URENHUD, RECEPTPLIGTIG CREME & HUDTERAPEUTISKE BEHANDLINGER
-
Hvilke receptpligtige cremer er de "almindelige"?
Er du plaget af uren hud/akne og opsøger egen læge, vil du meget ofte få ordineret lokalbehandling i form af receptpligtig creme eller gel. I forbindelse med mine konsultationer på klinikken møder jeg derfor også mange, der enten er eller har været på et eller flere af disse præparater, så jeg synes det er tid til at kigge lidt på de 4, jeg oftest støder på....nemlig Acnatac®, Clindoxyl®, Epiduo® og Redap®. Acnatac®, Clindoxyl®, Epiduo® og Redap® er alle “hudmidler” mod akne, og anvendes ved let til moderat akne. Forventet effekt efter 3-8 ugers daglig brug. De tre førstnævnte er det der kaldes “kombinationspræparater”. Kombinationspræparater er præparater, hvor man kombinerer to eller flere aktive stoffer med forskellig virkning for at opnå større effekt. Acnatac® og Clindoxyl® indeholder begge clindamycin, et antibiotikum der dræber/hæmmer bakterievækst. Ved længerevarende behandling med clindamycin skal man være opmærksom på risikoen for bakterieresistens, at aknebakterierne kan blive immune overfor præparatet man anvender og ikke længere responderer på behandlingen. Risikoen for bakterieresistens er mindre ved anvendelse af kombinationspræparater end ved creme/gel med kun clindamycin. Behandling med clindamycin ikke bør vare mere end 12 uger i træk.
-
Hvordan virker receptpligtig creme til uren hud/akne?
Akne udspiller sig primært i de “pilosebaceøse follikler”, hårfollikler med et mindre hårstrå og stor talgkirtel, follikler de fleste af jer kender som “porer”. Faktisk er det, når disse follikler tilstoppes, at vi har balladen. Der er flere faktorer, der spiller en rolle, når vi taler akne blandt andet øget talgproduktion, øget antal af propionibacterium acnes(cutibacterium acnes), men når folliklerne(porerne) tilstoppes af ”døde” hudceller, sker der en ophobning af talg, mængden af aknebakterier øges, hvilket forårsager rødme, irritation og betændelse ➡ uren hud/akne/udbrud.
Kort fortalt så er akne et uheldigt samspil af fire faktorer: 1. “Tilstopning”, 2. Øget talgproduktion, 3. Bakterievækst og 4. Inflammation...4 faktorer receptpligtig creme er målrettet mod.
Afhængigt af de specifikke indholdsstoffer virker receptpligtig creme antiinflammatorisk og dæmper dermed betændelsestilstand, antibakterielt og hæmmer væksten af de bakterier, der er forbundet med akne. Har “komedolytisk” effekt, hvilket betyder at de opløser/hæmmer dannelsen af hudorme(komedoner). Virker keratolytisk, normaliserer altså afstødningen af de “døde” hudceller, der tilstopper folliklerne, hvorved ophobning af talg, øget bakterievækst og risiko for inflammation forebygges. -
Kan man få bivirkninger ved brug af receptpligtig creme?
Når vi nu ved hvilke faktorer, der spiller en rolle i udviklingen af akne...har receptpligtige cremer, der er målrettet disse faktorer, hvorfor har nogen så stadig uren hud/akne? For første kan man få bivirkninger, der betyder, at man må stoppe behandlingen, der kan være kontraindikationer mod overhovedet at anvende receptpligtig creme, og så kan graden af akne være så svær, at receptpligtig creme ikke er nok.
Acnatac®, Epiduo® og Redap® må ikke anvendes under graviditet og kun “om nødvendigt” under amning. Clindoxyl® må “om nødvendigt” anvendes både under graviditet og amning. Af almindelige bivirkninger ses hudirritation, rødme, tørhed, afskalning og kløe. Ikke almindelige: Alvorlige hudreaktioner, hududslæt, ændring i hudens følesans samt lysfølsomhed og derfor øget risiko for solskoldning.
Under særlige advarsler står følgende ved både Acnatac® og Clindoxyl®: “Ved forekomst af langvarig eller betydelig diarré eller hvis du får mavekramper, bør behandling omgående afbrydes, da symptomerne kan være relateret til præparatet.” Ved Acnatac® står ydermere, at præparatet “ikke må anvendes, hvis du har en tilstand af kronisk betændelse i tarmene (fx Crohns sygdom eller colitis ulcerosa), eller hvis du tidligere har haft tyktarmsbetændelse (colitis) i forbindelse med brug af antibiotika karakteriseret ved langvarig eller udtalt diarré eller mavekramper”. Kilde: min.medicin.dk
Husk altid at læse indlægssedlen. Vær opmærksom på at bivirkninger/kontraindikationer/advarsler kan variere alt efter, hvor du søger/læser. Er du i tvivl, så kontakt altid den læge, der har udskrevet recepten. -
Hvorfor vælge hudterapeutisk behandling som alternativ til receptpligtig creme?
Præcis som receptpligtig creme er pHformula A.C. linjen målrettet de 4 faktorer, der spiller en væsentlig rolle i udviklingen af akne: tilstopning, øget talgproduktion, bakterievækst og betændelse, men i modsætning til receptpligtig creme har pHformula ikke kun fokus på aknen, men også de bivirkninger, der ofte følger med behandlingen af akne: tørhed, rødme, irritation.
Derudover har pHformula fokus på, at bedre de næsten uundgåelige ar efter akne og også den “postinflammatoriske hyperpigmentering” man ser, når urenheder heler, de små mørke evt. røde og ofte blivende mærker, der ses på huden.
Behandlingskonceptet består af intensive behandlinger udført på klinikken samt produkter til hjemmebehandling, produkter der mindsker risikoen for eventuelle bivirkninger samt optimerer resultatet. Behandlingen anbefales ikke udført uden den opfølgende “hjemmepleje”, da denne ses som værende afgørende for det endelige resultat.
Antallet af intensive behandlinger vil altid være individuelt og afhænge af graden af uren hud/akne samt hudens generelle sundhedstilstand. Jeg anbefaler som udgangspunkt og opstart 4-6 intensive behandlinger med 2-4 ugers interval, men der kan være behov for flere samt behov for regelmæssige behandling efterfølgende. Det anbefales ligeledes at du fortsætte med den tilhørende hjemmepleje også EFTER endt behandlingsforløb. -
Er brug af receptpligtig creme “go" eller "no go”?
Til uren hud/akne af graden “let, middel, middel svær” vil jeg altid anbefale behandling med pHformula A.C. linjen fremfor receptpligtig creme og allerhelst hjemmeplejeprodukter kombineret med regelmæssige behandlinger på klinikken. Hvorfor? Ikke fordi jeg synes, at receptpligtig creme er “no go”, men fordi jeg synes, at pHformula er et bedre “go”...jeg har set det virke, det er uden bivirkninger, kan anvendes under både graviditet og amning, og så er der ingen risiko for udvikling af bakterieresistens. I mine øjne arbejder pHformula så meget bredere, og gevinsten er så meget større.