Maveplastik med sammensyning af mavemuskler

Quote

Efter et vægttab ville jeg gerne have fjernet overskydende hud fra maven og især en “bule” på maven over navlen, som jeg bare ikke kunne tabe. Jeg blev visiteret gennem det offentlige og gennem patient-kontoret kom jeg til undersøgelse ved AROS. 

Så gik det hurtigt: Den 3 maj 2019 til før-undersøgelse, hvor speciallæge i plastikkirurgi, Helle Skyum fortalte om operationen og at “bulen” sagtens kunne fjernes. Operation den 13. Juni 2019; jeg kom og var mega nervøs. Men efter kort tid forsvinder nervøsiteten, da alle man møder på AROS, gør alt for at man føler sig tryg. Efter operationen gør personalet alt, for at man føler tilpas, trods smerter og ubehag. De er bare så hjælpsomme og har tid til en.

Noget af det bedste var, at lægen, under operationen tog en beslutning her og nu, da “bulen” viste sig at være delte mavemuskler som skulle syes sammen igen.

Jeg er så super glad for at have været patient ved AROS: Personalet, lige fra personalet ved skranken, til sygeplejesker og lægen, fortjener store roser for deres omsorg og måde at være på. Man føler sig tryg hele vejen igennem forløbet. Man kan altid ringe, hvis man har spørgsmål og der er ingen dumme spørgsmål. 

Vil til en hver tid igen vælge AROS. 

Mvh

Pernille Ulnits

Tilbage til Patienternes udtalelser