Jeg har fået mit liv tilbage

Jeg har fået mit liv tilbage!!!

Jeg har i lige ved fyrre år lidt af problemer omkring min søvn.  Tidligere har jeg været generet af og igen blevet kureret for søvnapnø.

Efter at være fri af min apnø har jeg måttet konstatere, at jeg også døjer med massivt tankemylder og forskellige psykiske problemstillinger. Min vej gennem den etablerede lægeverden og den alternative verden har været langvarig, og har over årene omfattet alt lige fra avocado før sengetid, badning på bestemte tidspunkter, sovepiller, alkohol til psykiatrisk hjælp.

Intet af alt dette har imidlertid hjulpet mig ud af mine problemer!

Jeg har derfor i sommer besluttet mig for at deltage i et langvarigt søvnudredningsforløb på Søvnklinikken med råd og vejledning af Solveig Vohlert Rasmussen, og det er netop overstået.

Her er jeg blevet mødt af en meget kompetent og utrolig imødekommende Solveig, der for første gang har anskueliggjort for mig, at jeg ikke har et isoleret søvnproblem, men også udfordringer i min tilgang til mig selv som person.

Hun har følgelig præsenteret mig for et forløb, hvor søvnskemaer etc. har fyldt meget, men hvor jeg kognitivt har skullet arbejde sideløbende med mig selv.

Det har resulteret i, at jeg for første gang i mit liv har fået en reel vejledning, sådan at jeg i dag har et normalt forhold til min søvn.

Forløbet har i dag givet mig en frihed og en energi, som jeg ikke har kendt til i årtier.

Jeg har derfor kun rosende ord til overs for Søvnklinikken og dens personale, som jeg skylder en stor tak.

Jeg kan således varmt anbefale personer med en baggrund som min at komme i Solveig´s kyndige hænder!

Lars Günther

//

Søvn er et basalt behov
og ikke mindst ekstrem livsnødvendigt for et godt helbred.

Søvnproblemer kan afhjælpes. Hos AROS Privathospital ved vi hvordan vi kan hjælpe dig. Både til at opnå en bedre søvn og dermed også et bedre liv.

LÆS MERE PÅ SØVNKLINIKKEN HER >

Tilbage til Patienternes udtalelser