Overlæbeløft

Quote

Jeg har i mange år været træt af min overlæbe, da den var nedadvendt og nærmest usynlig. Jeg har to gange forsøgt mig med filler, hvilket ikke var succesfuldt. Jeg støder efterfølgende på nogle før og efter billeder, hvor der er foretaget et såkaldt læbeløft af Ole Momsen. 

Til forundersøgelsen får jeg svar på alle mine spørgsmål, hvoraf jeg ikke er i tvivl om, at Ole Momsen både er kompetent men også hudløs ærlig, hvilket er dejlig befriende. Han giver sig god tid uagtet irrelevante sprøgsmål til selve operationen. 

Trods en relativ lille operation i lokalbedøvelse, skal man ikke tage fejl af efterforløbet med hensyn til smerte og hævelse. Jeg var informeret om, at der vil forekomme markant hævelse og hjemmedage vil være nødvendigt. Dette tog jeg alt for let på, hvoraf jeg havde forventet at ligne mig selv efter en lille måned. Dette var ikke tilfældet! Den første uge var jeg uigenkendelig pga hævelse. Ydermere var det ikke smertefrit. Stingene blev fjernet fem dage efter operationen, hvor hævelsen lige så stille begyndte at aftage. Den mandlige sygeplejerske var meget betrykkende at tale med, hvilket hjalp på frustrationen over, at man lignede en ballon omkring munden. Hævelsen fordelte sig rundt i ansigtet, hvor man den ene dag fra den anden kunne forvente et deformt ansigt, da hævelsen sank nedad. 

To uger bag lukkede døre er næsten et must. For mit vedkommende var hævelsen stadig markant efter tre måneder, hvor man skal indstille sig på, at folk vil spørge efter, hvorvidt man har fået filler eller lignende i overlæben. Jeg valgte at få lymfedrænage, som er meget blid massage, der skal booste processen, hvilket det gjorde. 

Fire måneder efter operationen var jeg til tjek, og hævelsen er faldet betydeligt. Arret er flot og kommer ikke til at være generende. Det er blevet smurt mindst to gange dagligt med flydende silicone, som blev købt på klinikken og en speciel serum. 

Jeg er allerede meget tilfreds med resultatet, og glad for, at jeg tog beslutningen. Jeg vil til hver en tid anbefale klinikken og Ole Momsen, som er enormt dygtig og professionel.

Tilbage til Patienternes udtalelser