Fjernelse af polypper
Jeg er igennem mange år blevet medicineret for trykken i næsen, som også har resulteret i hovedpine. Ved den sidste kontrol hos øre-næse-hals-lægen afslørede en scanning, at mine bihuler var tilstoppede, og at der var dannet polypper. En operation var anbefalelsesværdig, fordi der ikke var meget knoglevæv tilbage, og fordi det var nødvendigt med en udskrabning ved bihulerne.
Ventetiden på operation i det offentlige var mere end fire uger, hvilket gav mig ret til at benytte behandlingsgarantien til operation i privat regi på det offentliges regning. Det var jeg rigtig glad for, for jeg ville nemlig helst behandles på AROS, hvor jeg tidligere er blevet opereret for en diskusprolaps og har fået en topprofessionel behandling. Jeg kontaktede derfor hospitalet, som hjalp med visitering, og allerede ugen efter fik jeg tid til forundersøgelse hos AROS’ øre-, næse- og halsspecialist Thomas Kjærgaard.
Thomas Kjærgaard bekræftede, at en operation ville løse problemet. Få dage senere blev polypperne fjernet, og sekret blev udskrabet ved bihulerne. Ved stuegangen næste morgen fik jeg bekræftet, at alt var o.k., og blev herefter udskrevet. Fire uger senere var det naturlige flow i systemet genskabt, ligesom jeg var blevet stillet i udsigt. Resultatet af operationen er altså perfekt, og siden har jeg ikke oplevet problemer eller gener af nogen art.
Svend Aage, 46 år, Viborg