisk datter med en dejlig mand, og mit lange forløb med hospitaler har inspireret mig til at tage uddannelsen som serviceassistent. På skolen har jeg ikke fået andet end 10- og 12-taller, hvilket også er meget uvant for mig. Jeg er snart færdiguddannet, og glæder mig til at komme ud og hjælpe mennesker, på samme måde som jeg selv fik hjælp til en ny start på livet.