Spørgsmål / svar & vigtige emner fra kosmetologen

SART HUD, KRONISK RØDME, ROSACEA

  • Hvad er rosacea?

    Rosacea er kronisk hudsygdom, en betændelsestilstand i de blodkar, der ligger helt tæt på hudens overflade, og en diagnose flere og flere synes at få stillet...jeg opsøges i hvert fald af flere og flere med rosacea på klinikken.

    Rosacea findes i forskellige grader...lige fra on/off røde kinder til et ansigt med permanent rødme, stikken, prikken, kløe og aknelignende elementer. Mange oplever, at sygdommen tiltager i sværhedsgrad de første år, men heldigvis også at den brænder ud efter x antal år. Efter “udbrænding” vil ansigtshuden dog stadig være præget af rødme grundet de udvidede og ødelagte kapillærer(blodkar).

  • Kan rosacea helbredes?

    Da sygdommen er kronisk, findes der desværre ingen helbredende behandling, ingen behandling der kan få sygdommen til helt at forsvinde, men der findes behandling, der med vedholdenhed og tålmodighed i mange tilfælde kan dæmpe og næsten usynliggøre symptomerne.

    På AROS tilbyder vi medicinsk og hudterapeutisk behandling af rosacea, laserbehandling af rødme og udvidede blodkar samt CO2-laser og elektrokirurgisk behandling af rhinophyma(forstørrede talgkirtler på næsen).

  • Hvordan virker hudterapeutisk behandling på rosacea?

    Hudterapeutisk behandling med pHformula C.R.(chronic redness) anbefales til rød, irriteret og sensitiv hud, kronisk rødme samt hud med karsprængninger.

    CR behandling anbefales til rosacea og perioral dermatitis samt uren hud med meget rødme.

    Behandlingskonceptet består af intensive behandlinger udført på klinikken på AROS Privathospital samt produkter til pleje/behandling hjemme. En effektiv behandling med særdeles synlige resultater og minimale risici.

    Behandlingen reducerer rødme, irritation og "udbrud". Styrker hudens naturlige barriere og forsvarsmekanisme...giver ro til huden.

    Alle behandlingsforløb planlægges individuelt...antallet af behandlinger vil variere, og det samme vil antallet af tilhørende hjemmeplejeprodukter, men typisk anbefaler jeg 4 - 6 behandlinger med 2 - 3 ugers interval og 4 produkter til “hjemmebrug”.