Martin Lundorff - Speciallæge i Ortopædkirurgi Med særlig kompetence inden for idræts- og håndkirurgi

Martin Lundorff Speciallæge i Ortopædkirurgi

Kort om

Martin Lundorff er til daglig speciallæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Horsens med særlig kompetence inden for idræts- og håndkirurgi. Her behandler han de hyppigst forekommende akut opståede knoglebrud og bestrider traumelederfunktion. 

Derudover har han godt 10 års erfaring med udredning og behandling af de mest gængse håndkirurgiske tilstande. Hans primære kompetenceområde er idrætskirurgi med fokus på tilbagevenden til sport. Der er tale om udredning og behandling af både akutte og kroniske knæskader herunder kikkertkirurgi i knæ, f.eks korsbåndsrekonstruktion og meniskoperation, men også knæskalsstabiliserende operationer samt behandling af seneafrivninger i knæ og bækken.

Desuden har Martin i sit virke som ansvarshavende læge for fodboldklubben AC Horsens en direkte finger på pulsen i den professionelle sportsverden.

Martin udtaler:
"Jeg har altid været fascineret af kroppens evne til at hele og genopbygge sig selv, og den rolle, som kirurgi kan spille i denne proces. Mit ønske om at hjælpe andre til at genvinde deres mobilitet og livskvalitet har ført mig til idrætskirurgien. Hver dag arbejder jeg målrettet på at hjælpe folk med at overvinde deres skader, så de kan vende tilbage til de aktiviteter, de elsker. Det er en utrolig tilfredsstillelse at se mine patienter komme sig og igen opleve den glæde, som sport og bevægelse giver dem."

Uddannelse og erfaring

2014: Medicinsk embedseksamen Aarhus Universitet
2019-: Ansvarlig læge fodboldklubben AC Horsens
2020: Diplomlæge i Idrætsmedicin trin 1
2020: Speciallæge i Ortopædkirurgi

Uddannelseskoordinerende Yngre Læge, Regionshospitalet Horsens.

Medlem af:
Dansk Ortopædkirurgisk Selskab
Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi